Hvad er værst ?

Hvad er værst❓Et nyligt opdaget forhold til en anden mand, som har varet i et par år, eller 2 one-night stand's på 10 år ?

Forhold til en anden mand, som har varet i et par år er klart det værste, det er bedrag af værste skuffe.

I min verden er ingen af delene acceptable!

Jeg vil godt slå fast, at jeg ikke anerkender nogle af delene, og at den ene ikke kan retfærdiggøres over for den anden.
Skulle jeg vælge imellem disse to, ville jeg foretrække de to sidespring. Jeg synes tanken om at være blevet bedraget gennem længere tid med fuldt overlæg fra partnerens side er forfærdelig.

at det længerevarende forhold er værst - så er man da blevet totalt ført bag lyset, og tyder også på en sjælelig forbindelse.. 1 night-stands er heller ikke just acceptabelt, men må dog erkende at "shit" happens.

Jeg er måske bare præget af at have været gift med en sø-mand :-) (og den gælder altså begge veje - selvom det er svært at lave noget når man er alene 24-7 med 2 små børn, hund have og et arbejde er også gælder hveranden week-end...)

at det længerevarende forhold er begået af din kone og de to "shit-happens" har du bidraget med?
Det ene er jo kvindemåden og det andet mandemåden ikk´?
Tæller i så stemmerne op, når tråden er fyldt og finder ud af hvem der er den værste?
Men mit bud: Det er da fuldstændig lige tosset.

Har aldrig hørt om en kvindemåde og en mandemåde at være utro på. begge metoder er brugt af hunkøn såvel som af hankøn. Jeg ved ikke ikke lige hvad du mener.

ville jeg helt bestemt hellere opdage 2 enkeltsdtående følelsesmæssigt neutrale forhold, end et sideløbende parforhold, af længere varighed. Det første kunne jeg leve med, det sidste er utilgiveligt.

har jeg lige opdaget. Men jeg synes jeg godt kan finde belæg for det i de utroskabssager jeg har oplevet omkring mig. Men jeg vil lige med det samme sige at jeg ikke er hverken skråsikker i min sag eller urokkelig - for det er jo korrekt som du siger at begge dele er set i begge lejre, - MEN der er en motivationsfaktor for utroskab og hvis du ser på den er der jo en forklaring på at det kunne være som jeg foreslår.
Jeg har fuldstændig samme holdning til sagen som hjerterdame forklare. Det tror jeg også er en kvindeholding - fordi vi ved, med os selv, hvad det ene og det andet ville have af betydning. Der synes jeg så at mænd har haft nemmere ved at komme over utroskab fra deres partners side ved at "læne sig" op af antallet. Sig mig endelig imod, hvis du synes/har oplevet noget andet. Jeg finder egentlig emnet temmelig interessant.
Sjovest kunne det jo være hvis "trådholderen" kom lidt på banen igen.

Men hænger det ikke sammen med at kvinder opererer med begrebet "åndelig utroskab" og det på en eller anden måde er mere defust for mænd?

hEJ SØREN
Det er helt klart det værste hvis det har været et langtids forhold...det andet kan, og kun kan være lidt nemmere at tilgive....er det dig selv der har været utro????

Nej det var hende der var utro i en længere periode.

på 10 år er sgu ok, lidt ny inspirtion ind imellem skader ikke, man skal bare lige huske at fortælle det til sin faste partner, for løgn og bedrag er noget l*rt.

Hej igen søren!!!
Var det med den samme mand???
Var det ikke med dn samme mand kunne det bare tyde på at hun mangler lidt i jeres sex liv....men hvis det var med den samme mand kunne det godt tyde på at hun var gået hen og blevet forelsket....
Man skal aldrig undervurdere en kvindes tanker....jeg ved jo ikke hvordan du har fundet ud af det, men hvis hun selv har fortalt det, kunne det være at hun har fundet ud af det KUN er dig hun vil have og fortryder det også er det jo op til dig om du kan leve med det!!! Men hvad er det hun vil???? er det dig eller hvad..... og hvad vil du, kan du leve uden at skulle gå og være i tvivl hele tiden???? knus....føler med dig!!!

Det var med den samme mand, og det var mig der opdagede det (SMS). Jeg er ret sikker på at hun var forelsket i ham, men efter jeg har opdaget det har hun forsikret mig om, at det er mig hun vil have. Vi har desværre manglet nærheden i vores forhold de senere år så vores sexliv har også været sparsomt. Hun har ikke villet have sex når ikke nærheden var der, og det kan jeg måske godt forstå.
Han har så givet hende den opmærksomhed som jeg efter hendes mening ikke har kunnet give hende, og det er hun faldet for. Det skal siges at han er også gift.
Hun siger som sagt at hun stadig vil mig, men jeg er i tvivl om hun bare sådan lige kan slippe en forelskelse med en anden person efter jeg har opdaget det og vi har fået snakket om tingene.

Utroskab er bare det værste man kan udsætte hinanden for. Men du er så heller ingen engel, vel, eftersom du også har været faldet i.
Mænd og kvinder fungere ofte forskelligt, således at (nogle)kvinder falder i den følelsesmæssige fælde først, og (nogle) mænd i den fysiske.
Hun har sandsynligvis manglet noget i jeres ægteskab, og du også, ellers var ingen af jer faldet i! Du kan ikke rigtig stille tingen op og spørge dig selv, hvad der er værst. Muligheden for at hun har fundet ud af din utroskab og derefter startet sin egen er der jo også. Og ja, det er barnlig opførsel, men inderst inde, omkring vore følelser, er vi alle ofte børn.
Spørgsmålet nu er ikke om i hånd i hånd burde marchere op til en par-terapeut, så i kan få talt ud om tingene, og gøre hinanden opmærksomme på, præcis hvad det er i mangler fra hinanden...Du er jo tydeligvis ikke klar til at slippe hende, siden du skriver dette indlæg, og hun har ytret overfor dig, at hun ikke er klar til at slippe dig heller! Så få noget konstruktivt ud af det, og snak med en terapeut. Under alle omstændigheder kan det ikke skade !
Knus

Uha ja det kan jeg godt se!!! Men stadig så ved hun jo godt at det aldrig ville kunne fungere med HAM og HENDE...han er jo gift så han har brugt hende på samme måde som hun har brugt ham....opmærksomheden.....
Jeg er sikker på at, hvis i BEGGE virkelig gerne vil kan i få det til at fungere...men skal skal også ville det....
Men hvordan har du det egentlig....og hvad ønsker du??? Personligt ville jeg nok have følelsen af at hævne mig!!! Men hvordan har du det...føler du at du ville kunne stole på hende igen??? Det betyder jo meget...for er der noget der kan skille partnere ad så er det mistro!!! Jeg tror virkelig du skal overveje om du elsker hende SÅ meget eller om du skal prøve at finde lykken hos en anden!!! Det er lidt svært at råde dig når man ikke kender dig til bunds....når man ikke ved hvor din grænse går og hvor meget du kan tilgive!!! det er nok nogle spørgsmål du skal stille dig selv.....håber du når frem til det rette for dig og håber jeg har hjulpet dig en smule!!! Knusser