hund vil bide

hej jeg har et problem med en dansk svensk gård hun som vil bide fremmede børn selv om de bare sidder og kæler for den

Nogen hunde er usikre overfor børn. I den situation er det bedst, at holde den helt væk fra børn. Jeg kender ihvertfald ikke nogen træningstip, der kan kurere det. Det er alt for usikkert at prøve, når først hunden har det sådan.
Min erfaring er, at hunde aldrig bliver 100% fortrolige med børn, hvis den allerede er usikker overfor dem. Det kan hurtigt ende galt.

ja det har vi snakket om men vi har selv fire børn og dem gøre hun ikke noget og de fremmede børn løber hun selv hen til og virker rigtig glad og så bliver hun lige pludselig arrig på dem den er 2 år og ellers en rigtig glad hund og meget lydig

Det er en rigtig trist situation. Jeg tror hun bliver arrig på børnene, fordi hun bliver usikker på dem. Børn udsender ikke de samme signaler som voksne gør. Det reagerer nogle hunde på. Jeg ville aldrig stole på hunden i samvær med andre børn, uanset om man prøvede at træne den til, at kunne være sammen med andre børn.
Men I kan jo prøve at få nogle af jeres børns venner, til at gå en tur med den sammen med jer, og lad dem give hende nogle godbidder.
Men lad aldrig børnene være alene med den.

Jeg bor på Lolland " det er der hvor at kragerene vender om hvis at de ikke har pas med" men i en lille by der heder Ø,ulslev har der været et par frygtige ulykker med hunde, den ene gang blev en lille pige skamferet af tre hunde og hun overlevede kun lige med nød og næppe, en anden gang i samme by blev en lille dreng også skamferet af en hund, det var drengens farfar`s hund, begge ipesoder var på forsiden af ekstra bladet det er Ca,5/6år siden, hvad vil du gøre hvis at din hund smutter fra dig, og måske ødelægger et lille barn, de omtalte 4 hunde blev alle aflivet, de 3 af dem af politiet, men der var skaden jo sket, hvis at du ikke stoler på din hund, ja det er op til dig selv, du kan altid få dig en ny hund, men prøv at forklare det til et forældre par at de "bare" kan skaffe sig et nyt barn.
Jeg ved godt at det er svært, for du kan se alt det gode i din hund, men jeg kan forstå at du er bange for at ulykken skal ske, jeg har selv haft hund og jeg elskede den, ok den var også sød og den døde af alderdom som 16årig, men havde den vist de tegn som du siger at din hund gør så, ja jeg elsker altså mine børn højre end noget andet i verden, men valget er som så på en måde dit, hvis at der er noget at vælge imellem.
Med de dybeste medfølser og hilsner poul Jørgensen

få din hund aflivet inden det går helt galt, det ville du ikke kunne leve med, har selv prøvet det og måske er den syg på en eller anden måde og har smerter,børn ved ikke altid at hånterer dyr rigtig(ikke med vilje) og så kan de kun forsvare sig selv ved at gå eller at bide.

Man afliver squ da ikke bare en hund, fordi man er bange for at den måske en dag vil bide!!!! Skal vi også aflive dig, fordi du måske en dag kunne finde på at slå et andet menneske? Det er et levende væsen det her! Ikke et stykke legetøj!
I sådan en situation må man bare holde den væk fra børn.
Det er fint den kan med jeres egne, men den kan have haft en oplevelse med fremmede børn, der gør den bange.
Når den er to år kan i ikke lære den at være fortrolig med børn. Det er noget den skal blive fortrolig med i de første 3 måneder af dens liv.
Men som en tidligere skrev, lad den være sammen med børn sammen med jer som giver den godbider, men som kun snakker med den, når den vil aldrig omvendt.
Det kan også være en god idé at børnene blot er der, men slet ikke røre den.
Den kan ikke lære at omgås børn med glæde nu, men i kan vise den, at den skal acceptere børn.
Og ellers hold den så vidt muligt væk fra børn.
Det er jo lige så synd for hunden.
Det bedste lykke til...
Fra en anden hundejer.

Jeg ved ikke om du nogen sinde har set et barn der er blevet ødelagt af en hund, min datter gik i børnehave med den pige der fik ødelagt sit udseendene for livstid, jeg ved godt at man kan prøve at holde hunden indespøret, men er det lykken for hunden, han kan jo ikke engang tage hunden med ud og handle for hvor skal han gøre af den?, i det jeg skrev til han omtalte jeg en farfar og hans hund som skamferede hans barnebarn, han har ikke talt med sin søn eller set sit barnebarn siden, hvad ville du gøre hvis at der kom en andens hund og vansirede og bed et øre og det halve af næsen af dit barn?,og den hund var i snor, den knækkede bare, prøv at "hvis at du kan" se hvad ekstra bladet skrev om de 2 hunde i Ø.Ulslev på lolland, og hvilket ry det giver alle hunde og deres ejre hver gang en sådanne en ulykke sker, nu er der tale om at "måske" at kunne forebygge en ulykke til.
Jo jeg holder meget af hunde og katte, men som sagt der er tale om børn, det er små menesker, et barn er nu engang mere værd end 10000 hunde, det må De indrømme ellers har jeg taget meget fejl af Dem.
Hilsen Poul Jørgensen

Du må da være raplende gal, eller mindre begavet, med det svar du giver hundeejeren 1234 !
Tænk hvor ulykkeligt det ville være hvis hunden bed et barn - og man engentlig godt ved inderst inde at man ikke kan stole på hunden.
Jeg ville ikke engang stole på hunden så meget at jeg ville lade mine egne børn være sammen med den - uanset om den var glad for børnene.
Forstil dig engang at hunden på en eller anden måde stikker af hjemmefra, hvor galt kan det så ikke ende.
Det er jo ikke bare om barnet bliver skambidt - en hund kan jo, hvis den er uheldig ende med at slå et barn ihjel.
Bed en hund mit barn, og jeg fandt ud af at hunden havde opført sig agressivt, ja så ville jeg dælme gå til yderligheder over for ejeren - jeg ville i den grad gå amok.
Man er ansvarsløs, I DEN GRAD, med den indstilling, til så alvorlig en ting som en agressiv hund.
Vi elsker vores hund, den er en del af vores familie, og det ville være så forfærdeligt at skulle af med den - MEN det ville være 100 gange værere, at skulle ringe til forældrene til et barn og skulle fortælle dem, at vores hund havde bidt deres barn.
Ayla

i, at det er frygteligt for de børn, det går ud over... Er selv fra Lolland så har fulgt med i de sager.
Men som jeg ser det, så kan jeg jo heller ikke vide, om min hund ville gøre det. Han har aldrig vist tegn på det, men man kan jo aldrig vide... vel? Skal han så også aflives?
Hvis du tænker på, hvor mange gode hunde der er i Danmark, så synes jeg bestemt at man skal overveje en aflivning en ekstra gang.
Ofte er det hunde, der ikke er opdraget korrekt, der laver disse ulykker (ikke at jeg skal stemple hverken kamphunde eller andre, som det så tit sker), men i de fleste tilfælde er det ejerens skyld og ikke hundens.
Opretter af denne tråd lyder til, at deres hund ellers er godt opdraget. Og en D/S gårdhund er ikke større end, at du sagtens kan holde den væk fra børn, hvis den er i snor.
Jeg kan sagtens følge dit synspunkt, men vil ikke give dig ret.
Der er her tale om en hund, som selv opsøger børn, så kan man godt holde den væk.

er mundkurv *S*

Hunden bør aflives. Man skal kunne stole 100% på en hund ellers er den et farligt dyr. Jeg ser for mange eksempler på hunde der skambider andre hunde og jeg fortæller gang på gang til ejerne at de aldrig vil blive trygge og glade for deres hund, og anbefaler aflivning. Jeg var for kort siden ude og aflive en hund, som havde været sød og rar indtil ejerne blev forældre, de var opmærksomme på at der gik noget opmærksomhed fra hunden og gav den MEGET tid og gode ture. Den ændrede fuldstændig karakter og blev bidsk overfor ejerne. Skambed moderen mens hun sad med den nyfødte, og de blev så bange at de måtte låse hunden på badeværelset og tilkaldte mig. De har nu fået en rigtig god hund som er god som dagen. Jeg har snakket med dem og de har ikke fortrudt et øjeblik.. Tænk hvor galt det kunne have gået...

Men nu skriver du at du selv er fra lolland og kender til sagen, den sag med farfaren, han er en af mine venner og hedder Jens, jeg kommer tit hos han ikke hver dag men næsten, han kørte selv til dyrelægen med sin hund, han har fået en ny hund, men han har ikke set sit barnebarn siden ulykken, fordi at hans søn giver ham skylden for ulykken, fordi at Ca.3 uger, før at den skamferede hans barnebarn, snappede den efter min datter og det så hans søn,så den ulykke med hans barnebarn "kunne" havde været undgået, og det tilgiver hans søn ham aldrig.
Hvilket jeg på en måde godt kan forstå, men jeg syndtes også at det er frygtligt for familien er faktiskt delt i 2 lejre, jeg vil selvfølgeligt ikke havde at man bare fiser rundt og slår hunde ned for et godt ord, det er ingen tjent med, men følgerene af en som ved at problemet er der med hans hund, det er ikke til at tænke på hvordan at han vil tage det hvis at ulykken sker, at den smutter, han skal leve resten af sit liv med at han vidste at han kunne havde haft undgået det, det er hårt men en hund er "kun" en hund, og selvfølgeligt kan han sagtens finde en anden sød hund, jeg håber ihvertsfalds at han finder på en god løsning for alle Inc. hunden, der er jo heller ikke meget ved at havde en hund som man ikke kan slippe af syne 1 sekundt.
Hilsen Poul Jørgensen

- nærmere lidt for protectiv overfor sin egen flok. Har du fortalt de fremmede børn at de kan hilse på den, og så ellers lade den være?
- Det er godt med børnevenlige hunde, men mindst lige så godt med hundevenlige børn. Hunden skal ikke nødvendigvis finde sig i alle fremmede til alle tider. Den skal have lov til at være fri for deres selskab på sine enemærker.

I 1981 arbejde jeg som blikkenslager i Espergærde, jeg skulle ud til en kunde, jeg fik selv nøgle så jeg kunne låse mig ind, han advarede mig mod at der var en stor hund inde i huset men at den var låst inde i et værelse men at den gøede meget kraftigt, da jeg dagen efter kom der ud fik jeg noget af et chok!, for at komme ind til selve huset skulle jeg først låse mig ind i noget der lignede noget af et løvebur, det var 3meter højt med tag på, lavet af tintonstål 5 m/m i tykkelsen, tak skæbne tænkte jeg, det er sgu da godt at det rovdyr er lukket inde i et værelse, så jeg gik til døren stak nøglen i og åbnede, havde jeg haft dårlig mave så havde jeg godt nok skidet i bykserene, for ud af døren og lige i hovedet på mig røg en 80Kg. dobberman, jeg fik til alt held fat i halsbåndet fik drejet den væk fra mit hovedet med venstre hånd samtideligt med at jeg stak den sådanne en på skrinet med højre hånd, og med en meget høj og fast stemme råbte jeg til den " kan du så se at får tisset" jeg vendte ryggen til den og gik ind som om at den ravede mig en skid, jeg kom ind i stuen, og der vendtede der mig endnu et chok!, hele stuen var splittet ad, bor/stoleben var bidt over, sofaen var flået i 1000stykker, lidt efter kom hunden luskendene ind i stuen til mig, jeg gloede på den og sagde hvad i helvede er det du har lavet, hunden gloede på mig, så sagde jeg DÆK, og om ikke den lagde sig, nå tænkte jeg også begyndte jeg at arbejde, efter en times tid kom manden hjem han var kommet i tanke om at han havde glemt at låse hunden inde, han gloede på mig, jeg tror at han havde regnet med at hunden havde ædt mig, så sagde han med en lille pivedet setmme til hunden "gå ind på dit værelse, hunden gloede på ham og knorede, den havde ihvertesfald ikke tænkt sig at gå ind på det værelse, så hævede jeg stemmen og sagde "kan du så komme afsted" og om ikke hunden så lystrede og luskede ind på sit værelse.
Ham manden og mig fik os en lille sluder om hunde, jeg sagde til ham at den der er jo helt gal,det vidste han godt, jeg sagde at han skulle kontakte en hunde skole i Fredensborg, for ellers ville det dyr som hunden var pludseligt æde ham, og det gjore han med det samme og fik aftalt tid til at møde næste dag, han tog ferie i 3uger, Ca. 3 mån. efter mødte jeg ham hvor at han kom gåendene med sin hund, det var en helt ny hund, den gik pænt ved hans side uden snor, jeg stoppede, han sagde stille og roligt "sit" og hunden satte sig, han kom over til mig, og hunden blev hvor at han havde sat den, han sagde at de 3 uger i Fredensborg havde været den bedste "ferie" han nogen sinde havde haft, han var ikke ret stor i sig selv men, efter at han havde fået kontrol over det der før havde været et rovdyr, var han ligesom vokset en hel meter, men ok det var ham der ikke havde en skid forstand på hunde, det havde han nu, og det vidste hunden og alt var fryd og gamme, sådanne kan det altså også gå?,
Poul Jørgensen

bare lige sige at nu er det jo ikke en stor hund jeg har så det der med store lunser kan hun nu nok ikke lige tage og det med aflivning er da altid en løsning men ikke her hvor mange gode hunde mister ikke livet hver år fordi folk ikke prøver andere metoder eller det er bare nemmest vi får en ny ,ikke her min hund bliver så må vi jo lukke hende væk når der er fremmede børn men ellers tak for de mange råd

Det ville også være min mening. En D/S gårdhund er jo til at have med at gøre.
Synes klart du skal være opmærksom på, at den ikke må være sammen med fremmede børn uden opsyn.
Og som du selv siger, så må den lukkes ind/ud i sin hule, når der kommer andre børn.

Det er dejligt at det kan lykkedes. Og det er sådanne ting, jeg synes man skal prøve først. Selvfølgelig afhængig af, hvor slemt situationen er.
I denne sag virker det ikke som om, at det er meget slemt. Så synes altid man skal prøve med en anden løsning først.
Hunden har trods alt ikke selv valgt din ejer!

bare det at tænke på at aflivning er en mulighed...nej nej nej...har selv en dansk/svensk gårdhund. Det er jo overhovedet ikke en kamphund, men en meget meget lille hund, der er begrænset hvad den kan gøre af skade - desuden tror jeg ikke en dansk svensk gårdhund lige pludselig vil gå til angreb helt uprovokeret...

Små hunde kan være aggressive og det er en rigtig dårlig adfærd den har. Psykolog eller afliving!

små mennesker også men de bliver da ikke aflivet eller går til psykolog

Det er noget andet med hunde! Man MÅ ikke aflive mennesker for de kan jo ikke bide som en hund kan og hvis de bliver aggressive og gør noget dumt (myrder f.eks.) kommer de i stedet for i fængsel (andre lande kan de jo også blive dødsdømt, altså menneskene)