Hey
Jeg har igennem det sidste 1½ år (dog med mindre pauser) spist efter Lene Hansons princip, hvor man ikke blander stivelse og protein i samme måltid. Jeg synes det er en nem måde at spise sundt på og det er nemt at gennemskue hvordan man spiser korrekt når man er i byen også. Jeg er dog også at den overbevisning at livet kun leves en gang, så jeg spiser anderledes til fester osv. og jeg drikker også øl i fredagsbaren. Jeg har på nuværende tidspunkt tabt 18 kg, og jeg er fysisk blevet mindre på nogle andre områder, end der hvor jeg plejer at ha svært ved at tabe mig, i tidligere forsøg.
Jeg vil blot høre om andres erfaringer med hendes princip, helst fra nogen der ligesom jeg er startet op selv, uden hjælp. Har I fundet nogle gode tricks? Og går I lige så højt op i økologi, som hun? For det gør jeg slet ikke, men det virker alligevel.
Malene
tilføjet af LeBon
Frugt
Nu er det jo ikke en metode Lene Hanson har opfundet, men et koncept der stammer fra USA.
Jeg spiser kun frugt, fra jeg står op til ca. kl. 12. Det virker sådan fint nok, har
gjort det nu i tre uger, men til tider har min fordøjelse det ikke helt godt, samtidigt har jeg ikke rigtig oplevet nogen større forøgelse af energi.
tilføjet af hopeless_angel
Fit for life
Ja, jeg er jo så gammel, at da jeg begyndte på at skille stivelse og protein, da hed kuren "Fit for life"... og det er rigtig godt. Jeg har brugt princippet i adskillige år, og det fungerer fint - også med mere rødvin end det er beskrevet i kuren :o)
Jeg har også læst en enkelt af Lene Hanssons bøger, og synes det er godt hun har videreudviklet de gamle FfL-principper (de var lidt fodformede, da de kom frem i sin tid) og var en god modvægt (!) til Anne-fedtfri-Larsen, som vi alle var ved at ørle over i 2000.
Jeg går ikke voldsomt op i økologi - mener i stedet at ALLE produkter pr. definition burde være okay...
tilføjet af Bettina Z
frugt
jeg tror man har størst held med slankekure,hvis man blot spiser sundt og fedtfrit og saa glemmer alt om underlige kure som man alligevel ikke kan holde.Alle slankekure virker,saa laenge man er paa dem..........
tilføjet af hopeless_angel
Lene og Fit for Life
er ikke egentlige kure - bare en anderledes måde at spise på.
Men hvis man er den standhaftige, udholdende type er det da klart at 800 gr. grøntsager og kildevand og et marathon om ugen er ligeså fin en kur.
tilføjet af LeBon
spisevaner
Nu kender jeg ikke noget videre til Lene Hanson, da jeg sjældent ser TV
men hvis vi snakker om principperne bag Fit for Life, så er vel meningen at man skal få en masse energi og undgå diverse sygdomme. Det er med andre ord ikke en slankekur, som du også selv skriver. Jeg er dog lidt skeptisk over, om det med det større velvære er rigtigt... men nu har jeg kun prøvet noget af livsstilen pt.. nul kaffe og mælk, og ikke og frugt om morgenen.
Hvorfor lever du efter Fit for Life? Jeg antager det ikke kun er for at holde vægten?
tilføjet af hopeless_angel
Mine grunde
... til at leve fit for life er at jeg har en "sart" mave, med stor luftproduktion hvis jeg spiser "forkert" - dvs. hvis jeg hælder alt muligt ned i mavesækken uden at tænke mig om! Mange dejlige fester blev før i tiden ødelagt af, at jeg stod og bøvsede udenfor en times tid efter festmåltidet!
Ved at skille proteinerne fra stivelsen - populært ved at skille kødsovsen fra pastaen - fremelsker jeg et behov for grøntsager, som jeg har svært ved at vælge, hvis der både er kød og kartofler på bordet.
Enten spiser jeg kød + grønt eller stivelse + grønt, sværere er det ikke. Morgenmåltidet er det bedste: friskpresset saft af de frugter/grøntsager vi har i huset + udskåret frugt.
Og jeg HAR masser af energi :o)
tilføjet af smbp
Dejlig frugt
Nej jeg ved godt det ikke er hende der har opfundet princippet, det er bare gennem en artikel om hende jeg stødte på det første gang.
Jeg spiser også frugt om morgenen, og til at starte med synes jeg ikke at det hjalp på energien. Men med tiden synes jeg det er dejligt at vågne op og skulle ha frugt. Hvis jeg overnatter nogen steder hvor jeg ikke kan få frugt om morgenen, og spiser brød eller andet til morgen istedet, føler jeg mig helt tung i maven.
tilføjet af smbp
ikke en kur
Det er ikke så meget en kur, som en livsstil der betyder at man spiser sundere.
For mig er det bare blevet en ny måde at sammensætte mine måltider på, og jeg får spist mere frugt og grønt end jeg ellers ville gøre. Dette har gjort at jeg nu får alle de vitaminer jeg skal ha, jeg har stort set ikke været syg siden jeg startede, og mine muskler gør ikke så tit ondt som før.
tilføjet af smbp
ingen økologi :-)
Rart at vide at jeg ikke er den eneste der ikke gider den økologiske del :-)
Jeg synes netop at det herlige ved princippet er at der ikke er noget man ikke må spise - for så får jeg nemlig for alvor lyst til at spise det. Men at det bare skal kombineres på den rigtige måde. Men det er godt at høre at du har brugt det i mange år - giver en tro på at det kan lade sig gøre ikke at falde tilbage i den gamle livsstil...
Og ja rødvin eller øl - man skal jo leve sit liv :-) Og jeg må sige, som studerende vil jeg altså hellere ha lidt hvalpefedt end at gå glip af fredagsbaren ;-)
tilføjet af LeBon
interessant
Jeg begyndte på at følge nogen af reglerne
efter at have læst Anthony Robbins (selvhjælpsbog).
Jeg har ofte følt mig meget træt, så jeg kunne godt
tænke mig mere energi. Så nu har jeg droppet kaffe
og mejeriprodukter og spiser frugt om morgenen til
kl. 12.
Jeg synes, jeg har fået lidt mere energi, men faktisk
er min mave blevet langt mere urolig. Jeg håber meget
det går over. Har også oplevet at blive forkølet efter
en uge på "kuren". Måske giftstofferne der forlod
kroppen..?
Mht. at skille protein og kulhydrater fra hinanden, så
gør jeg ikke det. Det meste forskning siger også, at
det faktisk er en fordel at blandende de to typer. Det
er dog klart, at det er meget sundt at spise store
mængder grøntsager, hvilket man automatisk kommer til
efter Fit For Life.
tilføjet af LeBon
Ispiration
Du kan også læse om sundhed
generelt på www.nomedica.dk
Nogen af principperne fra Fit
For Life går igen her.