De fleste af ogs har være ved lægen i en eller anden forbindelse, lige fra en fodvorte til lungebetændelse.
Men hvor synes i grænsen går for hvad lægen bør spørge om? - altså uden at overtræde personlige grænser men alligevel gøre sit arbejde proffessionelt?
Nogen gang komme man måske med en forstuvet finger eller en lungebetændelse, men så spøger hun alligevel ind til om jeg får motion og mad nok, og om jeg ryger og drikker og lign.
Og det må hun da gerne vide😉Sidste gang følte jeg DOG hun gik en "tand" over stegen.
Der blev antydet at jeg var homoseksuel og derfor måske var smittet med HIV/AIDS.
Og nej det blev ikke bare antydet, hun sendte mig til at få taget blodprøve fordi hun specifikt mistænkte AIDS/HIV.
Og i hele samtalen handlede det om Homoseksualitet generelt, selv om jeg var kommet fordi jeg hostede unaturligt meget ;)
På den ene side er det jo fint nok at lægen spørger ind til ting som denne ikke ved noget om, på den anden side så er det nok min egensag hvad der sker i min eller en andens seng når jeg sover eller besøger nogen ;)
Jeg fik endda spørgssmålet om det kunne være chacnche for at jeg havde fået HIV (Sagt da jeg havde været sammen med min eks-kæreste i over 10 år, og uden utroskab) så nej...
Med mindre man kan smitte sig selv med klamydia, nej så har jeg ikke været i nærheden af kønssygdomme ;)
tilføjet af fruppe
Hvad bør lægen spørge om?
Den er lige over stregen da sygdomme der stammer fra ubeskyttet seksuel omgang kan komme ligemeget hvem folk er sammen med............jeg ville have bedt lægen om at stoppe.
Jeg har været til et par neurologiske undersøgelser, heri indgik alt hvad der kan ødelægge nerver og hjerne, både menneskelige laster og stoffer der kan være kommet ved arbejde, men intet om social adfærd eller seksualitet.
Har Du en vedvarende hoste der ikke skyldes tobak eller nedsat forsvar mod forkølelsesvira er lægen jo nødt til at finde andre årsager,
tilføjet af fuerzzz
Hvad bør lægen spørge om?
Jeg HAR en vedvarende hoste, men jeg er ret sikker på hvor den kommer fra.
Dels ja tobak, og dels at mine naboer har en ekstrem tildens til at fyre med vådt brænde, så røg kommer ind af mit vindue hver nat.
Men jo jeg bør da nok holde op med at ryge, og lytte lidt bedre efter hvad lægen siger til mig.
Næste gang jeg får det så skidt igen så ringer jeg 112 og så må vi se hvad der sker ;)
tilføjet af fuerzzz
Hvad bør lægen spørge om?
Hej.
Dette er to ting der IKKE SKER!
1: Ting går galt (herunder ting GÅR galt)
2: Ting går stadig ikke galt - ikke engang hvis du siger det !!!
3. Og det var så slutningen...
tilføjet af fruppe
Hvad bør lægen spørge om?
Meld den idiot til kommunen, men fortæl ham først at han får alt for lidt varme ud af vådt brænde
Jeg HAR en vedvarende hoste, men jeg er ret sikker på hvor den kommer fra.
Dels ja tobak, og dels at mine naboer har en ekstrem tildens til at fyre med vådt brænde, så røg kommer ind af mit vindue hver nat.
Men jo jeg bør da nok holde op med at ryge, og lytte lidt bedre efter hvad lægen siger til mig.
Næste gang jeg får det så skidt igen så ringer jeg 112 og så må vi se hvad der sker ;)
tilføjet af marquien
Hvad bør lægen spørge om?
Spørge om du har det godt.
tilføjet af Frikadelledanskeren
Hvad bør lægen spørge om?
Spørge om du har det godt.
Og hvad du fejler, siden du er kommet. 😃
tilføjet af fuerzzz
Hvad bør lægen spørge om?
Hej.
Jeg har det OK som jeg plejer.
Men det "dækker" over 5 års sygdom, primært KOL som er udiganoticeret, men jeg oplever hver dag ulemperne: Kun med enorm antrengelse kan man cykle mere en en km, på en dårlig da knapt gå, og at gå til første sal i en opgang kan kun ske med pauser.
Heldigvis bor jeg helt nede på jorden.
Men på en dårlig dag, en VIRKELIG dårlig dag, kan det være lidt af en udfording blot at gå på toilettet eller gå ud til sin postkasse, og hvis det bliver endnu værre er det kun 112 tilbage.
Var endda indlagt i en måned fordi jeg ikke engang kunne gå ud til toilettet eller tømme min postkasse, ambulancen måtte bære mig ud af lejligheden. Ikke sjovt.
Desværre kunne lægerne på hospitalet ikke rigtig gøre noget ud over at konstatere mine ben-problemer, og derfor er jeg 3 år senere stadig gangbesværet.
Jeg kan dog gå nu + op til 3-400 skridt om dagen. Alt andet er bandlyst.
Ja hvad ville ske hvis jeg udfordrede mig selv og prøvede 500 eller 1000 skrid på et døgn?`Det ved jeg fra tidligere episoder - så "forsvinder benene under mig", og det sker uden varsel, så det kan være midt på en vej eller mens jeg kører på cykel eller knallert og lign.
Eller i en butik, mange farlige situationer kan opstå, og derfor ALDRIG over de 400 skridt jeg VED jeg kan. Alt andet er for farligt.
Men for lige at komme tilbage til spørgsmålet omkring læger (i den forstand ens alm læge, ikke på hospitalet), altid tilbyder alverdens tests, og piller og jeg ved ikke hvad, men når jeg nu tænker tilbage har lægen ALDRIG givet mig noget som rent faktisk løste det problem jeg kom med.
Det nærmeste en læge har hjulpet mig er nok da jeg havde en gravid kæreste, og hospitalets læger hjalp ved fødselen.
Så efter omstændighederne har jeg det som jeg plejer, men jeg er jo også vant til det ;)
Intet akut livstruende, men jeg har haft det bedre for 10 eller 12 år siden ;)