Hvor langt "går" man i kærlighed til sine børn?

Sad og læste et interview med Osama Bin Ladens mor. Hun "er ikke enig" i alle sin søns dispositioner, men støtter ham. "Han er ikke så slem endda. Han er faktisk en god dreng". Ja, tillykke med ham, tænkte jeg.
Men hvor langt ville du gå mht. din kærlighed til dit barn - uanset hans el. hendes alder. Er en forældres kærlighed til sit barn altid uforbeholden, eller er der noget du ikke vil/ville acceptere. Og i så fald hvad?
Hej, hej ...

Naturligvis er der noget, man ikke vil acceptere som forælder, men jeg tænker på noget, man føler er så alvorligt/uacceptabelt, at man føler, at man ikke har andet valg end at tage afstand fra ham el. hende. Her tænkes selvfølgeligt på voksne børn.
Hej

Jeg plejer at sige, at kærligheden mellem to voksne kan dø og forsvinde, men kærligheden til ens børn er for evig, uanset hvad de gør af grimme ting i livet.
Men der jo nogle ting som kan tvinge en til at tage afstand fra dem desværre.
Hvis mit barn som voksen viste sig at være:
Pædofil.
Terrorist.
Rovmorder.
Narkoman.
Voldtægtsforbryder.
Ja så kunne jeg godt se mig tvunget til at kappe båndene, men kærligheden vil stadig bestå.

...han var narkoman? Mener du virkelig det?

fordi mange narkomaner er så langt ude, at de også stjæler fra forældrene til at klare deres forbrug af stoffer, og fordi at man som forældre intet kan gøre for at ændre på den kedelige situation, andet end at få mange kvaler med dem.
Klart de skal være meget langt ude før det kan blive nødvendigt at kappe forbindelsen, men det kan sagtens komme dertil.

her må jeg lige tilføje noget, for vil ikke sige det er forkert (da det jo iøvrigt også er en egenrådig beslutning) men hvis det når så langt, har man da heller ikke opfyldt det ansvar som man som forældre har - ja ja, man kan ikke skelne over en kam, der kan være mange ting der påvirker osv osv - men ser vi generelt og i de fleste af tilfældende, er jeg sikker på man kan hjælpe personen inden det er forsent.
om ikke andet så synes jeg det er forkert ikke at prøve, men det siger du selvfølgelig heller ikke du ikke vil, det ved jeg godt.
mh Jacob

jeg synes det er svært at give svar på. for jeg ved ikke hvordan jeg ville reagerer i en given situation.
jeg ville føle stærk afsky hvis jeg opdagede mit barn var pædofil. men ligefrem at sige at nu var det sket, ved jeg ikke om jeg ville/kunne.
skulle man ikke hellere i den sammenhæng gå ind og hjælpe og støtte når de får hjælp - det får de i dag, ikke? - så de ved at der altid er noget at vende tilbage til for enden af tunnelen
hvis situationen var at min søn var peter lundin, ville jeg nok være så bange at jeg ikke turde snakke med ham igen...
mh Jacob

Tror du seriøst, at han er specielt ond? Jeg har læst, at han er både gavmild og dedikeret.
Godt nok er jeg uenig i, at krig er godt. Men man skal vist ikke kaste med sten, når man selv er en invasionsmagt...

generer mig hvergang hun kommer på besøg. Det har resulteret i at jeg har bedt hende holde sig væk til hun kan opføre sig ordenligt..

Hvor er det en syg ting at tage med. "åh jeg er så baaange..." sådan noget pjat at skrive. Den skal bare med fordi det er så "oppe" i tiden. Hvor er det ynkeligt.

hvis man har et moralkodeks over for andre mennesker, så har man det naturligvis også over for sine børn, det håber jeg naturligvis.
vi har lige set flere sager, hvor unge lømler dræber uskyldige mennesker ved hasaderet kørsel, og de får kun en straf på 2 år.
officielt er det 2 år, men de kommer jo hjem ugen efter på orlov, så straffen er intet værd.
forældre ved aldrig hvad unge laver, men hvis det havde været min søn, så havde jeg dømt ham til helvede, og jeg ville aldrig nogensinde se ham igen.
i de tilfælde her er forældrene nok ligeglade, de vidste at hvalpene ikke havde kørekort, det var allerede frataget dem.
kærlighed kan derfor kun gå til det punkt, hvor de unge misbruger tilliden.
uheldigvis er den slags unge, for det meste børn af enlige mødre, og når moderen er blevet skilt frygter hun sikkert at hun aldrig vil finde en fyr igen, og naturligvis nægter hun at faderen må se børnene, det svin skal straffes, og ingen normal tænkende mand vil flytte sammen med en kvinde med børn i den alder, hvis ikke han lige gør som hun forventer, anmelder hun ham for pædofili, den slags sager har vi jo også set utallige af.
det er jo slet ikke sikkert at de er rigtigt forelskede i hinanden, men måske føler de begge ensomhed, og her er en kvinde fantastisk til at overtale en fyr, som regel flytter hun ind hos ham, også selvom han måske ikke har fået bearbejdet sin egen skilsmisse, dine og mine børn, og fælles børn, er et mareridt for børnene, og de forstår at spille forældrene ud mod hinanden.
nu er bin laiden mor jo en muslim, og som muslim har hun slet ingen rettigheder, hvis hun boede sammen med et barnebarn på 10 år, er det ham der er chef i huset, og hun må gøre som han siger, se bare hvordan muslimske kvinder bliver behandlet her i landet, pigerne er forlængst lovet til fætter guf, uanset om hun kan lide ham eller ej, og resultatet er indavl og hjernevask, når de har menstruation er de urene, og må ikke opholde sig sammen med andre mennesker, som muslim er kærlighed ligegyldigt, mødommen og de 14 graviditeter er mere nødvendigt.
fyrene må gerne bolle, og naturligvis er der tusindvis af danske piger som gerne vil være billige, hvis hun kommer ud af forholdet uden ar på sjælen, bliver hun bare kaldt en billig luder.
fyren elsker hende ikke, han bruger hende bare, han ved udmærket godt, at han skal giftes med kusinen.
alle muslimske fyre burde være hjemme inden kl. 20 hver aften, ligesom deres søstre, så ville vi også undgå al den ballade, og voldtægt af purunge piger, de kunne jo bruge tiden til at lære at læse og skrive, eller at lære at tale normalt, dels bruger de beskidte ord, og dels er der stemme forfærdelig, man kan altid høre om det er en muslim eller neger der taler.

jeg vil svare på de 4 første linier, for resten af det du skriver er da dybt tåbeligt og har intet med debatten at gøre.
i tilfældet hvor de har drabt nogle - som er sket et par gange efterhånden - ved at køre race, ville man måske afvise dem i et stykke tid. men på et eller andet tidspunkt må man føle et savn til den person, og derfor må man bare have dem ind i sit liv igen.
som sagt tror jeg ikke man kan svare på spørgsmålet før man er i situationen.
mh Jacob

at skrive det. Hvorfor ikke? Er det ikke blevet en del af din og min - og vore børns - hverdag?
Hej

at han med de ting, han har gjort/været med til at planlægge ville være svær at elske. Selv for en mor/far.

...selv børn?

nej, det er ikke blevet en del af vores hverdag for vi har endnu ikke oplevet det.. og for det andet så er det kun så meget en del af din hverdag som du selv gør det til..

med så indskrænket et syn på tilværelsen, der er ikke engang plads til slinger i valsen.

Jeg håber da inderligt at de aldrig vil foretage sig noget, så de ikke kan være sig selv bekendt, men jeg har meget svært ved at forestille mig, jeg kunne elske dem bare et lille gram mindre end jeg gør.
Man kan jo godt lægge afstand til handlingen uden at gøre det til personen. Det gør vi vel også i opdragelsen af vore børn. Tror vi ikke selv på, at vi elsker dem betingelsesløst?

er kortere end andre.....
Tror du der går lang tid til hun viser sig igen?

selv hans medfanger - vel og mærke kriminelle af værste skuffe, da han sidder i Herstedvester - tager afstand fra ham, men de er jo hverken far eller mor til ham og så vidt jeg husker, havde faderen da vist travlt med at hjælpe ham og har ikke slået hånden af ham, selv efter han havde slået sin mor ihjel.

Til Lumborg, tror jeg det var?
Husk at tjekke din næste nabo *G*
Bare en afstikker🙂Krampen

...når der først kommer hul på bylden. Det vælter jo nærmest ud af dig med tyk gul materie...bwdr! molly

Nu står jeg heldigvis ikke i så alvorlig en situation - endnu, men jeg har en lille anelse, erfaringer har tvunget mig til at tage stilling til lige netop det spørgsmål.
Min søn har et misbrugs-problem, som jeg håber (vælger at tro på ham når han siger)at han er i de indledende faser for at komme ud af.
Jeg tager afstand fra hans misbrug - gider ham ikke, men jeg tager ikke afstand fra ham. Jeg vil støtte ham i ALT, men nægter at støtte noget der har misbruget at gøre.
Jeg har gjort op med migselv, at jeg vil altid elske min søn, men begår han grov vold eller værrer, så vil han, i min verden være død - og så vil jeg klamre mig til minderne om de søde lille dreng jeg engang havde.

Selv minderne om din søn, som en sød lille dreng må være svære at bære, da det jo sætter nutiden så meget i relief. Ha' det godt!
Hej, hej ...

ved godt han har skiftet navn, men kan heller ikke huske hvad det er.
er dog sikker på jeg kunne kende ham hvis jeg mødte ham.. jeg mener hvem har ellers en sort "tatovering" i den ene side af hovedet.
og nej man kan ikke tage fejl af ham og mike tyson! ;)
mh Jacob

Hvad består den i som misbruger? Jeg er ikke interesseret i at skræmme dig, men den bemærkning fra sønnike er intet andet end varm luft.
Skal man ud af et misbrug er indledende fase at standse indtaget - intet andet.
Har du kontant til misbrugskonsulenter? Tag og opsøg dem, de kan hjælpe dig, så det her problem ikke "render fra dig".
Jeg ønsker dig alt godt, men det kræver en indsats fra dig. Tro mig - been there done that.
Stort knus
Dulkis