hurra jeg er lige flyttet - øv ovnen, bradepande og risten er helt brændt til? jeg HAR brugt 5 timer og alt mit knofedt som jeg fik at vide, men det hele har stadig store sorte pletter også på risten? hvordan får man det væk? der er ikke selvrens og sådan noget i min ovn. og jeg har altså ikke råd til at købe en ny ovn lige nu men det er ret ulækkert!
tilføjet af Anonym
Brun sæbe
Prøv at smøre det ind i brun sæbe - pak det ind i husholdningsfilm (Vita Wrap) og lad det stå i 24 timer - så skulle det være lige til at tørre af !!
Kan både bruges i oven (filmen lægges ovenpå sæben - lidt svært at "pakke" en ovn ind *S*) og på plader og riste.
Grunden til at du skal bruge film er, at sæben ikke "ånder", og derfor arbejder bedst/intensivt.
Lad mig høre om ikke det skulle lykkes
M
tilføjet af kvinde-42
gammelt fastbrændt skidt...
Smør de 'angrebne' steder med gammeldags brun sæbe - den faste slags (ikke flydende). Pak bradepande og rist ind i en plasticpose og luk til - i ovnen kan du dække med plastfolie og lad det stå et døgns tid. Opløser skidtet og gør det meget nemmere af få det rent og pænt.
God arbejdslyst
tilføjet af alberta
råd for bradepander og lignende,
som jeg rengør på følgende måde, Ta en af de sorte sække, vi normalt bruger til haveaffald, panderne derned kom vand i og et godt skvæt salmiakspiritus. Lad det stå et døgn, og tag det ud og voila ,man rengør dem på normal vis, og de ser ud som nye.
Men det betinger selvfølgelig at man kan lade det stå udenfor i de 24 timer.
tilføjet af nybegynder
brun sæbe?
jeg har kun set det i en dunk? og det har jeg købt, kan det ikke bruges? hvordan ser det andet brun sæbe ud? ligesom håndsæbe???? kors hvor føler jeg mig DUM!
tilføjet af nybegynder
meget dumt spørgsmål
og jeg kan næsten ikke taste her, jeg har så ondt i fingrerne. men hvordan gør jeg så med selv ovnen indeni? den kan jeg jo ikke sæbe ud i haven? den har ikke noget selvrens
tilføjet af frum
tålmodighed
Når du lægger bradepander og lignende i blød i brun sæbe, så er det godt at have tålmodighed. Jeg har gode erfaringer med at vente 4-5 dage med at åbne posen ind til panderne. Jo længere tid du venter, jo mere sikker er du på at alt skidtet kan skylles af. Og Yes, det kan det, bare du venter...
tilføjet af frum
ovnen får
samme omgang. MEN HUSK handsker, for brun sæbe er noget barsk noget.Det skal være det faste, det flydende er blandet op med vand. Brug eventuelt en pensel, du smider ud bagefter, og så smører du ovnen godt ind, så sæben sidder som et tykt lag ovenpå skidtet. Smør ovnen ind over det hele. Det tager tid. men det lønner sig til sidst. Når du er færdig, lukker du ovndøren. Og lader den være lukket, indtil du skal til at skylle/vaske det af. Hvis du er nysgerrig, kan du jo tænde lyset inde i ovnen, og så vil du efter et par dage se, at skidtet begynder at løsne sig. Også her er det godt at vente. Når du skal vaske sæben af. skal du bruge koldt vand, (masser af vand)og en god stiv børste, husk handskerne igen. Du vil også have brug for nogle gamle klude, for det bliver hurtigt rigtigt beskidt. Når du har fået alt sæben af, kan det være at du den skal have en omgang mere. Husk at vaske alt sæben af, for det lugter rigtigt grimt, hvis du overser noget, og starter ovnen op senere. God arbejdslyst!!!!!
tilføjet af nybegynder
Skal nok skrive om det lykkes
tak for alle jeres råd, jeg kan prøve i morgen, lige nu er mine fingre meget ømme. men jeg skal nok skrive hvad jeg gør og hvad der lykkes!
tak for hjælpen!
ps.afløbet ved bruseren lugter også helt forfærdeligt og jeg har prøvet at hælde alt muligt i (ikke samtidig), klorin, salmiak, afkalker og cilit bang men det lugter alligevel grimt?
tilføjet af frum
næ, du er ikke dum
Når du skal kigge efter den brune sæbe, skal du kigge efter en platikbøtte på størrelse med en honningbøtte. Sæben ligner sirup, og koster ikke så meget. I de bøtter, jeg køber, er der vist 500 g sæbe. Dunken, du har købt, mener jeg er blandet op med vand. Fordelen ved den tykke sæbe i bøtten er at det er nemmere at smøre på pletterne, især på ovnens sider, og i toppen. Det glider ikke af, eller ned, fordi det er så tykt. Ulempen ved det er så tykt, er så til gengæld, hvis man, som jeg bruger det til, vasker trægulve med brun sæbe. Det skal piskes ud i vandet, og jeg bliver helt lam i armen inden sæben er ordentligt fordelt.
tilføjet af nybegynder
nåååh...
okay...men hvorfor bruger du så ikke den i dunken, når det alligevel skal fortyndes?
rrrhhhmm...jeg har altså brugt det brune sæbe på alle mine gulve, for jeg kan så godt lide lugten...jeg har lakerede gulve, rå gulve, klinker og noget kunstigt gulv og så terrasso...
suk og nu skriver I sikkert at det også er forkert :-(
øv og jeg har altså ingen mor eller mormor eller nogen anden jeg kan spørge og derfor skrev jeg herind
tilføjet af frum
ja, fortæl os
det lykkedes for dig. Med hensyn til afløbet, kan du tage risten op? Det kan være at der sidder gammelt sæberester på den øverste del, og det lugter grimt, er brunt og fedtet. Der skal du desværre i gang med at skrubbe det af. Desværre kan alle de "ting" du har puttet i afløbet, godt gøre det værre. Så sætter skidtet sig i afløbet sig som en prop, du ikke kan få væk. Ellers må du hidkalde en kloakmand. Han kan kigge dit afløb igennem med et lille kamera. Så kan hab fortælle dig hva du skal gøre.
tilføjet af frum
rolig nu
Nu ikke blive ked og sur...:) Jeg køber helst den faste sæbe i bøtten, fordi det er billigst. Hvorfor skal jeg betale for vand i en dunk, bære det hjem, og oveni fortynde det endnu mere. Vandet i dunken er meget dyrere end det i min vandhane. Desuden bruger jeg ikke så meget sæbe, som hvis jeg bruger det flydende. Jeg synes det er helt fint at skrive herind, vi er mange herude, der ved meget, og gerne vil hjælpe. Så op med humøret. Giv dine hænder en ordentlig gang creme, og lov pletterne i ovenen og på pladerne kamp til det sidste.
tilføjet af nybegynder
afløb osv
jeg har selvfølgelig fjernet snavs omkring risten, men jeg kan ikke huske og man kan tage risten op?
I morgen vil jeg handle brun sæbe, pensel og handsker, så skal jeg nok skrive hvordan der går her. nu må jeg i seng. godnat
;-)
tilføjet af frum
nej
ikke omkring risten, men nede i afløbet. Der sidder som regel en platikkrave lige når du kigger ned i afløbet. Den kan være helt brun....med sæbe i kager....Tro mig, jeg har gjort rent på et kollegieværelse, efter èn, som ikke havde gjort rent i 3 år.
tilføjet af Lene renthjem
Brun sæbe i bøtte
også kaldt "gammeldags brunsæbe" køber/bruger du til ovnen. Det flydende i dunken kan du ikke få til at sidde fast på risten f.eks. Det andet kan du godt bruge til gulvene, det er helt fint.
Pas på med terrezzogulvet. Det bliver herreglat.
tilføjet af nybegynder
sæbevalg
godmorgen og tak. jeg bruger heller ikke brun sæbe lige på det lille gulv, cirka 2 m2,der bruger jeg noget med salmiak,netop fordi det en dag blev meget glat.men det undrer mig at man har "17" forskellige produkter til alt muligt? så kan man jo fylde et helt skab alene med sæbe til gulve? mere derfor jeg spurgte,men så har jeg gættet rigtigt,at et par produkter er nok...
jeg synes at "rent hjem" er sjovt at se og kan godt huske noget med ovn og brun sæbe, men det var kun ovenpå de brugte det+film. Men nu skal jeg nok købe det i dag + handsker, så skriver jeg når der er nyt (eller nye problemer ha-ha)
en god dag til alle og tak!
tilføjet af nybegynder
lige ved og næsten -
- får ikke pletter af risten!
Fakta hvor jeg handlede i da havde ikke brun sæbr i bøtte, så jeg fortsætter jagten i morgen!!! bare så I ikke tror at jeg ikke gider at svare! jeg skal nok vende tilbage så snart der er (godt) nyt!
;-)
tilføjet af nybegynder i skjul
har ikke glemt jer!
men jeg er gået under jorden på grund af en sur ekskæreste.men jeg havde jo lovet at svare,så I må vente lidt.jeg skal nok forsøge at få ovnen ren med brun sæbe!