Hvor lang tid bør man vente?

- på at den gifte elskerinde med 3 børn tager ansvar, beslutter sig og handler?
Vi har nu haft en affære i ca. 11 mdr. Hun har sagt til manden at hun vil skilles...elsker mig. Tror ikke på sit ægteskab men håber...
Vil bo alene med børnene ved skilsmisse.
I min optik sender hun dog ambivalente signaler til manden og ja derved også mig.
Når jeg går hende venligt men bestemt på klingen omkring det, så oplever hun sig presset. Ønsker: "mindre drama og tryghed". I den relief får jeg den ublu tanke, at der er tale om en overspringshandling at hun helst ikke vil vælge. Egentlig ikke en fornemmelse af at hun har valgt eller kan vælge, men at det er for svært for hende, og at at hun helst vil undgå eller afbøde smerten for børn og mand. Forståeligt, men det kommer vel til at gøre lige ondt uanset(hun/jeg forbliver hemmeligt). Måske endda være fordi at hendes mand hopper og springer. Gør alt. Kunne forestille sig, at han ved skilsmisse vil føle det endnu mere uretfærdigt?
Anyway, jeg er tidligere blevet foreslået at skulle vnte på hende. Give hende tid, og det synes jeg er ok, for jeg vil hende gerne og elsker hende[l]. Ventetiden er dog hård, frygter udfaldet, svært at give sig helt hen, når hun trods søde ord ved sin handling endnu/ikke viser det. Jaluosi, mangel på tid sammen, vrede, sorg, følelse af fravalg etc. forpurrer jo langsomt[f][l].
Derfor hvor lang tid bør jeg vente??
-ved ikke om jeg i det hele taget kan kvitte hende om jeg ville, for hun har krammet på mig[l]😖, men hvis tiden trækker ud - hendes overvejelsesfase udskydes endnu engang(deadline hedder nu medio marts 2011) så tror jeg ikke at jeg magter det.

Hun er dejlig ja, men hun har tre børn. Skal de børn bo hos jer? Eller skal de skille ad og fordeles. Skal de være 7/7 børn. Tror du, man kan smide en mand på porten, når man har tre børn med ham og så er han bare ude af ens tilværelse.
Du skal vide, at hvis du gifter dig med hende, gifter du dig ikke kun med dejligheden, men med en hel familie - og vel og mærke ikke en svigerfamilie. De kommer oven i. De har sikkert også en holdning til den "rigtige" svigersøn og den anden, og de har i hvert fald en sammenligningsgrundlag, som de sikkert ikke forsømmer, hvis de er, som folk er flest.
LØB😖

i mine hårdføre baller, så lyder det fuldstændig åndsvagt at gifte sig med en kvinde med 3 børn.
kvinden er ikke skilt endnu, og hvem siger at hun rent økonomisk har råd til at forlade det fælles hjem.
du skriver, at kvinden har sagt at hun vil bo alene, hvilket betyder at hun ikke ønsker at gifte sig med dig, desuden har økonominen nok større betydning end sex har, når hun som enlig med børn, kan modtage utallige guldbarrer fra det offentlige.

25-30 år.... Sorry, men at rode med gifte mænd og kvinder føre sjældent noget godt med sig... Og lad os nu antage hun hopper fra manden og i favnen på dig, så er der stadig en helings process hun skal gennemgå, og det vil formodentligt også tage en god rum tid...
Gider du være 3. Hjul????

hvordan kan du finde på at være sammen med en der er gift hvad er det som forgår inde i hovet på dig

Nyd det du Har fået
Glem det du gerne vil opnå.

derfor kan jeg vel også bolle hende.

nej du kan ikke

- Kom nu med nogle mere kvalitative kommentarer...en´eler anden?
Vi er begge gift.
Jeg er bare lige et skridt videre, idet at jeg i længere tid har vidst og offentligt meldt ud at vi skal skilles.
Nu har hun fortalt manden at hun vil skilles(igen), men det hedder altså stadig medio marts af praktiske hensyn. Det er dog stadig hemmeligt....
Kan jeg så lige stole på det...lang tid til marts?
Hvor f... har jeg skrevet at jeg vil giftes med hende? Det er lige hastigt nok. Selvfølgelig skal hun/jeg da finde os selv/starte med at være kærester. Vil da også være at sparke til exmanden at inddrage mig dagen efter. Sparke sig selv og realisere det blakkede image som jo er reelt nok, men som ingen(heller ikke omverdenen) profiterer af kommer frem.
Tak for advarsel om hvad jeg går ind til med 3 børn og svigefamilie. Tanken er der. Hvordan det bliver i realiteten ved jeg næppe før end jeg prøver det. Klar over at det ikke bare bliver en dans på roser, men kan da ikke bare lukke af for den kærlighed jeg føler til hende af den´årsag - come on....jeg er en utro og rådvild hund, men ikke terminator.

lære os nu sige hun smutter fra sin mand og flytter ud for sig selv hvad tro du så der sker tro du så i to får et liv sammen
det gør du måske i et år eller to og så er hun smuttet og boller ander steder eller også gør du det det
har du slet ikke sat dig ned og tenkt på den skade i to gør ved at være sammen før jeres ander forhold er helt slut
og når hun holde tilbage ved at smutte fra sin mand tro du så ikke hun har følser for ham kan godt være hun siger hun ikke har men hun har 3 børn at tenke på
så tro du ikke hun har dig bare lidt for sjov prøv at spør hende og se hende ind i øjen når du gør det

Solens Utroskabsdebat er moralisternes holdeplads. 😉
Så du vil få 90% forargede svar. Fra mennesker der selv for længst har lagt deres lidenskaber øde - til fordel for alt det, som er moralsk korrekt (læs = praktisk og uden for mange problemer).
Men du er så stadig blandt de levende, der godt tør elske på trods af besværlige omstændigheder. Du står ved din kærlighed og lidenskab. FLOT!
Det skal du selvfølgelig holde fast ved! Og du skal derfor fortsat kæmpe for den lidenskab og kærlighed I begge har sammen - som kæmpede du for et andet menneskes ret til at LEVE.
Gør det så længe det gir mening. Men lad hende MÆRKE hun også fravælger dig, ved fortsat at vælge mand og familieliv til - på ubestemt tid. Kender hendes mand til jeres forhold mon????
Nå men mit bud er: Giv hende chancen for at føle, at det er et valg hun er i færd med at foretage. Hun tror det ikke selv, fordi hun lige nu har to mænd, der sikkert begge vil hende. En ideel situation for enhver kvinde, som jeg før har påpeget. Men ikke særlig ønskværdig situation for dig lige nu - og slet ikke for den lidenskab, som I to har sammen.
Hvis du satte jeres forhold til hende på stand by nu, vil hendes ægteskab med tiden blive uudhodeligt for hende, og hun vil søge ud igen. Du gir frisk luft ind i hendes indeukkede stuer. Bliv ikke ved med det!!! Det var jo hende der først søgte dig, så det siger noget om, hvordan hun har det i ægteskabet. Sikkert død kedsomeligt 😖
Håber det bedste for dig. Du yder til at være en dejlig mand, som fortjener hendes fulde kærlighed [f][l]
Knus
Pus

Du efterlyser seriøse svar. Problemet er vel at kun du, og ingen andre kender det svar du vil høre.
Der kan ikke seriøst siges noget om, hvor lang tid du skal/kan/vil vente.
Det afhænger helt af dig selv. Hvad vil du stå model til?
Du og din kæreste/elskerinde er begge mennesker med følelser. Det er det der gør denne verden så dejlig og samtidig ulidelig en gang i mellem.
Du er et andet sted end hende med dine følelser. Du er mere fri end hende, fra tidligere forhold. (nuværende?)
Hvordan du/I skal takle det er det ikke noget skema for. Og da slet ikke på tid.
Det optimale vil være at give hende fred og plads til at udvikle sig selv. Men det punkt har du vidst forlængst passeret. Du vil reagere så snart hun kontakter dig, og blive glad for det.
Mit bedste bud er at du giver hende plads til marts, som hun gerne vil have. Hvis hun så igen springer i målet, så må du overveje, hvad dine følelser kan holde til på din banehalvdel. Indtil nu er virke det som om dine følelser er på hendes bane halvdel.
Alle kan komme med alverdens gode råd eller dårlige. Beslutningen er din. Hvad kan du holde til.
Det er et kæmpe problem ikke at have et andet menneske fulde opmærksomhed, når der tales føleleser. Men selv når man har det kan det blive for meget. Hvor grænsen ligger for den enkelte, kan kun afgøres af den enkelte.
Når du skriver herinde er det med stor sandsyndlighed en lille del af puslespillet. Det kan andre ikke give noget fuldstændig entydigt sandt svar ud fra.
En anden trådstarter ventede og ventede, og nu hvor hun har fået ham, så er den også gal. Sådan behøver det naturligvis ikke gå for dig, men i dit "forhold"er der skabt en ubalance som du også kommer til at arbejde med efter hun har valgt dig.
Det optimale er helt sikkert, hun flytter for sig selv først. Men et er teori, noget andet praksis.
Det hele kommer an på, hvad du vil stå model til. Det samme gælder så for hende. Så må man blot håbe på at det kan forenes.
Selv om jeg er mand, vil jeg her undlade at omtale statiskikken for om det skal lykkedes for jer. For jeg kender det jo selv. Man lever i håbet om, at det er den anden der ser lyset. Ja ja man har jo fuldstændig styr på sit eget lys. Der midt i mørket, kan man se 2 meter frem for sig, og så kan man jo se.
Få styr på dit eget lys, og så ved du også hvor lang tid du vil vente. Det er forskelligt fra person til person. Din regel er lige så god som min. Følelses op- og nedture slipper du ikke for. Uanset hvad du vælger af tid og sted. Det er menneskeligt.😉
venlig hilsen
Grøn

Din elskerinde har valgt at have en ægtemand (og dermed familie) OG en elsker. Om det er hvad hun bør og burde? Det er vel det der passer ind i hendes liv lige nu, ellers ville hun nok have valgt anderledes! Hvad du bør og burde, tjaeh hvad gør du? Du elsker og venter, - så det er sikkert hvad der passer ind i dit liv lige nu!
Deadlines i kærlighed? Elsker man, er det betingelsesløst og man tager hvad der kommer! Elsker man IKKE, så ser man til gengæld lynende klart, hvem man betingelsesløst elskes af og i den sag er du vist overhalet med flere længder af den hoppende og springende ægtemand! Om han 'bør' trække det længste strå er ikke til at vide, men har hun ikke valgt dig efter 11 måneder, så tror jeg ikke du har chancer for at blive andet end elsker.
Elsker du hende og har du valgt hende, så venter du selvfølgelig indtil den dag du ikke elsker hende længere og vælger anderledes. Betingelser og deadlines!!!! Er du revisor?

Du kan jo godt 117 😉
Pusser

Udemærket indlæg, men du glemmer en vigtig ting for os der har mand og børn, at så sikker en handling er det ikke, at fordi man elsker, så springer man. Der er 1000 andre overvejelser der skal gøres inden man springer ud i noget nyt, når man ved man efterlader noget man holder af i sorg. Det er for nemt at skrive, at elsker man så springer man, hopper en ægtemand så bliver man, sådan hang det ikke sammen for mig. Det hang sådan sammen, at man synes man bør give det en ekstra chance fordi man er gift og fordi man har børn, og det har ikke nødvendigvis noget at gøre med man elsker sin mand, men han kan helt klart have et forspring fordi han er ens mand, og det er jeg slet ikke i tvivl om at du har ret i.
I går sad venindekredsen samlet, hvor denne debat kom op: Hvis du skulle vælge imellem din mand eller dine børn, hvem ville du så vælge? Ikke overraskende kom det enstemmigt, at børn blev valg som nummer 1 og manden kom nummer 2, og hvorfor dette valg, fordi man er mor for altid, men ens mand er kun til låns. Min pointe er, at utro der er i ægteskab og som ydermere har børn sammen har en kæmpe udfordring og det er børnene, og ikke nødvendigvis manden eller oftes er det ikke manden, fordi man har jo valgt at være denne utro.
Jeg viste godt, hvem jeg helst ville elskes af og hvem jeg var mest elsket af, men derfor tog jeg ikke det valg alligevel, fordi det ikke "kun" er min ægtefælle jeg skulle opgive, men også min dagligdag med mine børn. Kærligheden, den betingelsesløse kærlighed, vinder ikke altid, fordi vi oppe imod mange andre ting end lige den.
Elsker du hende så er du parat til at vente, men som jeg plejer at sige, man skal bare også vide hvornår ventetiden skal slutte for at komme videre med sit eget liv. For mig at se er du oppe imod meget andet end en mand, for han er ikke konkurrenten i denne case, hun har nemlig allerede valgt at være ham utro.

jeg synes at du har ventet længe nok, 11 måneder er lang tid i min verden....
jeg tror at der står for meget på spil for hende til at hun tør at fravælge hendes mand. ud fra dette, vil jeg foreslå dig at komme over hende og videre med dit eget liv. du er hendes valg nr. 2, tror aldrig du bliver hendes nr. 1!

Og bliv måske voksen selv. Det er ikke fair at lægge pres på en som ikke har styr på kærligheden selv om det måske er en pige du elsker.
Tror du skal lytte til dig selv og måske mærke efter om I begge er klar til det her. Der findes ingen regler når det gælder kærlighed. Den kan være uønsket, noget man længes efter og ind i mellem bare lidt fyld i en verden hvor det at elske en anden bliver afløst af mange krav til hvor godt det skal være.
Uanset hvad så vælger du jo bare det der er bedst for hende. Spørg ind til det og bed hende om at hjælpe dig. Kan hun ikke det så har hun jo valgt for dig og du kan komme videre

jamen nej.. vil også sige du ik skal vente...synes simpelthen det er så usselt det hun har gang i... ved godt det er hårdt at slå op, især når man har børn . men tror simpelthen ikke på det..og forlader hun ham så kommer det garenetert ik dig til gavn...du er og bliver elskeren der tager hende når manden ikke lige dur...
kommer der sjældent noget godt ud af, find en der vil dig, og kun dig.
jeg ville aldrig kunne dele min mand..og ville heller andrig selv deles mellem 2.

Jeg er selv gift og er i øjeblikket utro med en mandlig kollega på arbejdet. Jeg er lidt forelsket i ham, og han tænder mig for vildt. Vi har vild god sex, og det hele er så spændende.
Det hele startede for 2 måneder siden da min mand hele tiden var sur og havde meddelt mig at han havde meget dårligt i vores ægteskab og at den næste tid ville han bruge på at finde ud af om han ville blive hos mig. Han var konstant sur.
Min mandelige kollega og jeg har flirtet meget det sidste år, så da han pludselig viste mig enorm interesse, fortalte mig at jeg er smuk og lækker osv. Ja, så skete det at vi begyndte at indlede dette forhold.
Jeg har siden forsøgt nogle gange at slutte mit utroskab, men der er følelser med nu. Min elsker blev ked af det og jeg kunne ikke finde ud af om jeg skulle gå fra min mand. Det er for mig svært bare at skride. Vi har 2 børn, hus, sommerhus, båd og 2 biler. Der skal laves en del på huset før det kan sælges derfor tog jeg ikke beslutningen sådan bare lige at forlade manden. Jeg er lidt praktisk anlagt.
Jeg har nu talt med min mand om vores forhold og har meddelt ham at jeg ikke vil være oversag til at han har det så dårligt og at jeg så syntes vi skal gå fra hinanden. Han sagde at det ikke kun var mig som var oversag til han havde det dårligt, derfor vil han nu ændre i sit liv så vi som familie kan få det godt igen. Jeg elsker ham. Han er mine børns far. Jeg vil give ham en chance. Min elsker og jeg har i princippet kun SEX tilfældes, og forelskelse. Vi ved ikke om vi ville kunne leve sammen, så det vil jeg ikke satse, da jeg stadig elsker min mand.
Så er det her jeg ikke er helt sød, for jeg har ikke skippet min elsker, da han bare tænder mig for vildt og vi går op af hinanden min. 8 timer hver dag på arbejdet. Men jeg ved nu at jeg ikke forlader min mand, da jeg elsker ham, og har det godt sammen med ham. Jeg skal snart tage mig sammen og afbryde mit utroskab.
Det lyder lidt somom din elskerinde har det på samme måde som mig. Hun er forelsket i dig, du er spændende og I har god sex. Men hun forlader ikke sin mand. Hun elsker ham, og det har for mange omkostninger at forlade ham.

at der findes SÅ lurvede mennesker,( - og så på SÅ dårligt dansk!) Båd og 2 biler, hus og sommerhus, en ægtemand som hun elsker og en elsker der tænder hende for vildt! G--F----B----M--V--!

aaa

Du elsker ikke din mand nok inden du fortsat prioriterer din elsker frem for din mand. Længere er den nok ikke, fordi du er i tvivl og du prøver at overbevise dig selv om at du elske sin mand ikke nødvendigvis hænger sammen med dit utroskab. Ville du være utro, hvis du elskede din mand kunne du starte med at spørge dit selv? Du har som jeg ser det ikke engang så meget respekt for din mand, at du dropper din elsker. Start med at erkende hvad du føler, så er det nemmere at komme videre i livet enten som gift kone i det du er i eller at vælge din elsker til. Dit valg, men start med at være ærlig over for dig selv, så er det nemmere at tage en oprigtig beslutning, som du går helhjertet ind for.
Du skal tage et valg i dit liv eller tage en snak med din mand om dit behov for ham den anden og hvad han giver dig. Er du ikke ærlig nu, så er spørgsmålet hvor du elsker og hvilke omkostninger du taler om, for det lyder for mig som en praktisk omkostning og ikke en jeg elsker omkostning?
Hård nyser fra en som har været hele rutsjeturen igennem lige som dig, og jeg kunne heller ikke finde ud af at slippe noget som virkede så godt på mig. Det er som at tage en vitaminpille og man får energien tilbage i kroppen, og god sex fortæller nu også en del om det i har sammen efter min mening [f]Men jeg prioritere også sex i ægteskabet, altså god sex 😉