9tilføjet af

Husråd - hjælp mig

Jeg er lige flyttet i en lejlighed og der er naturligvis nogle ting der skal sættes i stand men mest af alt gøres rent !!!
Jeg står og mangler nogle råd til specielt dette:
Min udluftningsskakt i badeværelset er sådan et metaltrådnet med bittesmå huller i. Der har samlet sig alt muligt snavs og svampe sikekrt også (bliver helt dårlig bare jeg skriver det) og det er noget der har siddet der i laaaang tid vurderer jeg. Jeg vil gerne have det væk, men jeg har hørt alt muligt skidt om svampe sådanne steder, man skal passe på med at røre det og indånde det osv osv og jeg har ærlig talt meget meget lidt lyst til at røre ved det, selv med handsker. Men hvis det er det der skal til, så gør jeg det. Spørgsmålet er så, hvordan jeg skal fjerne det? Er der nogen fremgangsmåde? Nogle midler man skal bruge?

Næste:
kalk i toilettet. Jeg kan ikke fjerne det med alm. kalkfjerner. Nogen siger jeg skal hælde "minus kalk" på den kalkrende der løber ned i kummen så det vil jeg evt prøve, men har I andre råd?
Sidste:
Der er kommet rust på fliserne i badeværelset. Hvad tager man det væk med?

Håber meget I kan hjælpe mig. Er lige flyttet i lejlighed selv så jeg er ny i "faget"
God Påske
tilføjet af

Her er nogle husråd

hej og lykke til med din nye lejlighed.
Vedrørende dit første spørgsmål, kan jeg ikke hjælpe dig.
Rust på fliserne kan du nemt fjerne ved at bruge rustfjerner som man i almindelighed bruger til tøj. Har brugt det i vindueskarme og på fliser med gode resultater.
Kalk i toilet kan du fjerne med en pimpesten. Måske ikke så atraktivt at rense det på den måde, men det virker. :-)
tilføjet af

rist

Du skal tage en dl atamon(konseveringsmiddel) og 3 dl klor på en opvaskebørste og vasker med,det kan også bruges til dine fliser.HUSK HANDSKER:
tilføjet af

kalk i toilet...

... skur med en halv citron, er ret effektivt, og skader ikke naturen.
tilføjet af

Brug gummihandsker

og sørg for at det hele er godt fugtigt, så afgiver det ikke svampespore, som du indånder eller noget.
Da jeg flyttede ind var badeværelset og køkkenet også ulækkert. I badeværelset gav jeg det hele en ordentligt gang kalkfjerner, som sammentid er fedtopløseligt (-kalk, hedder det), lod det sidde i en time og tog derefter bruseren og skyllede det hele med. Det tog det værste, derefter gjorde lidt skurepulver og knofedt resten.
tilføjet af

link her!

http://www.gode-raad.dk
Hvis du ikke lige finder noget om risten kan jeg anbefale dig at tage støvsugeren og suge møget ud.
Evt. hvis det er for slemt, så flå nettet af støvsug og rens grundigt. Derefter få sat en ny rist på, det kan ikke være så dyrt.
Jeg tror nu ikke at der er svampe og andet gift deroppe, det er uden tvivl det rene møg ;-)
Toilettet kan med held blive pænt hvis du hælder nogle spande vand på fuld tryk ned i kummen, således at selve kummen tømmes for vand. Tag derefter nogle store flager vat eller gamle klude som du væder med 38% eddikesyre og lægge i kummen og oppe under kanten.
M.h.t. til fugerne på fliserne skal du være forsigtig med syre da furene kan blive porøse og smuldre, men du kan forsigtigt prøve at gøre det hele pjaskvådt og derefter gnubbe med en skuresvamp mættet med eddikesyre, har selv prøvet det med held. Det er ikke noget man skal gøre ofte, et godt råd ar at tørre badet af hver gang efter brug så kommer der aldrig kalk på igen.
tillykke med din nye bolig ;-)
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

P.S.

Husk godt med udluftning
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

glemte lige

Hvis du prøver eddikesyren i toilettet, så skal du gøre det om aftenen så det kan stå natten over.
En advarsel: du må ALDRIG bruge klor sammen med w.c. rens eller andre rengøringsmidler. Det udvikler MEGET giftige dampe.
M.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

det er rigtig sødt af jer

og jeg er meget glad for jeres råd. Tak skal I have.
tilføjet af

kalk i toilettet

hej
til toilettet er et rigtig godt råd først at rengøre det helt alm , derefter smid 1 pakke gær ned og lad det stå 24 timer , dit toilet bliver som nyt ;0) og tillykke med boligen
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.