Hvem var Pontius Pilatus ?
„DEN hånlige, skeptiske Pilatus er en historisk skikkelse der pirrer vores fantasi. For nogle er han en helgen, for andre indbegrebet af menneskelig svaghed, prototypen på en politiker der er villig til at ofre én mand for at bevare stabiliteten.“ — Pontius Pilate af Ann Wroe.
Uanset om du deler et af disse synspunkter eller ej, er Pontius Pilatus gået over i historien på grund af den måde han behandlede Jesus Kristus på. Hvem var Pilatus? Hvad ved man om ham? Et bedre kendskab til hans stilling vil øge vores forståelse af de vigtigste begivenheder der nogen sinde har fundet sted på jorden.
Den romerske kejser Tiberius udnævnte Pilatus til landshøvding over provinsen Judæa i år 26 e.v.t. Sådanne præfekter var mænd af den såkaldte ridderstand — lavadelen, i modsætning til aristokrater med senatorstatus. Pilatus gik sandsynligvis ind i hæren som militærtribun, eller officer. Han steg i graderne i løbet af flere tjenesteperioder og blev udnævnt til landshøvding inden han var fyldt 30.
Pilatus’ uniform har sikkert bestået af en lædertunika og et brystharnisk af metal. Hans officielle klædning var en hvid toga med en lilla bort. Han har haft kort hår og været glatbarberet. Nogle mener at han kom fra Spanien, men hans navn antyder at han tilhørte Pontii-familien, samnitiske adelsmænd fra Syditalien.
Præfekter af Pilatus’ rang blev sædvanligvis sendt til uciviliserede områder. Romerne regnede Judæa for at være et sådant område. Ud over at opretholde lov og orden førte Pilatus tilsyn med opkrævningen af indirekte skatter og kopskat. Rutinesager blev behandlet af de jødiske domstole, men sager hvor der kunne idømmes dødsstraf, blev sandsynligvis indbragt for landshøvdingen, som var den højeste retsinstans.
Pilatus og hans hustru boede sammen med en lille stab af skrivere, riddere og budbringere i havnebyen Cæsarea. Pilatus havde kommandoen over fem kohorter fodfolk der hver bestod af 500 til 1000 mand samt et kavaleriregiment der sandsynligvis bestod af 500 mand. Hans soldater pælfæstede rutinemæssigt forbrydere. I fredstid foregik henrettelserne efter summariske rettergange, men under en opstand blev oprørerne dræbt på stedet og i massevis. For eksempel pælfæstede romerne 6000 slaver i et forsøg på at standse det oprør Spartacus stod i spidsen for. Hvis der var problemer under opsejling i Judæa, kunne landshøvdingen normalt hente hjælp hos den kejserlige legat i Syrien, som havde befalingen over flere legioner. I en stor del af Pilatus’ embedstid var legaten imidlertid fraværende, og Pilatus måtte hurtigt slå optøjer ned.
Landshøvdinger kommunikerede regelmæssigt med kejseren. Sager der berørte kejserens værdighed eller havde at gøre med trusler mod romersk myndighed, skulle rapporteres til kejseren og resulterede i kejserlige befalinger. Det var sikkert meget magtpåliggende for landshøvdingen at give kejseren sin egen version af hvad der var sket i hans provins, inden nogen kunne nå at klage. Med de ulmende problemer i Judæa havde Pilatus al grund til at nære sådanne bekymringer.
Ud over evangelieberetningerne er historikerne Flavius Josefus og Filon de vigtigste kilder til oplysninger om Pilatus. Den romerske historiker Tacitus fortæller også at Pilatus henrettede Kristus, som de kristne tog deres navn efter.
Uanset om du deler et af disse synspunkter eller ej, er Pontius Pilatus gået over i historien på grund af den måde han behandlede Jesus Kristus på. Hvem var Pilatus? Hvad ved man om ham? Et bedre kendskab til hans stilling vil øge vores forståelse af de vigtigste begivenheder der nogen sinde har fundet sted på jorden.
Den romerske kejser Tiberius udnævnte Pilatus til landshøvding over provinsen Judæa i år 26 e.v.t. Sådanne præfekter var mænd af den såkaldte ridderstand — lavadelen, i modsætning til aristokrater med senatorstatus. Pilatus gik sandsynligvis ind i hæren som militærtribun, eller officer. Han steg i graderne i løbet af flere tjenesteperioder og blev udnævnt til landshøvding inden han var fyldt 30.
Pilatus’ uniform har sikkert bestået af en lædertunika og et brystharnisk af metal. Hans officielle klædning var en hvid toga med en lilla bort. Han har haft kort hår og været glatbarberet. Nogle mener at han kom fra Spanien, men hans navn antyder at han tilhørte Pontii-familien, samnitiske adelsmænd fra Syditalien.
Præfekter af Pilatus’ rang blev sædvanligvis sendt til uciviliserede områder. Romerne regnede Judæa for at være et sådant område. Ud over at opretholde lov og orden førte Pilatus tilsyn med opkrævningen af indirekte skatter og kopskat. Rutinesager blev behandlet af de jødiske domstole, men sager hvor der kunne idømmes dødsstraf, blev sandsynligvis indbragt for landshøvdingen, som var den højeste retsinstans.
Pilatus og hans hustru boede sammen med en lille stab af skrivere, riddere og budbringere i havnebyen Cæsarea. Pilatus havde kommandoen over fem kohorter fodfolk der hver bestod af 500 til 1000 mand samt et kavaleriregiment der sandsynligvis bestod af 500 mand. Hans soldater pælfæstede rutinemæssigt forbrydere. I fredstid foregik henrettelserne efter summariske rettergange, men under en opstand blev oprørerne dræbt på stedet og i massevis. For eksempel pælfæstede romerne 6000 slaver i et forsøg på at standse det oprør Spartacus stod i spidsen for. Hvis der var problemer under opsejling i Judæa, kunne landshøvdingen normalt hente hjælp hos den kejserlige legat i Syrien, som havde befalingen over flere legioner. I en stor del af Pilatus’ embedstid var legaten imidlertid fraværende, og Pilatus måtte hurtigt slå optøjer ned.
Landshøvdinger kommunikerede regelmæssigt med kejseren. Sager der berørte kejserens værdighed eller havde at gøre med trusler mod romersk myndighed, skulle rapporteres til kejseren og resulterede i kejserlige befalinger. Det var sikkert meget magtpåliggende for landshøvdingen at give kejseren sin egen version af hvad der var sket i hans provins, inden nogen kunne nå at klage. Med de ulmende problemer i Judæa havde Pilatus al grund til at nære sådanne bekymringer.
Ud over evangelieberetningerne er historikerne Flavius Josefus og Filon de vigtigste kilder til oplysninger om Pilatus. Den romerske historiker Tacitus fortæller også at Pilatus henrettede Kristus, som de kristne tog deres navn efter.