Hvad skal vi gøre?

Hvad skal man gøre med en dame på 74 år der græder hver gang hun ikke får sin vilje?
Hun skaber splid i resten af familien ved at ville bestemme alt lige fra hvornår man skal gøre rent til hvordan man opdrager sine børn.
Det får hun dog ikke lov til hos mig, men der er lagt op til diskurtioner ind imellem, hvor vi så ikke har kontakt med hende i perioder.
Når hun så melder sig så starter det hele forfra.
Jeg har snakket med hende, men det eneste der sker er at hun sender mig dræbende blikke og så fortsætter hun.
Det er som om, at kun det hun gør er rigtig, mens det vi andre gør er helt forkert. (Hendes opfattelse)
Det skal lige siges at hun er meget negativ.
Håber nogen kan komme med lidt hjælp.

Hvordan er damen på 74 i familie med dig?
Er det noget, hun er begyndt på fornylig, altså opføre sig som et forkælet, styrende barn?
Hvis........ tyder det på demens?
Så skal I tage med op til hendes læge, så han kan lave en demenstest på hende.

Det er desværre noget hun har praktiseret alle dage jeg har kendt hende. (siden 89)
Hun er min svigermor og jeg ved at den svigerdatter hun havde inden mig gjorde nøjagtig det min svigermor sagde hun skulle gøre.

snakke med din kæreste/mand om det og fortæl ham, at du er godt træt af det... hvis han er lidt vattet i det, må du jo spørge dig selv, hvor meget du vil stå model til...?
Hvis jeg var dig, ville jeg sige fra overfor hende, når jeg havde fået nok. Hvis du viser hende, at du respekterer dig selv nok til ikke at finde dig i hvadsomhelst, begynder det måske at smitte af på hende, og hun forstår, at du IKKE er x-svigerdatteren (forhåbentligt)
Hold os opdateret *s* og held og lykke

Det kan være hun er ved at gå i
barndom igen.
Små børn græder, og håber på den
måde at få deres vilje. Børn sender
også dræbende blikke, hvis de ikke
får deres vilje.
Det kunne tyde på en begyndende senil
demens.

jeg tror ikke hun vil forstå det. Desværre.
Min mand har også snakket med hende, men det hjælper heller ikke.

det har stået på i mange mange år.

Hvordan siger I fra overfor hende? Siger I det ligeså stille og sødt eller med alvor?
I må sætte foden ned.. men øv, hvor er det en dum situation, uden tvivl om det =(

Jeg siger direkte at det er ikke noget hun bestemmer.

Og til det reagerer hun ved at sende dig blikke og ignorere dig eller hvordan?

Ja lige netop. Hun ignorer det hvad jeg siger og/eller sender mig dræbende blikke.

Suk...
Jeg tror desværre, I skal "længere ned" - på et mere barnagtigt stadie, som i at I fortæller hende, at når hun opfører sig sådan, kan I ikke være sammen med hende - og så simpelthen tage afsted. Måske på den måde lærer hun, at hvis hun ikke "opfører sig ordentligt", kan hun sidde alene og være ensom.
Det kan være, at hun er ret ensom og bare vil have kontakt og selskab, men ikke rigtig kan bære sig ad med det, når I er så endelig er der.
Måske I så skulle tage afsted og komme tilbage en anden dag og se, om hun lærer noget af det.
Herregud, du er IKKE din mands X, og du skal da ikke føje dig for en 74årig dame, svigermor eller ej.

Det må du nok sige.
Hvad angår ensom så render hun daglig sammen med alle naboerne og drikker kaffe og da er der ikke noget.
Nytårsaften blev faktisk ødelagt af hende fordi hun opførte sig sådan og det endte med at min mand gik hjem og jeg gik lidt efter med børnene. Det lærte hun ikke af.
Og nej jeg føjer hende bestemt ikke, du kan være ganske rolig, men jeg er faktisk ret træt af det.

Det er efter sigenden meget populært i børnefamilier :-)
Helt ærligt, hvis hun vil opføre sig som et barn, så må hun behandles som et barn!

har det været sådan?

det kan være jeg skal vende bøtten om og behandle hende som hun behandler os. Jeg har tit tænkt på det, men har ikke kunnet få mig selv til det.

siden jeg lærte hende at kende i 1989, men hun var jo også sådan mod sin x-svigerdatter

Hvis hun ignorerer jer og bliver mopset. Jamen fint så lad hende være det.
Det er et spørgsmål om konsekvens! Ja, det lyder sgu mere og mere som børneopdragelse :-)

Ah ja... Det er da også rigtigt... my bad
Jamen, I må jo bare forklare hende på bedste måde, at I ikke kan tilbringe nytårsaftenener ol. mere med hende, fordi hun har formået at ødelægge det for jer, og sådan skal det da ikke være. Nytårsaften skal da være sjov for alle, ikke kun for en gammel kone, som så også ødelægger det for sine "kære".. det er da også træls for jeres børn at have sådan en sur, gammel bedstemor - ØV!
Men hvis jeg må spørge, hvad har du/I gjort siden '89, hver gang hun har opført sig sådan overfor jer?

ja konsekvensen er at hun i øjeblikket ikke ser sine børnebørn da der er stor konflikt omkrig dem.
Hende og mig imellem.
Hun giver dem 2-3 is, 2 store poser chips og adskillige youghurt, og det er ikke til deling. Det er til hver og på en gang og vi kan ikke styre børnene når de har været hos hende.

en gang imellem har vi prøvet at forklare hende at hun ikke skal blande sig, andre gange har vi lukket ørerne.
læs også mit svar til joules

Endnu engang suk... Men ja, det er til at blive forarget over. Selvfølgelig skal børnebørn forkæles af deres bedsteforældre, men det er naturligvis indtil en vis grænse, som hun tilsyneladende overskrider gang på gang.
Men ja, hvis intet andet hjælper, må man jo ty til mere "primitive" metoder; at lade hende smage sin egen medicin. Det virker måske overilet, men hvor meget mere finder du dig i? Måske SKAL hun bare mærke det på egen krop for at fatte det. Det er da også ærgerligt, at dine børn ikke kan se deres farmor, fordi hun ikke kan opføre sig ordentligt.
Og så, at det dræner din mand og ikke mindst dig. Det er da ikke rimeligt.
Hun er jo også en gammel kone, så det må da også være rart ikke kun at huske sin svigermor for noget negativt - selvom et opgør som dette er vanskeligt... ØV!!!

ja der har været mere positivt i hende end det er nu. Da svigerfar levede var hun en helt anden, men ville stadig bestemme.
Mine børn er meget glade for hende og jeg synes også det er træls at skulle gribe til sådanne metoder. Men hvad pokker skal jeg gøre?

Vær bestemt, og uanset hvad hun siger, så bestem og gør, vhad du siger og sætter dig for, og hvis hun protesterer, så kom med lamme argumenter osv... se, om det virker?

Du skal gøre det klar for hende på en ordenligt måde, at hun er GÆST i DIT hjem, og hun skal opfører sig derefter.
Begynder hun og græde, skal du ikke trøste hende, for så vinder hun. Gør det klar for hende, at i dit hjem, er det dine regler der gælder. Kan hun ikke respetere det kan hun blive væk.
Jeg vil personlig ikke have nogen i mit hjem, der skaber uro eller viser manglende respekt, min fars kone har på et tidspunkt på et år blevet nægtet adgang i mit hjem. Og det bliver hun igen, hvis hun ikke opfører sig ordenligt overfor min familie/venner eller mig.
Håber at du får styr på dit problem.
mvh
mille

nu er det sådan at hun ikke kommer hos os for hun mener der er for rodet og vi har dyr hvad hun ikke vil have vi har, men det har vi altså bare.
Jeg kommer ikke hos hende, da jeg ikke gider høre på hende men så er det hun ringer og begynder at græde fordi hun ikke får sin vilje.
Jeg holder fast i mit, har enda sagt til min mand at hvis hun vil se børnene må hun komme hos os, men det mener han desværre ikke vi kan være bekendt. Det mener jeg nu nok vi kan.

Hvis din mand syndes, at det er synd for damen, så kan han jo tage børnene med hen og besøge hende, og du kan nyde nogle timer i fred og ro, og være ekstra god ved dig selv.
Så kan alle være glade.
mvh
Mille

Du bliver nødt til at have grænser. Desværre. Ellers vil hun manipulere sig over til at styre jeres liv. Det er fryktelig trist, men desværre nødvendig når man ikke kan tale til fornuft med folk.
Men det er godt at i har forsøgt og været åben, men der kommer en dag hvor grænsen skal trækkes op og holdes.
/t

Hvis de ikke får deres vilje.
Men du / i skal måske ikke være så hurtige med at dømme, for det kunne måske være at hun har haft en lille hjerneblødning, som der ikke er nogen der har opdaget.for efter en hjerneblødning har man let til gråd.
Vores nabo en ældre herre, han har nemlig haft en hjerneblødning, og bare vi står og snakker sammen, så begynder han uden videre at græde.

Prøve og tage en seriøst snak ik...
Hvad der irritere jer og hvad i føler...
Måske kan man gøre sådan...
prøv det??