Manglende tårer.

Jeg har ikke grædt, siden jeg var barn, så det er vel ved at være 20 år siden. På det seneste har jeg haft voldsomt svært ved at holde humøret oppe, og for første gang i umindelige tider, føler jeg virkelig et behov for at sætte mig og tude. Jeg kan bare ikke. I stedet er jeg ved at drukne i selvmedlidenhed, får ikke lavet noget på arbejde, sidder bare og glor ind i tv'et om aftenen, venter på jeg endelig kan komme i seng, men kan så heller ikke sove.
Tristheden føles ikke som en del af mig, men som noget eksternt der har søgt bo i mig, og som jeg kan slippe af med, hvis bare jeg kunne finde den rigtige ventil. Grunden er nok, at jeg ikke helt ved, hvorfor jeg har det dårligt.

Lidt penge på en psygolog, ikke ondt mendt, men jeg tror at du bør tale med en der kan hjælpe dig til at forstå dit problem, og det nok helst inden det bliver værer.
Held og lykke.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Og jeg kender ikke den rette, men det gør du selv, ved at prøve dig frem!!
Den ene løsning, er at du har noget indeholdt gråd. Det kan være tegn på stress. Man kan sagtens få stress over ikke at udrette noget, for så stresser man over alt det man ikke får gjort. Hvis det er tilfældet, så synes jeg bestemt du skal opsøge en psykolog. Hvis du er trist og ikke ved hvorfor, så kan det i hvert fald være en løsning. Tag det hele op til revision. Er du der, du gerne vil være i livet? Hvorfor ikke? Og hvordan når du derhen? osv... begynd at stille dig selv sådan nogle spørgsmål. Så kan det være tårerne kommer...
Min mor, som var meget okkult anlagt, ville nok også foreslå, at du renser ud. Men det er en hel anden historie...og hvis du ikke er til den slags, så vil jeg ikke spilde tiden på diverse øretæver og på at forklare det!
God bedring uanset hvad ;o)