Hvad gør man ved en struds?

Hmmm..tjaaanu har jeg overvejet og tænkt lidt og er kommet frem til, at jeg er nødt til at dele dette med jer.
Indtil sidste tirsdag havde jeg en kæreste. Måske jeg har ham endnu. Det ved jeg faktisk ikke rigtigt, for jeg har ikke hørt noget fra ham i en uge. Hmm.
Jeg har oplevet en del i mit liv. Også med det modsatte køn, men jeg har alligevel aldrig oplevet sådan en omgang strudseleg, som den jeg er udsat for nu. Hmmm
Han, altså min kæreste, min eks-kæreste eller ham den mærkelige, tog afsted på tre ugers ferie til Caribien. Med sin familie. Vi var blevet kærester ikke så lang tid forinden, hvilket han var stor fortaler for.
Han kommer hjem. Jeg hører ikke noget, men fornemmer klart, at et eller andet er galt. Tænker at han nok har mødt en anden dernede, hvilket jeg så får at vide, at han vist nok også har.
Vi mødes.
Jeg giver ham talrige af muligheder for at spytte ud af posen, eller slå op, gøre det forbi eller andet. Det har manden ikke lyst til, omend han faktisk ikke virker til at have lyst til noget overhovedet!
Vi taler om at kunne ses i weekenden.
Jeg hører intet.
Jeg gør intet.
Jeg hører stadig intet.
Hmmmm
Jeg er lidt i vildrede, for jeg har aldrig før oplevet en så konfliktsky handling fra en ellers, vil jeg mene, voksen mand.
Tror han, at han som en struds blot kan stikke hovedet i busken og gemme sig indtil al fare er ovre?
Hmmm.
Mine veninder synes alt fra nar, klip nosserne af ham til laden stå til og laden som ingenting.
Jeg er mest tilbøjelig til det sidste.
Nu er det så jeg spørger:
Hvad gør man ved sådan en struds?
Har jeg grund til at være godt forvirret eller er det hel "normal" reaktion hos det modsatte køn eller hvad??
Jeg er bare sådan lidt...hmmm... paf.
VH Posilise

mvh. Hercule Poirot

A lá....
"Har du fundet en anden Kvinde"
"Jeg mærker din kærlighed, til mig er svundet.. Hvad er der galt !"
"Kære ven, hold mig nu ikke hen mere, fortæl mig ærligt, hvad du skjuler for mig"
Jeg har altid været hudløs ærlig, og fået mange knubs for det.. Men jeg kan leve med mig selv, fordi jeg ved jeg har gjort det stærkt og klart, sat grænser, når det var nødvendigt, eller vist min kærlighed åbent, når der var plads til det..
Venligst Klaus

Og at han kan hoppe på og af, som det passer ham.
Jeg har haft sådan en kæreste. Gik jeg hårdt til ham, skete der et af to. Enten bedyrede han at situationen overhovedet ikke var som jeg beskrev den. Jeg havde misforstået ham fuldstændig og var fuldstændig fra snøvsen. Eller overfuste han mig og forklarede at han fandeme ikke kunne smide alt hvad han havde i hænderne for at hoppe og danse for mig og han havde et arbejde at passe og også var nødt til at have noget fritid til at restituere i - Altså jeg var hverken én del af hans arbejdstid (det er ok) eller hans fritid!
Da det havde kørt i 4 måneder, begyndte jeg at sige jeg trængte til at holde fri, når han ville ses. At jeg havde andre aftaler i weekenden (konsekvent, hvis han ringede senere end onsdag) Så vågnede gutten op, men kun for en periode.
Det passede med at han skulle have såden en tur en gang i kvartalet. Så blev jeg træt af det. Den sidste gang, hvor han fik travlt med at oppe sig, sagde jeg bare nejtak til alle forslag, men uden at være sur eller fornærme ham. Han kom bare aldrig i nærheden af mig mere.
Han ringer af og til for at stikke en finger i jorden - efter et år. Helt forbi har han endnu ikke fattet.
Om du gider det samme cirkus som jeg har været med i, det er jo din beslutning. Men hvis du vil have en kæreste der er noget varigt og fast, så skal det nok ikke være en struds! Du har selvfølgelig den mulighed at "beskæftige dig med noget andet" og så morer dig med ham, når han af og til dukker op. Hvis han er morsom og rig! Ellers synes jeg du skal kyle ham.
Det var lidt syret aldig at sige til ham det var forbi, men bare komme med dårlige undskyldninger og være den der var smuttet, hvis der var optræk til yderligere snak. Han var helt desperat.
Egen medicin er i reglen det mest effektive. Jeg kunne få ham nu, hvis jeg ville, men interessen er drevet over.

...den var meget sød...

Ih tak for dit dejlige ærlige svar!
Jeg har været lige ud af posen og lige lidt hjalp det. Faktisk måtte jeg grine lidt af det hele, da jeg kom hjem, fordi det et eller andet sted er så hylendes morsomt på grund af sagens absurditet.
En eller anden har sagt: Hellere grine end græde. I den situation synes jeg det var bedst at grine, fordtå mig ret :-)
VH Posilise

Ja, jeg tror du har ret.
Jeg er slet ikke interesseret i sådan en karruseltur. Dem har jeg egentligt haft nok af, når jeg sådan spejder tilbage...ups...
Det er bare så mærkeligt at opleve den totale drejning, som sådan en mand kan tage: Fra at snakke om fremtidigt liv sammen, overøsning af blomster og chokolade og ømhed til ren og skær ingenting og kulde.
Ingenting.
Det er denne drejning, som et eller andet sted bare er for meget for min hjerne at forstå. Jeg fatter det simpelthen ikke. Gid jeg nogle gange kunne slukke sådan for bolden. Sikken en fred jeg ville opleve :-)
Jeg har hørt om elastiktingen hos mænd. Nu har jeg sådandelig også prøvet den i praksis.
Tusind tak for din beretning.
Rart at vide, at andre også har prøvet "min båd".
VH Posilise

Der er noget jeg føler jeg genkender her, så jeg gætter på, at denne mandsperson har oplevet en ferieforelskelse, hvor han godt ved at det var det det var! En slags forelskelse i forelskelsen. Men det tager nok lidt længere tid at komme over det, og han vil ikke skaffe sig af med dig, sålænge forelskelsen og håbet om en evt. fremtidsmulighed sidder i ham. Du er simpelthen parkeret, - og bliver taget frem igen, hvis det andet ikke holder.
Hvis jeg var dig, ville jeg bede ham dappe af og komme igen når/hvis han bliver voksen!
... men hvad mener du med at han holdt ferie med familien? Var hans KONE med, så det måske der problemet ligger:)

nej nej for den....ingen kone, mor, far og søskende..
Giver dig iøvrigt ret. Han skal ikke komme igen før han kan opføre sig ordentligt. Men så er spørgsmålet, om man kan lære gammel cirkushest nye numre... hmm jeg ved det ikke.

detkan du ikke, - men du kan saftsusemig lære ham IKKE at lave numre med DIG!

Det eneste at gøre ved sådan et fjols - er at droppe ham. livet er for kort.

er du nu så ærlig, som kvinder ofte gerne vil fremstå af være !
Eller har du måske også lidt kørende rundt i krogene,
som du ikke lige har husket at fortælle ham " strudsen " om !
Stikker du måske også lige en løgnehistorie til højre og venstre
men føler dig alligevel - åhhh så dårligt behandlet - når det rammer dig selv !
Lad os få noget ærlighed på bordet-
noget har lært mig at disse " åhhh så rene (faktisk helt selvforherligende)
og pæne piger ",
ofte har en masse lort i tasken og burde feje for egen dør, inden de fejer for andre !

Jeg blev til sidst så pissesur over hans konfliktskyhed, at jeg sendte ham et brev, så han kunne læse i fred og ro hvordan jeg havde det.
Du kan jo gøre det samme.
Lad være med at tale alt for meget om følelser. Bare nøjes med at sige hvad du udnrer dig over og vhad du har hørt og evt. spørg hvad han mener I kan gøre derfra.
Jeg hader strudse, medmindre det er en rigtig struds :)

at sådan nogle fordomsfulde mennesker som dig, kan man normalt ligeså godt lade være med at diskutere med

"lad os få lidt ærlighed på bordet" - ved du hvad! Det er da vist sådan noget, der er nødvendigt at sige til mænd.
I er bare så nemme at læse, så det er helt ustyrligt. Fordi du her problemer med kvinder, (det er det, der kan læses ud af dit indlæg) kan du altså ikke overføre dine dårlige erfaringer til helt andre problemstillinger.
- Kan du ikke selv se, at hvis hun faktisk havde noget "kørende i krogene", så var han da en ønskemodel? Så var der jo netop plads til det.
- Men selvfølgelig... det er da en vinkel.