Hej jeg er en ung studerende som er på SU. Jeg har i et år nu været nede med nakken og det begynder at gå op for mig, at jeg ikke selv kan hjælpe mig igennem det. Jeg har snakket med lægen flere gange... og hun siger at skal jeg til en rigtig psykolog så koster det ca 600 kr pr gang. Da jeg er på SU er det en umulighed. Er i andre der kender en anden løsning?
Mine problemer er så store at det ikke hjælper at snakke med venner eller familie. Så jeg skal hvis jeg skal over det havde fat i end er ved hvad han/hun laver.
Håber på lidt positive svar.
tilføjet af yofilo
Nye regler - og en anden mulighed
Der er netop vedtaget nye regler omkring psykolog-henvisning og økonomisk tilskud til dette. Du kan nu få en henvisning til psykolog med op til 60% tilskud, hvis din praktiserende læge skønner at du har en depression der er behandlingskrævende. Det er stadig penge, men du kan måske slippe med at betale 200-250 kr pr. gang i stedet for de 600 kr.
Hvis du ikke har råd til det, og det kunne jeg forestille mig at du ikke har, så er der en mulighed for at blive henvist til en privatpraktiserende psykiater i stedet. Det er en læge med speciale i psykologiske og psykiatriske problemer. Mange er tilbageholdende med at lade sig behandle af sådan en fordi de så forventer at blive fyldt med medicin. Der findes imidlertid nogle rigtig gode psykiatere rundt omkring i landet som slet ikke er sådan, og som er utrolig dygtige til at hjælpe med depression, angsttilstande og lignende. Behandling hos en sådan er gratis under sygesikringen, hvis den praktiserende læge skønner at du har behov for denne behandling. Der er noget ventetid - men det vil der jo også være hvis du først skal spare op til en psykolog.
Tal med lægen om den mulighed der er bedst for din økonomi. At have en depression eller noget lignende som man hele tiden tynges af duer ikke, og det duer heller ikke at økonomien går i smadder pga. det, så se at komme afsted!
tilføjet af abo
På uddannelsesstedet
findes der indimellem psykologer eller en præst tilknyttet. Find mulighederne på dit uddannelsessted.
tilføjet af tine huggenberger.
du skal bare have en henvisning
fra din læge, så betaler staten alle udgifter til en psykiater.
ps. mange psykiatere kalder sig special læge, men de har fagligheden i orden.
tilføjet af tøsen74
okay...
Jeg prøver at høre lægen om hun vil, de samtaler med hende har ikke hjulpet. Jeg er lidt nervøs, for der bunder jo meget i det hele, det der gjorde udslaget var et familiemedlems død juleaften sidste år... og det er som om det hele bare væltede sammen så. Og selv om jeg er ovre dødsfaldet så ligger det stadig og murler et sted i mig sammen med alt det andet. Og bare lidt stress er nok til jeg ikke kan holde det i mig. Det er for hårdt nu jeg nærmer mig eksamerne.
Tak for de mange råd
tilføjet af yofilo
Ved særlige tilfælde
I særlige tilfælde, når man har oplevet et traume som eksempelvis at miste en nærtstående, kan man få betalingsfri samtaler hos en psykolog. Jeg synes du skal nævne dette dødsfald for din læge, for så vidt jeg husker står den type traume også på den liste der kan(!) betyde at du får samtalerne gratis. De er i så fald begrænset til 6 eller 12 (kan strække sig over op til et år), og det er måske nok hvis det tages i opløbet.
tilføjet af yofilo
Psykiaterens kvalifikationer
En psykiater ér speciellæge i psykiatri. Deres meritter er i orden fordi titlen som psykiater er beskyttet, og derfor er det strafbart at kalde sig psykiater uden at være det.
At være speciellæge i psykiatri betyder at man har gennemført lægestudiet og derefter specialiceret sig indenfor netop psykiatrien, gennem praktisk og teoretisk videreuddannelse på specielafdelinger, i socialpsykiatrien mv. Indenfor psykiatrien findes så diverse specialle terapi-former som eksempelvis kognitiv terapi, som psykiateren også kan specialisere sig i.
tilføjet af Anonym
tøsen 74 igen
Jeg ved at der på mit udd sted ingen hjælp er at hente... da jeg i sommers meldte alarm pga stress med eksamener oven i jeg var i chok kontaktede dem... jeg fik ingen hjælp overhovedet. De vil dog godt give mig 10 min ekstra forberedelses tid... det hjælper jo bare nada... jeg blev ramt af en læseblokering pga det hele.
Klarede eksamenerne undtagen en.. magter ikke det samme igen i år... og det går jo også ud over forholdet derhjemme. Phy jeg må prøve at finde mod til at ringe til lægen... Tror bare kun det med dødsfald gælder hvis det er ens forældre eller søskende.
Jeg har prøvet i et år at komme over det, men jeg er bare så nem at vælte fordi jeg oven i er uheldig med sygdom siden jeg var 17 (23 i dag). Jeg har længe tænkt at nu skal der ske noget, det tager meget af ens livskvalitet.
tilføjet af Anonym
tøsen 74 igen igen
Hej jeg har snakket med min læge og det lød til hun vil prøve at skaffe mig gratis hjælp pga dødsfaldet selvom jeg er lidt over tiden for hvorlang tid man kan søge. Det håber jeg, det er jo også træls at tage lån og det når man har det svært i forvejen. Men uden tvivl at man gør det når det er nødvendigt. Jeg vil bare ønske der var bedre muligheder, for dem med en lille pengepung. Men jeg krydser... vil da være rart at koncentrere sig om at komme videre.
tilføjet af majbrit
10 timers gratis psykologhjællp.
Hej
Jeg er delvist sygemeldt og på kontanthjælp med en depression. Jeg bor i Århus og har været så heldig at at min læge kunne henvise mig til en psykolog, da der pt er et projekt kørende, som omhandler virkningen af psykologisk behandling af mennesker med middelsvær depression. Det er nogle enkelst læger der er udvalgt og jeg ved ikke om der kører andre lignende projekter andre steder i landet-nu ved jeg jo ikke lige hvor du bor. Men det er da værd at undersøge.
Jeg ved jo heller ikke om du rent faktisk har en depression..
I så fald kunne du jo så skifte læge.
Ved også at der findes en organisation der tilbyder gratis healing til syge- hvis du er til sådan noget. Den hedder hearts and hands og har en hjemmeside på nettet.
MVH Majbrit
tilføjet af Mulvarp
Studenterrådgivningen
Ved slet ikke om du kigger på denne sti mere, men hvis du gør, så prøv at kontakte studenterrådgivningen. Hvis du er studerende kan du evt. få psykologhjælp gratis via dem. se her: http://www.studraadgiv.dk/