Hvad blev der af Amanda?
Hvad blev der egentlig af det store, offentlige Amanda-IT projekt, der blev 10 gange dyrere end planlagt og så slet ikke virkede for brugerne. Kom bare lige til at tænke på det. Nogen, der ved det?
Hvad blev der af Amanda?
er ikke i brug mere
http://da.wikipedia.org/wiki/Amanda_%28edbsystem%29
http://da.wikipedia.org/wiki/Amanda_%28edbsystem%29
Hvad blev der af Amanda?
...tak! 🙂
Hvad blev der af Amanda?
er ikke i brug mere
http://da.wikipedia.org/wiki/Amanda_%28edbsystem%29
Hvornår lærer man det i det "offentlige". At man kun køber noget, hvor det i forvejen kan demonstreres, således at man ved det virker.
En lille milliard plus det løse, for noget som udemærket kunne være færdigudviklet og præsenteret inden køb, virker næsten som et ansvarsløst indkøb.
At det ikke virker, er jo noget man kan konstaterer, hvis man tester det inden køb.
Det er bedre, at betale ekstra for at købe noget der virker, end at købe noget "billigt" som ikke virker. Det må vel være almindelig fornuft, selv for IT indkøb til Staten.
og IC4 med
IC4-skandalen er også af offentlig karakter.
Nu koster den også dyrebar tid på min daglige rejse fra Esbjerg til Århus tur/retur. 1 time og 20min længere ialt i gennemsnit, fordi man indsætter 30 år gamle IR-tog! Altsammen pga. IC4-skandalen, hvor den offentlige institution køber katten i sækken på den dårligst mulige aftale. [:X]
Nu koster den også dyrebar tid på min daglige rejse fra Esbjerg til Århus tur/retur. 1 time og 20min længere ialt i gennemsnit, fordi man indsætter 30 år gamle IR-tog! Altsammen pga. IC4-skandalen, hvor den offentlige institution køber katten i sækken på den dårligst mulige aftale. [:X]
og IC4 med
IC4 er også et eksempel på, at man ikke engang har fået de første tog leveret, inden man siger god for resten af handlen.
Det havde været så enkelt at sige, at man ville have noget at teste på, inden man siger god for resten af handlen.
Det havde været så enkelt, at få f.eks. 3 komplette sæt leveret, og så køre med dem i et år, inden der siges god for resten af handlen.
Hvis leverandøren ikke kan levere en så lille procentdel af en samlet handel, er der jo heller ikke nogen grund til at forvente resten kan leveres.
Med hensyn til leverandørerne af Amanda, så er det samme leverandører der fortsat er "foretrukket" som leverandør at IT-ydelser til Staten.
Stadigvæk, har samme virksomheder gigantiske kontrakter med Staten, på trods af at de fortsat udviser yderste ustabilitet i leverancerne.
Hvordan Staten kan have tillid til de leverandører, på trods af at de har spildt enorme summer af statens midler, virker uforståeligt.
Generelt om alle leveringer af den art, så bliver der pumpet uhæmmet pengesummer i "udvikling", ind til der viser sig en leverandør med et alternativt fungerende produkt. Så stopper pengestrømmen, og der hvor man er nået til i udviklingen, godkendes som produkt, uanset om det lever op til det oprindelige oplæg eller ej.
Der er altså ikke tale om et køb, men en bistand der gives til en række andre formål, end det oprindeligt tiltænkte.
Bliver der tale om et egentligt køb, er det almindeligt, at Staten ikke har samme holdning til betaling, som i forhold til den foretrukne leverandør.
Det er mange eksempler på denne fremgangsmåde.
Tog er bare et enkelt eksempel. De kunne nemt være leveret af Danske leverandører, men man valgte at umuliggøre Danske leverandørers leverancemuligheder, ved at lave en fast uopsigelig kontrakt med en foretrukken leverandør, som så ikke stilles til ansvar for manglende leverance.
Militært udstyr, er andre eksempler, hvor leverandøren kun meget begrænset kan stillet til ansvar for mangler i leverancen.
IT ydelser, er endnu eksempler på denne fremgangsmåde.
Hvorfor det er sådan, kan man kun gisne om.
Vil man på nogen måde ind på dette særdeles lukrative marked, så skal man være indstillet på, at det er en meget vanskelig proces, der kræver en ualmindelig stor personlig risikovillighed.
Det havde været så enkelt at sige, at man ville have noget at teste på, inden man siger god for resten af handlen.
Det havde været så enkelt, at få f.eks. 3 komplette sæt leveret, og så køre med dem i et år, inden der siges god for resten af handlen.
Hvis leverandøren ikke kan levere en så lille procentdel af en samlet handel, er der jo heller ikke nogen grund til at forvente resten kan leveres.
Med hensyn til leverandørerne af Amanda, så er det samme leverandører der fortsat er "foretrukket" som leverandør at IT-ydelser til Staten.
Stadigvæk, har samme virksomheder gigantiske kontrakter med Staten, på trods af at de fortsat udviser yderste ustabilitet i leverancerne.
Hvordan Staten kan have tillid til de leverandører, på trods af at de har spildt enorme summer af statens midler, virker uforståeligt.
Generelt om alle leveringer af den art, så bliver der pumpet uhæmmet pengesummer i "udvikling", ind til der viser sig en leverandør med et alternativt fungerende produkt. Så stopper pengestrømmen, og der hvor man er nået til i udviklingen, godkendes som produkt, uanset om det lever op til det oprindelige oplæg eller ej.
Der er altså ikke tale om et køb, men en bistand der gives til en række andre formål, end det oprindeligt tiltænkte.
Bliver der tale om et egentligt køb, er det almindeligt, at Staten ikke har samme holdning til betaling, som i forhold til den foretrukne leverandør.
Det er mange eksempler på denne fremgangsmåde.
Tog er bare et enkelt eksempel. De kunne nemt være leveret af Danske leverandører, men man valgte at umuliggøre Danske leverandørers leverancemuligheder, ved at lave en fast uopsigelig kontrakt med en foretrukken leverandør, som så ikke stilles til ansvar for manglende leverance.
Militært udstyr, er andre eksempler, hvor leverandøren kun meget begrænset kan stillet til ansvar for mangler i leverancen.
IT ydelser, er endnu eksempler på denne fremgangsmåde.
Hvorfor det er sådan, kan man kun gisne om.
Vil man på nogen måde ind på dette særdeles lukrative marked, så skal man være indstillet på, at det er en meget vanskelig proces, der kræver en ualmindelig stor personlig risikovillighed.