Sukkersyge

Hej
jeg skal lige en opgave om sukkersyge og ville godt hører noget om hvordan det er at have sådan noget. Hvot tit man skal have sin insulin og hvordan et "anfald" mærkes.
Jeg vil vide hvad der kan fremkalde et anfald. Strees hvordn man håndterer det, og hvad man kan gøre for ikke at få det.
Hvor stor er chancerne for at få sukkersyge, hvis en mor har det? Eller ens bedsteforældre har det? Jeg synes det er lidt mere personligt at få ting af vide om folket istedet for at læse mig til tingene. Det giver mig jo kun fakta om sygdommene men ikke det personlige. Jeg håber der er nogle der kan hjælpe mig.
Hilsen sosu-elev
wiwi@sol.dk

det er nu bedst i dine lærebøger. Der kan du slå alle de ord op du ikke kender og lave dine egne kommentarer Hvis du først lige er startet på uddannelsen, så tag den med ro. Du vil komme til a arbejde blandt mange med sukkersyge (Diabetes). Held og lykke med det. Der er brug for din slags! :-)

Ja, undskyld. Jeg havde nok ikke læst dit indlæg godt nok. Og så er jeg social- og sundhedsassitent og ved at der er meget at hente i bøgerne.
Nå, men jeg har type 2 diabetes (tidligere kaldet gammelmandsukkersyge, men nu er jeg hverken gammel eller mand, såhhh..)
Jeg kan gå sukkerkold, som man siger. Det går ret hurtigt. Dvs. jeg begynder at ryste, min mave "snører sig sammen", jeg koldsveder (meget ubehageligt) og kan ikke komme hurtig nok ind og få fat i noget sukker og noget at drikke.
Grunden til at min læge fandt ud af at jeg havde sukkersyge, var et jeg var enorm træt og opsøgte hende. Jeg vidste ikke, at jeg skulle være fastende da blodprøverne skulle tages, for jeg vidste ikke hvad hun ville undersøge, så mit BS (blodsukker) var 15! Siden er det heldigvis kommet ned under de kritiske værdier igen, men jeg kommer ALDRIG af med min sukkersyge. Det højste BS tal je har hørt om var en på næsten 80!!! Og manden lever den dag idag!
Hvis en af ens forælde har diabetes, er der 40 % chance for at man udvikler det, hvis begge har det er der 80 %. Begge mine forældre har type 2 diabetes, jeg var meget stresset, var overvægtig og bevægede mig for lidt. da den blev opdaget, så der er vel ikke noget at sige til, at jeg udviklede det

det hedder risiko ikke chance!

for så står man ved sine meninger!
Og så må du meget undskylde, at jeg ikke er helt korrekt i mit ordvalg.
Husk man skal passe på med at kaste med sten, når man bor i et glashus.

http://netdoktor.dk/tema/sukkersyge.shtml
Det kommer vist en del rundt med de forskelige ting ved diabetes.
Godt nok ikke førstehånd fra diabetikere. Men du ku måske finde nogen der også...

Jeg har kigget på netdoktoren, men de fortæller mig ikke rigtig det jeg gerne vil vide. jo der er en masse praktisk, men jeg vil heller finde ud af, hvordan folk lever med deres sukkersyge. Jeg ved det meste om det grundlæggende, men ikke det personlige.
Men tak for hjemmesiden

hej.
jeg har kigget i mine bøger, men de fortæller mig kan der praktiske, ikke det personlige. Jeghar slv en storebror med sukkersyge, men han er lige kørt galt her for to uger siden og har ikke genvundet alle sine kræfter. Derfor valgte jeg at skrive om dette emne til mit merit på skolen.
Jeg er ikke sådan en som bare kan lave et upersonligt emne. Jeg vil så gerne på i dybten med det. Og især have af vide, hvordan det har ændret folks liv at få konstateret sukkersyge.
Jeg kan fortælle at min storebror blev smidt ud af militæret, fordi han havde sukkersyge og har haft meget svært ved at accepterer dette. Min farmor har sykkersyge og det er helt naturligt for hende, hun har ikke taget det så tungt.
Mn det er rart at du kan fortælle mig, hvordan du har det, når du går sukkerkold. det kan give min opgave et lidt mere personligt brud, i forhold til alt det teoratiske.
Må jeg bruge det i min opgave?

- Er der da ikke nogen, der har lært dig at søge informationer på nettet? Eller er du lidt doven?
- Mere hjælp.
http://www.diabetes.dk/

bare fordi man vil samle lidt imperi som man kan koble sammen med sine teorier - det må folk altså forstå at det er sådan man skal gøre for at få sin opgave godkendt!!!!
Jeg har en kæreste som har debetes tybe 1. han tager insulin 3 gange om dagen, en om morgenen og en inden vi spiser aftensmad og en langtidsvirkende inden han skal sove....
jeg tror han er en ganske almindelige tybe debetes, som ikke holder sig på måtte ang. kost, han spiser næsten hvad han har lyst til og tager insulin derefter....
Han kan mærke meget hurtigt, hvis han har lavt eller højt blodsukker, så han kan derfor gøre noget ved det så han ikke får et anfald og det gælder også om natten....
hvis han har spist for meget slik eller taget for lidt insulin i forhold til den mængde mad han har intaget, får han for høj blodsukker og må derfor tage mere insulin...... men hvis han har spist for lidt eller arbejdet for lidt til den mængde insulin han nu har taget falder hans blodsukker og så drikker han gerne noget kokao eller spiser noget chokolade så hans blodsukker stiger igen....
Håber du kan bruge det

Hvad er det ved mit indlæg der er svært at forstå.....
Jeg har søgt på nettet, men de fortæller mig ikke de personlige ting. Kun de teoretiske og det, jeg er mest interesseret i er de følelsesmæssige. Som hvordan folk reagerer når de får af vide at de har sukkersyge. Det står der ikek rigtig noget om.
Men tak for tippet....
Sosu-elev

det kan jeg i hvert fald.
Det er rart at der er nogen der gider hjælpe. Jeg bruger det i min opgave, hvis det er i orden.

Jeg har haft diabetes(sukkersyge) type 1 i ca 5 år nu. Jeg er 14 år og var 9 da jeg fik det konstateret. I starten tog det ikke så hårdt på mig. Jeg forstod ikke rigtig hvad det var der skulle ske, og tog det faktisk rimelig roligt, indtil jeg fandt ud af at jeg faktisk skulle leve med det resten af mit liv!
Da jeg var mindre var jeg lidt ligeglad med mit blodsukker bare det ikke var for højt. Men her inde for den sidste måneds tid har det gået mig vilt meget på, hvordan det har ligget. Der er mange som ikke har sukkersyge der bare tror at det er en leg at leve med denne kroniske sygdom. I virkeligheden er det ret svært at indfinde sig i at skulle leve efter nogle ting, når ens veninder bare kan spise hvad de har lyst, eller lade være hvis de ikke er sulten. Når man er diabetiker kan man ikke bare "glemme" et måltid.
Jeg tager insulin 4 gange om dagen og måler mit blodsukker omkring 4-6 gange om dagen. Jeg tager insulin inden morgenmad, inden eftermiddagsmaden, inden aftensmaden, inden jeg går i seng.
Der er mange af mine veninder/venner der syntes det er sjovt at se mig tage insulin eller måle blodsukker, men det kan altså også blive trættende i længden.
Det kan godt være at jeg lyder meget negativt i dette indslag. Det er jeg måske nok også lige nu, da det slet ikke køre for mig for tiden. Mit blodsukker suser op og ned, og jeg gør alt hvad jeg kan. Man skal bare huske at det også kan gå galt for selv den bedste diabetiker.
Håber du kan bruge det lidt følelses mæssige i det, og ellers bare faktaen :D
Med venlig hilsen Cecilie, 14 år