5tilføjet af

I samtale med Gud

God morgen.
Kan du forestille dig selv tale med Gud? Alene tanken virker overvældende — at universets suveræne Herre skulle sige noget til dig! Du tøver først lidt, men prøver så at fremstamme et svar. Han lytter. Han svarer, og får dig endda til at føle at du frit kan spørge ham om hvad som helst. Hvad ville du i så fald spørge ham om?
For længe siden var der en mand som befandt sig i netop den situation. Det var Moses. Og måske vil det overraske dig at høre hvad han spurgte Gud om. Han spurgte ikke om noget vedrørende sig selv, sin fremtid eller menneskers forhold i almindelighed. Han spurgte derimod om Guds navn. Det undrer dig måske, for Moses kendte allerede Guds personlige navn. Hans spørgsmål må derfor have haft en dybere mening. Faktisk kunne Moses ikke have stillet noget vigtigere spørgsmål. Svaret på det spørgsmål har nemlig betydning for os alle. Det kan hjælpe os hver især til at tage et vigtigt skridt i forbindelse med at få et nært forhold til Gud. Hvordan det? Lad os se nærmere på den bemærkelsesværdige samtale Moses havde med Gud.
Moses var 80 år gammel og havde været i udlændighed i 40 år, adskilt fra sit folk, israelitterne, som var i trældom i Ægypten. En dag mens han vogtede sin svigerfars hjorde, fik han øje på noget usædvanligt. Han så en tornebusk der brændte uden at blive fortæret af ilden. Den blev ved med at brænde og lyse op på bjergskråningen. Moses trådte nærmere for at betragte fænomenet. Forbløffet hørte han en stemme der talte til ham ud fra ilden. Gennem en engel havde Gud derefter en længere samtale med Moses. Og som du måske ved, gav Gud ved den lejlighed Moses besked på at forlade sin fredelige tilværelse og vende tilbage til Ægypten for at udfri sit folk fra trældom. — 2 Mosebog 3:1-12.
Moses kunne have spurgt Gud om hvad som helst. Men læg mærke til hvad han spurgte om: „Sæt jeg nu kommer til Israels sønner og siger til dem: ’Jeres forfædres Gud har sendt mig til jer,’ og de så siger til mig: ’Hvad er hans navn?’ hvad skal jeg da sige til dem?“ — 2 Mosebog 3:13.
Dette spørgsmål lærer os først og fremmest at Gud har et navn. Det er en enkel sandhed som man ikke må tage let på. Det er der imidlertid mange der har gjort, for Guds personlige navn er blevet fjernet fra utallige bibeloversættelser og erstattet med titler som „Herren“ og „Gud“. Det er noget af det mest sørgelige og forkastelige der er sket i religionens navn. Det første man normalt gør når man møder nogen, er jo netop at spørge om vedkommendes navn. Det samme gælder når man skal lære Gud at kende. Han er ikke et navnløst, utilnærmeligt væsen som man ikke kan lære at kende eller forstå. Selv om han er usynlig, er han en person, og han har et navn — Jehova.
Der ligger noget stort og betagende i at Gud åbenbarer sit personlige navn. Han indbyder os til at lære ham at kende. Han ønsker at vi skal træffe det bedst mulige valg i livet — at få et nært forhold til ham. Men Jehova har ikke alene fortalt os hvad han hedder. Han har også forklaret hvad hans navn betyder. Hør mere i morgen.
Hej.
tilføjet af

Jahve = J H V = tetragrammaton

Klaphat!
Det er kun den ligegyldige amerikanske sekt der tror Jeg hedder jehova.
Og venligst undlad at præke for folk - i får mig til at fremstå som en slags bonde-gud! Jeg vil meget have mig frabedt at blive inddraget i jeres tåbelige overtro! Og nej jordens undergang er IKKE nær - Jeg bestemmer suverænt tid og sted - og vær ganske rolig: Jehova-klaphatte kommer IKKE i paradis - i er sgu irriterende nok på jorden - gider ikke have jer rendende i min smukke have og stemme dørklokker - tror i at gud er en klaphat ligesom jer?
Jeg hedder jahve - basta!
tilføjet af

Link

tilføjet af

Rolig nu klaphat.

Jeg har i mit liv snakket med rigtig mange fra JV., jeg er ikke enig i det hele hvad de arbejder for - jeg har været ansat ved militæret....de vil nedlægge militæret.....
Så er der det med blodet på sygehuset.
Jeg vil da hellere være venner med en fra JV. end en muslim - må jeg indrømme.
Jeg går ikke ind for muslimernes værdier , det var ikke med i min børne opdragelse og kristne lærdom.
JV. altid flinke mennesker som vil fortælle om paradiset , og om hvordan man får noget godt ud af livet.
Lad dem da gå rundt og snakke med folk , gør det da ikke til det store problem.
Svine dem til hele tiden , og behandle dem på en urimelig måde , er lige til en klaphat.
tilføjet af

aaberaabemand - Nej der sker......................

.............noget ved at de er søde og rare mennesker, men bøsser og lesbiske er også søde og rare mennesker, der findes en masse muslimer som er lige så søde og rare mennesker.
JV'erne har så mange lig i lasten de lyver om!
JV'erne beskytter Incestudøvere!
JV'ernes Binbel er amatør-makværk!
JV'erne er udlært i at spotte Svage sjæle!
JV'erne er udlært i at være søde og rare!
Lige indtil man ikke er enige med dem!

Med venlig hilsen
jalmar!
tilføjet af

traellen /ftg - nej jeg har aldrig..............................

..........haft en samtale med Gud, men min kone har været tæt på flere gange har jeg hørt, men som regel siger hun det samme:

"Åh min Gud - Åh min Gud, Jeg kommer nu!"

Og så er det jo jeg må holde ekstra godt fast i hende, for tænk nu hvis det var rigtigt, og hende kan jeg sgu ikke rigtig undvære!

En hilsen fra:
jalmar
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.