Hvad vil jeg?

Kære debatører,
Jeg, en kvinde på snart 40, er kommet i tvivl
om hvad jeg egentlig ønsker at bruge resten
af mit liv på.
På mange måder har jeg haft et priviligeret liv.
I egne øjne i hvert fald. Jeg har rejst. Har født
et fantastisk barn, som overgår alle mine forventninger.
Har 3 gange oplevet "den helt store kærlighed".
Har elsket mit arbejde. Mødt spændende mennesker
fra stort set alle kulturer. Har været været rig såvel
som fattig, penge har ikke længere min store interesse.
Jeg er født med en negativ logisk, såvel som retnings -sans.
De drivende kræfter i mit liv, har altid været fornemmelsen
af kærlighed, i mig selv og andre.
For nogle år tilbage (ca.6 år) brød jeg fuldstændig sammen.
Det var som om jeg i årevis havde styret mod en afgrund og
endelig faldt det hele fra hinanden.
Jeg mistede alt. Lod mig miste alt (mit arbejde undtaget).
Inde bag al min erfaring og "livsglæde" var en enorm sorg.
Min far var psykopat. Der var intet misbrug indblandet,
sådan var han bare. Og jeg voksede op alene
sammen med ham. Har aldrig fortalt den virkelige
sandhed om min barndom, før efter mit sammenbrud.
Det er stadig ikke alt jeg kan fortælle. Jeg har ekstremt
svært ved at have tillid til andre mennesker, selvom jeg
længes sådan efter den, tilliden.
Det har været kostbart for mig, både ift. venner, familie, kærester og elskere.
De mennesker som virkelig har elsket mig, er jeg endt med at
skubbe fra mig. Mens jeg har fastholdt dem, hvor kærligheden
aldrig rigtig flød frit og utvungent, ja, naturligt.
Har ryddet gevaldigt op i mit liv på den front. Der er faktisk
kun en tilbage, som jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med.
For første gang i mit liv føler jeg en forbindelse til mit
SELVVÆRD - det er en fantastisk fornemmelse af
uafhængighed. Men samtidig oplever jeg en enorm
adskilthed, alenehed, føler mig nok lidt "forkert"
på den over min trang til at være alene, nogle
gange har jeg det bare bedst når jeg ER alene.
Jeg vil rigitg gerne dele mit liv, men det må blive
på nogle helt andre præmisser end hidtil.
Det har jeg svært ved at få kommunikeret ud,
til det her specielle menneske i mit liv.
Der er snak om at få et barn ell. 2 mere, inden
det bliver for sent. Det vil jeg rigtig gerne, rent
egoistisk. Men jeg tvivler på kærligheden i forholdet.
Kan i det hele taget mærke, at alle fortidens undvige
manøvre, forsvarsmekanismer osv. melder sig
lige så snart han prøver at få mig til at se ud i
fremtiden sammen med ham.
Vi har været til og fra hinanden over en del år nu.
Jeg har usædvanlige og meget dybe følelser for ham.
Men har også tidligere set ham som meget umoden
og ude afstand til at være stabil, i et omfang jeg kunne
have tillid til. Han har arbejdet med tingene, det
mærkes og ses tydeligt. Han har fået mere erfaring
med sig selv og det er rigtig dejligt.
Der er bare noget med kommunikationen,
som nok vender lidt forkert for mig.
Jeg åbner mig ikke ordentlig op overfor
ham og siger de ting jeg har på hjerte.
Og kan derfor ikke finde ud af hvad det er jeg virkelig vil.
Nu har det været HAM jeg VILLE have i så mange år.
Hvorfor føles det så ikke fantastisk med al den snak om
fremtiden?

???

DU VIL HA' NOGET PIIIKKKK !!!

Det du vil ganske i ganske korte træk, er at FØLE i virkeligheden, ligeså kraftigt som du kan føle i din drømme/fantasier. På mig virker du som om du har masser af drømme og fantasier, og det er lidt i dem (og din livserfaring) du finder din tryghed.
JEG tror du for det meste har følt dig anderledes end andre mennesker, og på den måde aldrig helt vidst hvor du skulle gøre af dig selv. Det er vel derfor du "brød fuldstændig sammen" for 6 år siden, for du ikke kunne finde hoved og hale i hvor du hører til, eller hvor du skulle gøre af dig selv?
Må sige at min fornemmelse er du prøver tilpasse dig, i stedet for at møde mennesker, som er ligeså "rig på livet" som du er? Du kan måske godt føle og drømme om en person, men kan det omsættes til at fungere "I den trivielle virkelig verden"?
Du har 2 valg som jeg ser det:
1. Give efter, og lade dig rive med, og tage den fremtid som kommer men 100% engageret og involveret.
2. Du kan lytte til din mave fornemmelse, som siger at det ER ikke helt rigtigt, og du ved inderst inde at der er noget bedre/anderledes derude.
Der er vel ikke for sjovt at du har din tvivl, forsvarsmekanismer osv? Der er vel også en grund til at du har svært ved tillid til mennesker?
På mig virker du som en super interessant person, men som har nogle "hængepartier" du ikke har fået bearbejdet, og det hæmmer dig i forhold til din sidste udvikling, og specielt i forhold til at give slip hvad angår kærligheden.
HVAD VIL DU? Er et godt spørgsmål... HVAD TØR DU? er måske også noget du skal spørge dig selv om - og evt om du burde få bearbejdet dine "hængepartier"
[f]

Åh havde lige skrevet svar til dig og så blev det slettet, prøver igen!
Du har fuldstændig ret;
"Det du vil ganske i ganske korte træk, er at FØLE i virkeligheden, ligeså kraftigt som du kan føle i din drømme/fantasier. På mig virker du som om du har masser af drømme og fantasier, og det er lidt i dem (og din livserfaring) du finder din tryghed.
JEG tror du for det meste har følt dig anderledes end andre mennesker, og på den måde aldrig helt vidst hvor du skulle gøre af dig selv. Det er vel derfor du "brød fuldstændig sammen" for 6 år siden, for du ikke kunne finde hoved og hale i hvor du hører til, eller hvor du skulle gøre af dig selv?
Må sige at min fornemmelse er du prøver tilpasse dig, i stedet for at møde mennesker, som er ligeså "rig på livet" som du er? Du kan måske godt føle og drømme om en person, men kan det omsættes til at fungere "I den trivielle virkelig verden"?
Du har 2 valg som jeg ser det:
1. Give efter, og lade dig rive med, og tage den fremtid som kommer men 100% engageret og involveret.

2. Du kan lytte til din mave fornemmelse, som siger at det ER ikke helt rigtigt, og du ved inderst inde at der er noget bedre/anderledes derude.
Der er vel ikke for sjovt at du har din tvivl, forsvarsmekanismer osv? Der er vel også en grund til at du har svært ved tillid til mennesker?
På mig virker du som en super interessant person, men som har nogle "hængepartier" du ikke har fået bearbejdet, og det hæmmer dig i forhold til din sidste udvikling, og specielt i forhold til at give slip hvad angår kærligheden."
I mit job, har jeg været så heldig, at kunne bruge min intuition og evne for at
aflæse kropssprog. Mit job har lidt været at "se" det folk helst vil skjule og
få "hemmelighederne" vendt til det uudnyttede potentiale de er.
Så jeg har også fået lov til at være i min egen non-verbale verden, meget af tiden.
Når det er professionelt, har jeg ingen problemer med at få kommunikeret.
Det er når det bliver personligt for mig, at det kan være
urimeligt svært og jeg føler mig ædt af min tilpasningsvillighed.
Jeg vil ikke leve et liv, hvor min fortid kører
på repeat i min nutid, som mange mennesker gør,
uden at vide det!
Havde skrevet alt muligt andet til dig også....
Har besluttet mig for at gøre brug af mulighed 1.
Der findes ikke noget bedre derude et sted, men jeg kan blive meget bedre til at
være mig! Og ham her, i mit liv, er den stærkeste katalysator jeg nogensinde
har mødt. Og jeg vil jo gerne forandre mig [l]
Må jeg evt. smide dig en mail, dette skriv er overfladisk og du har ramt lige ind i mine
ømmeste punkter. Det vil jeg gerne vende med dig, hvis du har tid og lyst?

Du skal være velkommen 🙂 Den står i min profil..