Selskabsryger

Tja' der var engang en hel del af den danske befolkning, som kaldte sig selv for "selskabsryger" Det gik så ud på at disse personer kun røg til fest,i godt selskab,og når de ellers var i byen. Jeg kender til en del af dem, som aldrig røg hjemme!!Men for hyggens skyld, blev der så røget ude,sammen med andre,som nød duften af tobak. Bøtten er så vendt nu, mere end 180 grader.Heldigvis er "selskabsrygeren" ikke sådan at skræmme. Han/Hun bliver bare hjemme og ryger sammen med hunden eller katten.De brokker sig nemlig ikke. Søde dyr...ikk.

Og snart også døde dyr. De tåler nemlig heller ikke passiv rygning.

at rygning i den grad er blevet kriminaliseret og fortrængt til privatgemakker. Selskabsrygning burde være den ideelle måde at ryge på, nemlig et socialt fænomen, og dermed begrænset til samvær og særlige stunder. Men desværre er det kun et fåtal, der kan selskabsryge. Smøgerne er jo så smækfyldte af afhængighedsskabende kemikalier, at man hurtigt ser sig selv sidde og pulse løs alle steder. Det er trist, for i store mængder stinker det, svier i øjnene og udtørrer svælget. Tænk hvis politikerne turde lovgive om indholdet af cigaretter, istedet for bare at forbyde rygning. Så kan det være, at vi stadig kunne have de hyggelige selskabsrygere, og alligevel kunne holde ud at sidde på samme café som dem.

- jeg synes ikke det smager rigtigt.
- Er du nydelsesryger, er det vel for smagens skyld. Men det jeg savner mest, når vi er ude, er duften af mændenes cigarer.

Vi bliver sgu bare hjemme...
Samfundet er sygt.. og det bliver tydeligere og tydeligere...
Glæder mig til Revolutionen.. Mens jeg sidde trygt som udenlands-Dansker og griner..
Venligst Klaus