hvor meget engagerer din kæreste

sig i dine børn, når i IKKE bor sammen og din kæreste IKKE far til dine børn.....!
Min kæreste og jeg har kendt hinanden i ca 4 år - de to første år, var vi kun venner, men det udviklede sig så til mere, men derfor bor vi alligevel ikke sammen...
Jeg har to drenge fra tidligere forhold - mine drenge er 5 og 13 år og de har i de 4 år også kendt min kæreste...
Jeg synes ikke, at min kæreste engagerer sig særligt meget i mine børn...Jeg er også itvivl om, hvor meget eller hvor lidt, man kan forvente af sin kæreste, som i min situation...?
Min kæreste kommer på besøg i mit hjem 3-4 gange i ugen og han snakker kun lidt med mine børn, han har to gange hjulpet min store søn med lektierne, en del gange hjulpet min store søn med han pc. Min mindste søn kan han ca hver 14 dag kille og have det sjovt med....
Jeg kan nogle gange tænke, at min kæreste gerne måtte engagerer sig mere med mine børn og det har min mor og far nævnt overfor mig og min kæreste. Min kæreste har dog prøvet at engagere sig noget mere, men det er kun lykkeds ham lidt.
Jeg synes det er svært, at være i forholdet nogle gange, for min kæreste vil gerne have opmærksomhed meget af tiden, men jeg vil jo ikke svigte mine børn. For når jeg snakker med dem eller foretager mig noget sammen med mine børn, så blander min kæreste sig ofte og vil komme til ord først....jeg føler, at lige meget hvor ihærdig jeg er, så svigter jeg og især min store søn, som ikke er så højtråbende..
Hvad havde I derude stillet op???

og dine børn - ja jeg syntes at hvis han vil have dig så er det hele pakken, og kan han ikke klare det ja så er det nok ikke det samme i lægger vægt på....
jeg mener ikke du skal kaste ham for løverne, men måske lave nogen ture alle sammen som en familie (hvis altså du ikke har prøvet det)
Han skal også forstår at han er en del af familien og familien består af dig, ham og børnene...... tag en snak mere med ham og give ham nogen valg
knus og held og lykke med det

du kan ikke forlange at din nye mand skal holde så meget af dine børn. Det vil altid være dig og din ekx mand der har de største følelser for dem.

og i bor jo ikke engang sammen ! så kan du altså IKKE forvente at han er far for dine børn !
Som forælder synes vi jo som det naturligste at vores børn er verden største vidunder - men det gør og kan man ikke forlange at andre mennesker skal synes.
Jeg kunne forstå du havde dine tvivl hvis han var grim overfor dine børn - men det lyder han efter din beskrivelse jo ikke til at være.

Jeg kan sagtens forstå at din kæreste ikke engagerer sig og et eller andet sted bliver du nok nødt til at acceptere dette, hvis du vil fortsætte med ham. Det er da i øvrigt også kun de færreste "dyr", der gider at passe andres yngel ;-)
Hvis du ikke kan leve uden at din livspartner holder lige så meget af dine børn som dig selv, så bliver du nok nødt til at finde en ny...Men det tror jeg altså ikke er særligt nemt!
Nulstil dine forventninger ellers vil du igen og igen blive skuffet! Og hvad blander dine forældre sig i øvrigt i det for?!? De krav du stiller, kan du stille til børnenes "rigtige" far, alt andet du modtager skal du da bare være taknemmelig for i stedet for at fokusere på det du synes dine børn går glip af!

,,, at han ikke involverer sig bare en smule. Det er ganske almindelig pli, takt, god opførsel. Man kan ikke forvente, at han skal elske dine børn som du, men man kan godt forvente, at han taler med dem, interesserer sig for dem. - Hvis man kom så hyppigt hos et vennepar, så ville du jo heller ikke ignorere den ene part og ikke vise interesse. Problematikken, tror jeg, opstår ved at det straks tolkes som om at den nye partner skal elske børnene som en forælder .... NEJ, det er der ingen der kan. Men man kan opføre sig ordentligt, ka' man. Personligt tror jeg ikke, at jeg kunne være i et forhold hvor mit barn ikke var afholdt.
Held og lykke med det.
Målle