Angst for nåle (blodprøver osv)

Jeg skal snart have taget en blodprøve og jeg er rigtig bange for nåle osv. Har I nogle idéer til hvad der kan få min angst væk, eller bare mindske smerten når nålen bliver stukket igennem huden?
Virker de såkaldte elmaplastere?

Ikke se på det, det gør ikke mere ondt end at blive nevet. Hvorfor skal du have taget en blodprøve? [s]

Emla-plastre virker faktisk, men har du vener, der er svære at finde, kan et emlaplaster gøre det endnu sværere at finde dem, da venerne trækker sig lidt sammen. Et godt råd er at sørge for at holde begge dine arme varme, for da vil dine vener være nemme at finde. Dernæst skal du spørge om du må ligge ned, for hvis du sidder i en stol og er så nervøs som du er, så vil du slappe af efter, at nålen er kommet ind under huden. Dvs. at blodet løber fra dit hoved og du vil besvime pga. nervøsitet😉Så det er en god idé at ligge ned eller også at prøve at slappe af. Du kan bare tænke som sådan, at det er trods alt kun et lille stik, og værre er det altså ikke....😉 Held og lykke.

Jeg er også meget bange. Jeg hader nåle. Men nu har jeg prøvet det mange gange. For det første gør det IKKE ondt, hvis de rammer første gang, men det har de nu altid gjort, undtagen en gang. De råd, som du får om at ligge ned er gode. Det gør jeg altid, og det er meget hurtigt overstået.
Men det er jo nok slet ikke angst for at det skal gøre ondt. Det er tanken om den forbistrede nål. Det hjælper at ligge ned.
Skulle hun ikke ramme første gang, så skift arm. Bare sig det.
Jeg siger gerne til mig selv, om et øjeblik er det overstået.🙂

Hvis den der skal tage prøven ellers kan stikke så er der ingen "smerte" - det gør ikke ondt at få taget en blodprøve.
Nu må I snart holde!!!

Jeg fik taget min første blodprøve sidste uge. Jeg var også ved at dø af nervøsitet. Men blev trods alt positivt overrasket. Jeg holdt nemlig min arm varm og min blodåre var let af finde. Desuden gjorde det ikke ret ondt, det var mest på grund af at det er en ubehagelig tanke, at jeg ikke syntes det var festligt🙂
Smerten får man i realiteten først noget tid bagefter blodprøven er taget. Min arm var meget øm, men det er normalt. Selve stikket syntes jeg faktisk ikke rigtig gjorde ondt. Jeg kan godt forstå du er nervøs, men der er ingen grund til det og det er hurtigt overstået🙂 Min læge sad og snakkede meget med mig, så jeg ikke fokuserede på ubehaget🙂 Det var NÆSTEN et helt hyggeligt besøg🙂
Så summasummarum, det er helt 100 slet ikke så slemt som du forestiller dig i dit hoved🙂

jeg tror faktisk det er folks nervøsitet der fremkalder smerten. Jeg syntes nemlig heller ikke rigtig det gjorde ondt. Men min læge kunne så også finde ud af at stikke🙂
Fik taget min første blodprøve sidste uge og det var ikke slemt overhovedet

I to har slet ikke forstået, hvad det drejer sig om. Som nogle har en skræk for edderkopper er vi nogle, der har en skræk for nåle, en fobi. Det er jo noget man ikke kan gøre for. Det er tanken om en nål, der stikkes ind.
Det har intet at gøre med, at nervøsitet fremkalder smerte. Der er jo så godt, som ingen smerte. Og det ved vi udemærket godt.
Det er et kendt fænomen, hvis man bare sætter sig lidt ind i det.
Jeg er overhovedet ikke bange for lidt smerte. tandlægen f.eks. Jeg bliver ALDRIG bedøvet.

De virker men du skal følge brugsanvisningen nøje og sørg for, at holde det dækket mindst en time for det er længe om at virke. Men så er huden også bedøvet der. Et råd - kig væk mens de stikker - find noget interessant at studere på væggen. Hader selv nåle og bruger det lille fif. 😉

Hej
Jeg har fået taget blodprøver mange, mange gange. Kun to gange har armen været lidt øm bagefter.
Så det er ikke alle, der mærker noget.

til at "tage smerten"? Båtnakke.
Jeg er ganske med på det er en forbi, men er du med på at ingen her kan hjælpe dig over den sådan? Ja, det er du sikkert, men hvad skulle du så skrive om? blablabla - lav det da endelig til et problem istedet for at komme af med det.

Uh ha, hvad.!! 😉
Men mon ikke du er blevet klar over, det ikke er så slemt. Du kan næsten ikke mærke noget. Det er tiden inden, der er den værste. det kan jeg godt love dig. Jeg hader tanken om den nål, men man er så lettet bagefter. Og jeg tænker for ethundredeogtyvende gang: Det var jo ikke noget. 🙂

Min far bliver heller ikke øm bagefter. Men det blev jeg, Sikkert fordi jeg har siddet og spændt 🙂

Vi prøver bare at hjælpe og sige hvordan vi syntes det var.
Men det skal vi da nok afholde os fra, hvis det ødelægger nogens dag😮

at du er bange/utryg - det har de oplevet mange gange før og de plejer at være meget forstående. De der hospitalslaboranter, der ikke laver andet end at tage blodprøver hele dagen er som regel rigtigt dygtige til det - det gør stort set ikke ondt, og under alle omstændigheder er "det hele" jo overstået på et par minutter...

Kære kollega
Jeg har bestemt ikke efterlyst noget som helst. Jeg giver jer en oplysning, som I ikke kender.
En af flere anonyme. Hvis I ellers ved, hvad det ord betyder. 😃

i samme tråd. Måske båtnakke var det helt rigtige, det må du gerne bruge for min skyld. Den misforståelse var du vist alene årsag til. 😃😃😃

Næe, af hvilken grund skulle jeg skrive andet end det jeg vil.
Misforståelse, det er da ikke min skyld. Jeg kan da virkelig ikke gøre for, hvis nogen ikke ved, hvad anonym betyder. 😮

kan du ikke rable dit pis af i en anden tråd?

Jeg har i alle dage haft nåleskræk, hvilket har gjort at tanken om at skulle have taget en blodprøve, var forbundet med skræk og rædsel. Da jeg var 10-11 år, ønskede lægen at tage en allergitest på mig, hvor fra han skulle bruge en blodprøve - men dette satte jeg mig kraftigt imod, da jeg VIRKELIG ikke følte for at få taget en blod prøve, hvilket jeg rent visuelt - og fra beskrivelser om hvordan det gøres altid har fundet voldsomt...
For ikke så forfærdelig længe siden blev jeg involveret i en faderskab, og det gik i den forbindelse op for mig - at nu kunne jeg ikke længere slippe uden om det, det gav anledning til både søvnløsenætter, stærkt ubehag, angst og fortvivlelse... Jeg prøvede at venne mig til tanken, men det gik lidt i bølger - nogle dage forholdte jeg mig - situationen taget i betragtning - nogen lunde afslappet til det, andre gange cirkulerede mine tanker kraftigt rundt omkring det "indgreb" jeg skulle have foretaget.
Dagen i dag, d. 12/3 2009 - blev så dagen, hvor skæbnens time var kommet... Nålen skulle i armen, og jeg ku ikke løbe fra det...
Jeg havde på forhånd ringet til klinikken og spurgt ind til det - muligheden for at ligge ned, allierede mig med en god ven, som kunne køre bilen - da jeg vidste jge ville blive nervøs op til... Dagen startede stille og roligt, men på vej til klinikken oplevede jeg i stigende grad nervøsistet, hjertebankende og åndedræt...
Jeg var således noget kun vedsiden af mig selv da jeg trådte ind på klinikken, og skulle indgive informationer... - Jeg kom ned og ligge, og sygeplejersken kunne godt mærke at jeg ABSOLUT ikke var stolt af situationen... Hun var dog meget menneskelig, og guidede mig til en god vejrtrækning, og fik med sit rolige sind mig lidt ned i gear...
Jeg lå med lukkede øjne på briksen, og bemærkede rent ud sagt dårligt nok at hun satte nålen i, og jeg kunne overhovedet ikke mærke blodet strømme ud... Jeg havde førhen meget tænlt på om det kunne føles som et hvepsestik, at skære sig på et glasskår eller det der er værre - men al min skræk kom til skamme, for vil faktisk sige at både at skære sig under en barbering, en gang statisk elektricitet, eller dét at blive svirpet med et gummibånd - gør noget mere ondt end det at få taget blodprøve...
Jeg skriver dette indlæg, da jeg selv har tjekket forumet et par gange op til prøven, og lod mig berolige lidt af Maja29's indlæg herinde... Men det folks overleveringer trænger ikke HELT ind, da man ikke har prøvet det på egen krop...
Jeg er stadig ikke begejstret for nåle, men må sige at jeg er noget mere rolig med at sku ha taget prøve nummer 2 om en uges tid :)
De bedste hilsner
Brian Olesen

Så sendt som i dag, var jeg nede og få taget en blodprøve. Jeg er så mange for nåle, så jeg simpelthen græder, uden at jeg selv kan kontrollere det. Virkelig ubehageligt!
Min min læge gav mig nogle elmaplastre og de hjælper! du kan intet mærke..

Vis du er bange for at blive stukket. ''så skal du bare bide tænderne sammen og tænke på noget sødt''. okay Held Og lykke. 😉