Hvordan stopper man ens uheld

Hey jeg er en pige på 19 år, som det meste af mit liv har været uheld med svigt fra venner og veninder. Hvilket gør er jeg nu sidder i en lidt træls situation, jeg er devsærre blevet nød til at slå op med min kæreste for "snart" 3 uger siden,så nu er jeg vild meget alene. Da jeg kun har tre veninder som bor meget langt væk fra mig og en ven der bor endnu længere væk. De er alle igen med deres liv og uddannelse, imens går jeg og venter på at min uddannelse skal starte her til efteråret. Både min mor og far har problemer, som jeg tager på mig selv om jeg ikke ønske det, da jeg har nok i mine egne. Igår faldt min verden så rigtig fra hinanden, da jeg skulle ha haft mødtes med en fyr, (som kun var tiltænkt som ven, da jeg ikke er kommet over min tid med min eks) han brændte mig af, og har ikke giver lyd fra sig siden, plus jeg fik stjålet min pung, dagen før var jeg oppe og skændes med min eks kæreste og fandt ud af at han er kommet 100 procent over mig. Imens jeg går herhjemme og mit liv falder mere og mere fra hinanden... Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal stoppe mit uheld, for lige meget hvad jeg gør, går det bare værre end galt. Lige nu ønsker jeg bare at stikke af fra alt og alle, men ved jo os at det ikke hjælper... Er der nogen der har et forslag til hvad jeg kan gøre for at stoppe mit uheld, og få mit liv på rette kurs, for jeg kan snart ikke mere... Håber virkelig at der er nogen der vil svare

Dengang jeg ventede på at gå fra gymnasiet til en videregående uddannelse, havde jeg mit livs værste sommer. Der opstår et stort tomrum og en få veninder man ved man har lyst til at holde kontakten med, kan virke en smule fjerne og på vej et nyt sted hen. Man mangler lidt et sted at stå og en mulighed for at spejle sig i andre mennesker, en uddannelse etc.
Til denne følelse kan jeg kun sige at den går over lige så snart du kommer på studiet, så får du nye venner og sociale sammehænge, det bliver dejligt, selvom det måske føles tomt nu. De gamle veninder vil du også finde en god platform med, hvis de passer ind i dit nye liv og du virkelig vil det. Det er min erfaring.
Men du har jo samtidig også mistet en kæreste og det gør det faktisk værre, da ham jo også efterlader et tomrum og man kan føle sig helt forladt. Når du kommer på dit nye studie er der sikkert en masse søde fyre eller i går i byen og er singler sammen, en kæreste vil vlære lidt en hæmsko der, så....... det bliver bedre...
Hvordan overlever man så følelsen lige nu? Du bliver nød til at bruge tiden til at lave noget du kan lide. Gør lidt ekstra ud af trænning, eller øv dig i noget du gerne vil være god til til fremtiden. Nyd at du har rum til dig selv og brug tiden til at tænke over, hvotrdan du gerne vil have fremtiden bliver, så bliver den helt sikkert også rigtig god:-)
Held og lykke

For det første skal du lade være med at tro, at du er specielt uheldig.
For det andet lyder det som om, meget af dit "uheld" hænger sammen med mennesker, du gør dig afhængig af.
Forsøg at lægge dit liv om, så du har en stabil basis, selv om andre opfører sig anderledes, end du forventede.
Jeg er enig i, at det vil være en god idé at finde nogle aktiviteter/interesser kun for din egen skyld. 😃 For når du har et liv fyldt med mening og aktivitet, vil du heller ikke nær så meget føle dig selvskreven til at påtage dig f.eks. dine forældres problemer.
Det er dejligt med en kæreste; men hvis du giver ham nøglen til dit gode humør, så bliver det hurtigt knapt så dejligt!
Vær dig selv, - og lev dit liv. Selv! 😉

Mange tak for svaret.... Det er jeg glad for, og du har sikkert ret, det håber jeg i hvert fald

Godt skrevet [s]
Kan kun give dig ret.

... Men megen positivitet og negativitet handler om psyke.
Min mor er stærk tilhænger af Murphys lov "En ulykke kommer sjældent alene", hvilket der er skrevet mange bøger om. For når en ulykke sjældent kommer alene, er det fordi vi er opmærksomme på de negative ting. Måske ville du ikke synes det hvis du var glad og sprudlende af liv. Så ville fx en stjålen pung var ligemeget :)
Jeg er selv den type der flygter fra ting, og Gud hjælpe mig hvor er det hårdt netop ikke at gøre det i vanskelige situationer! Men det har hjulpet mig at blive og kæmpe, så jeg ikke længere føler et tomrum i forhold til at høre til og have nogle faste venskaber.
Jeg håber når du starter på uddannelse at det vil give dig noget stabilt og roligt i hverdagen, det betyder rigtig meget for os socialt at vi ser mennesker hver dag.
I forhold til dine forældre og hvem andre i dit liv der giver dig flere problemer, så læg det langt langt væk. Det er under ingen omstændigheder dit ansvar, men som mennesker kan vi jo ikke lade være at bekymre os og tænke om vi kan gøre noget for at hjælpe. Når du er sammen med folk, dine forældre eller hvem det kan være, og de begynder at snakke om deres problemer så sig fra! Det lyder hårdt, men hvis det er hårdt for dig at høre på så gavner det ikke jeres forhold at du bliver involveret. Så har de brug for at snakke med professionelle eller veninder. Desværre kender jeg selv eksempler på at forældre ikke altid forstår at børn er børn og ikke venner!
Så for at summere op, så, som nævnt i en tidligere besked, gør hvad DU synes er sjovt! Og bogstavlig talt vælg det negative fra! Sig fra, at du ikke vil snakke med dem om det. DU er nødt til at have noget positivt ud af dine relationer nu hvis du føler dig nede, så derfor er det helt okay du i en periode ikke har overskud til andres problemer.
Håber det giver mening.