Hvad fortæller Bibelen os om Gud?
Ved at lære at Gud er allestedsnærværende har kristenhedens kirker forvirret begreberne og gjort det vanskeligere for folk at få et virkeligt forhold til Gud. Hvordan kan Gud være alle steder på én gang? Gud er en person, men han er samtidig en ånd, hvilket vil sige at han ikke har et fysisk men et åndeligt legeme. Et åndeligt legeme? Ja, ånder har et legeme, for vi læser: „Når der er et sjæleligt legeme, er der også et åndeligt.“ (1 Korinter 15:44; Johannes 4:24) Eftersom Gud er en personlig Gud med et åndeligt legeme, opholder han sig et bestemt sted, og han kan følgelig ikke være andre steder samtidig. Vi læser således i Første Kongebog 8:43 at Gud ’bor i himmelen’. Og i Hebræerbrevet 9:24 står der at „Kristus gik . . . ind i selve himmelen for nu at møde frem for Guds person for os“.
Desuden fik disciplen Stefanus og apostelen Johannes hver et syn af himmelen hvori de så både Gud og Jesus Kristus. Jehova Gud må derfor være en person lige så vel som Jesus Kristus er en person. (Apostelgerninger 7:56; Åbenbaringen 5:1, 9) De kristne der har håb om at komme i himmelen, forsikres om at de vil få Gud at se og blive som han, hvilket bekræfter at Jehova Gud er en person og har et legeme samt et bestemt sted hvor han opholder sig. — 1 Johannes 3:2.
Nogle er måske blevet forvirrede i deres gudsopfattelse fordi de ved at Gud ser alt og at hans magt kan føles alle vegne. (2 Krøniker 16:9) Vi kan imidlertid illustrere dette forhold ved at sammenligne Gud med et kraftværk. Kraftværket ligger et bestemt sted i en by, men strømmen derfra sendes ud over hele byen og benyttes til belysning og som kraftkilde. På samme måde er det med Jehova Gud. Han bor et sted i de højeste himle, men hans virksomme kraft, hans hellige ånd, tjener til oplysning, og dens kraft føles overalt, i hele universet.
Ingen på jorden har set Guds skikkelse, og de der tilbeder ham advares gang på gang om ikke at driste sig til at fremstille et afbillede af ham og bøje sig for dette afbillede og tilbede det. Imidlertid benytter Bibelen ofte det der kaldes antropomorfismer; det vil sige at den tilskriver Gud menneskelige træk. Den taler for eksempel om Guds ansigt, hans øjne og ører, hans næsebor og mund, hans arme og fødder. (5 Mosebog 4:15-20; Salme 27:8; 1 Peter 3:12; Salme 18:15, NW; Esajas 1:20; 5 Mosebog 33:27; Esajas 41:2) Sådanne beskrivende udtryk betyder naturligvis ikke at Guds åndelige legeme har samme slags legemsdele som et menneskelegeme har. De er imidlertid en hjælp for os, fordi Jehova Gud derved bliver mere virkelig for os.
Ja, Guds ord viser at Gud er en person, at han har følelser, at han kan behages eller mishages, at han kan le eller blive vred, at han er medfølende og barmhjertig. Han er personligt interesseret i hvert eneste medlem af menneskeslægten. Han elskede endda menneskehedens verden så meget at han sendte sin enestefødte søn til jorden for at denne skulle dø som et offer, og derved betale en løsesum, så at enhver som tror på ham kan opnå evigt liv. — Salme 2:4, 12; Johannes 3:16; Hebræerne 10:38; Jakob 5:11; 1 Peter 5:7.
Med venlig hilsen, ftg.
Desuden fik disciplen Stefanus og apostelen Johannes hver et syn af himmelen hvori de så både Gud og Jesus Kristus. Jehova Gud må derfor være en person lige så vel som Jesus Kristus er en person. (Apostelgerninger 7:56; Åbenbaringen 5:1, 9) De kristne der har håb om at komme i himmelen, forsikres om at de vil få Gud at se og blive som han, hvilket bekræfter at Jehova Gud er en person og har et legeme samt et bestemt sted hvor han opholder sig. — 1 Johannes 3:2.
Nogle er måske blevet forvirrede i deres gudsopfattelse fordi de ved at Gud ser alt og at hans magt kan føles alle vegne. (2 Krøniker 16:9) Vi kan imidlertid illustrere dette forhold ved at sammenligne Gud med et kraftværk. Kraftværket ligger et bestemt sted i en by, men strømmen derfra sendes ud over hele byen og benyttes til belysning og som kraftkilde. På samme måde er det med Jehova Gud. Han bor et sted i de højeste himle, men hans virksomme kraft, hans hellige ånd, tjener til oplysning, og dens kraft føles overalt, i hele universet.
Ingen på jorden har set Guds skikkelse, og de der tilbeder ham advares gang på gang om ikke at driste sig til at fremstille et afbillede af ham og bøje sig for dette afbillede og tilbede det. Imidlertid benytter Bibelen ofte det der kaldes antropomorfismer; det vil sige at den tilskriver Gud menneskelige træk. Den taler for eksempel om Guds ansigt, hans øjne og ører, hans næsebor og mund, hans arme og fødder. (5 Mosebog 4:15-20; Salme 27:8; 1 Peter 3:12; Salme 18:15, NW; Esajas 1:20; 5 Mosebog 33:27; Esajas 41:2) Sådanne beskrivende udtryk betyder naturligvis ikke at Guds åndelige legeme har samme slags legemsdele som et menneskelegeme har. De er imidlertid en hjælp for os, fordi Jehova Gud derved bliver mere virkelig for os.
Ja, Guds ord viser at Gud er en person, at han har følelser, at han kan behages eller mishages, at han kan le eller blive vred, at han er medfølende og barmhjertig. Han er personligt interesseret i hvert eneste medlem af menneskeslægten. Han elskede endda menneskehedens verden så meget at han sendte sin enestefødte søn til jorden for at denne skulle dø som et offer, og derved betale en løsesum, så at enhver som tror på ham kan opnå evigt liv. — Salme 2:4, 12; Johannes 3:16; Hebræerne 10:38; Jakob 5:11; 1 Peter 5:7.
Med venlig hilsen, ftg.