Hvorfor blev Jesus dræbt?

Hvorfor blev Jesus dræbt?
Ikke for at bære nogens synder, det skal vi selv gøre noget ved, gennem oprigtig anger og forbedring.
Ikke for at nogen senere skulle kunne sige en slags trylleformular hvori Jesus' navn bliver nævnt, og "hokus pokus" så er man pludselig frelst og sikret en plads i Himlen bare fordi man har sagt nogle bestemte ordsammensætninger, og oveni købet så erklærer man sig for værende retfærdig uden overhovedet at have udøvet retfærdighed.
Kan man blive bager, uden at bage? Kan man blive fisker, uden at fiske? Kan man blive retfærdig, uden at retfærdiggøre? Hvis bageren erklærede sig for udlært, uden i det mindste at have øvet sig i at bage brød, så ville han udgive sig for, at være noget som han ikke er, og noget, som han ikke engang er i nærheden af at være, ligeså med fiskeren der ikke fiskede. Og dette gælder naturligvis også for den, som erklærer sig for at være retfærdig, uden at have udøvet retfærdighed. Kan man, uden at lyve, bruge en betegnelse om sig selv, uden at udføre den eller de handlinger som svarer til betegnelsen? Ville man så ikke bære falsk vidnesbyrd om sig selv? Det er hvad jeg ser de fleste religiøse gøre, og det hænger ikke sammen fornuftmæssigt.

Når så mange erklærer sig for at være noget som de ikke er, så er det heller ikke så svært at forstille sig, at de heller ikke er troværdige på andre områder. Når man baserer sit liv på selvmodsigende påstande og lader det være ens udgangspunkt for de efterfølgende handlingsmønstre, vil så ikke også disse afspejle dette selvbedrags virkning? Og mange forstår endda ikke, at de er en del af denne verdensomspændende løgn, for de har valgt at tro blindt på de påstande som andre har bildt dem ind, og som de ikke selv kan se det logiske i, og nu lærer de selv disse selvmodsigende påstande videre til andre: Vildledte vildledere må være den rette betegnelse for sådanne.
Tilbage til mit indledende spørgsmål:
Ser du, kære læser, Jesus blev IKKE korsfæstet fordi nogle mennesker skulle erklære sig retfærdige uden at have udøvet retfærdighed i kærlighed, men fordi han sagde sandheden, den sandhed fra Gud som afslørede de religiøses løgne og bedrag og som de blev dødeligt fornærmede over, det var derfor de hadede ham. Jesus blev dræbt fordi han sagde dem sandheden lige ud. Han stod fast på sandheden selv om han vidste, at det ville koste ham hans fysiske liv, og de hadede ham så meget, at de slog ham ihjel for det. Men Jesus kendte jo til, hvad der ventede ham i efterlivet, idet han var ét med Gud, og havde derfor intet at frygte. Jesus var et eksempel for os alle, for at også vi skal holde fast i Guds sandhed, uanset hvad de religiøse overtroiske så end vil finde på af nederdrægtigheder for at skjule sandheden, som jo også afslører deres fejltagelser og deres fornægtelse af, at udøve retfærdighed og gøre andre godt. Se, sådan hænger det sammen. Hvis man ligefrem nægter at gøre godt, hvad gør man så i stedet for?
For: Kan man med rette erklære sig selv for værende retfærdig, uden at udøve retfærdighed, og oven i købet påstå, at retfærdighedshandlingerne ikke har nogen betydning for ens sjæls frelse, selv om Jesus tydeligt siger, at dette er selve forudsætningen for at arve evigt liv i Himlen? Følger man så Jesus, hvis man ikke forsøger at gøre det som han lærte os gennem sit liv?
"Søg først Guds rige og hans retfærdighed." Hvis man søger uden retfærdighed vil man intet finde! Og tro uden forståelse for retfærdighed har ingen værdi overhovedet!
De færreste tillægger Jesus' vidnesbyrd nogen værdi, i stedet så sætter man tvivlsomme erklæringer i breve fra "apostlene" over Jesus' egne ord, og erklærer dem for at være gældende. Dvs. at man har erklæret Jesus' vidnesbyrd fra Gud som værende ugyldigt. Sådan korsfæster man dagligt Jesus med sit falske vidnesbyrd. Men uden Jesus ville der ingen kristendom være overhovedet. Så den man tror på, tror man altså ikke! Endnu en selvmodsigelse!
Der bliver talt meget om form på dette forum, men hvor bliver indholdets kerne af? det, som det egentlig handler om, nemlig: kærlighed, retfærdighed, barmhjertighed, sandhed og godhed. Hvor er vejledningen til menneskene om udlevelsen af retfærdige handlinger, i kærlighed, som de kan bruge i deres hverdag, for at de kan forbedre sig og dermed gøre som Jesus opfordrede til?
Guds kærlighed er noget, som man elsker andre med, og Guds retfærdighed er noget, som man udøver overfor andre.
At behandle andre, som man selv ville elske at blive behandlet, og efterhånden lære helt at undgå dets modsætning, det er hele kernen i Jesus' budskab fra Gud; det er ægte udført næstekærlighed. Det er at have kærlighed i sit hjerte! Det er at søge de sande værdier! Sådan øver man sig i, at udøve retfærdighed!
For at understrege mine pointer, så vil jeg citere Jesus:
"Gode mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" ... Du kender budene: Du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle, du må ikke sige falsk vidnesbyrd, ær din fader og din moder."(Lukas 18,18-20)
"Mester! hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?" ... Vil du gå ind til livet, så hold budene."(Matt. 19,16-17)
"Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem; thi sådan er loven og profeterne."(Matt. 7,12)
"Den, der har kærlighed, har alle ting, og uden kærlighed findes ingenting af værdi."Urevangeliet 90,13)
2 eksempler fra brevene der dog er sande nok, idet de afspejler Jesus' budskab fra Gud:
“Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er kærlighed.”(Joh. 1. brev 4,8)
“Derfor er kærlighed lovens opfyldelse.”(Paulus' 1. brev t. Rom.)
Kærligst, Lightsearch.
Hjemmeside: http://freewebs.com/sandhed

Så jesus døde ikke for vores synder? Hvis I dog bare kunne bestemme jer...

Jamen, kristne over hele verden tror stadig på Bibelens budskab:
"Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd" Joh 1:29
Hvorfor Lightsearch absolut vil påstå, at det han skriver er i overensstemmelse med bibelens budskab ved jeg ikke, men det er ikke kristendom han prædiker:-)

God vind i sejlene !

Det er fantastisk hvad man kan lære af arabere . . . ?

Hej Acex!
Hvem er "I"? Jeg er mig selv og repræsenterer ikke nogen menneskeskabt religion, trosretning eller interesseorganisation. Så hvem tror du jeg er siden du skriver: "Hvis I dog bare kunne bestemme jer...". Jeg har hele tiden skrevet ud fra hvad Jesus lærte folk om Guds sandhed, og ikke som de religiøse kristne der fremstiller Guds lære som værende selvmodsigende idet de taler direkte imod Jesus' egne udsagn.
Kærligst, Lightsearch

Hej again!
Nej! kristne tror ikke på Bibelens budskab, for ellers ville de tro Jesus, men det gør de ikke. De tror på en menneskeskabt forestilling om "budskabet". Hvis de troede Jesus, så ville de gøre det han opfordrer dem til, nemlig at overholde budene og gøre andre godt. Men I såkaldte kristne nægter at følge Jesus når han siger:
"Vil du gå ind til livet, SÅ HOLD BUDENE."(Matt. 19,17)
og:
"Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem; thi sådan er loven og profeterne."(Matt. 7,12)
Hvis I troede Jesus, så ville I ikke nægte at gøre de gode gerninger, men I nægter jo at det er gerningerne det kommer an på, uanset hvad Jesus selv siger. I påstår at være retfærdige uden at have udøvet nogen retfærdighed overhovedet; derfor siger jeg, at I modsiger Jesus og nægter at overholde hans befalinger:
"Hvis I elsker mig, så HOLD mine befalinger!"(Joh. 14,15)
I påstår at steder i brevene, angiveligt skrevet af disciplene, skal gælde over Jesus' egne ord, og det på trods af at Jesus netop sagde:
"Thi sandelig siger jeg eder:
før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå - før det er sket alt sammen.
Derfor: den, der bryder et af de mindste blandt disse BUD og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriget; men DEN, DER HOLDER DEM OG LÆRER ANDRE DEM, han skal kaldes stor i Himmeriget."(Matt. 5,18-19)
"Himmelen og jorden skal forgå, MEN MINE ORD SKAL INGENLUNDE FORGÅ. Men den dag eller time kender ingen, ikke engang englene i Himmelen, ja, ikke engang Sønnen, kun Faderen."(Markus13,31-32)
For han vidste at sådan nogle som jer ville opfinde religioner og lyve om sandheden, men dette og andre af Jesus' ord vidner om jeres bedrag og selvbedrag.
Fordi I ikke ønsker at gøre andre godt, derfor nægter I at det er gerningerne det drejer sig om. I elsker mørket og hader lyset. Sørgeligt at I har valgt at tjene mørket frem for lyset. Men det er ikke for sent at vende om, endnu: Begynd at gøre mod andre, hvad I gerne vil have, at andre gør mod jer, og undgå dets modsætning, så er I på vej til, at udøve retfærdighed mod andre. Ikke før I begynder at gøre sådan, følger I Jesus og gør dermed i sandhed Guds vilje.
Kærligst, Lightsearch.

Hej anonym!
Er du sikker på, at dit svar er havnet det rette sted? Arabere???
Lightsearch.

Du har misforstået det, Lightsearch
Kristne tror sandelig på budene. Budene kan alle (iflg. Jesus, som vi jo tror på) sammenfattes i kærlighedsbudet: Elsk Gud- hvilket er det samme som at elske sin næste.
Problemet er, at der ikke er nogen der aldrig synder, så "loven" fører kun til fortabelse og kendskab til sin synd. Disse synder tog Jesus på sig ved sin død, så vi kan frelses trods synd.
Hvem har nogensinde bildt dig ind, at kristne ikke tror på at overholde budene? Og hvem har omvendt bildt dig ind, at budene kan frelse os? Vi kan kun frelses af nåde:
"Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus" 2 Tim 1:9
Hvor har du fået denne ide om, at kristne ikke anstrenger sig for at følge budene fra?

Hej again!
Du skriver:
"Elsk Gud- hvilket er det samme som at elske sin næste."
Faktisk er det lige omvendt: Idet du elsker din næste, og behandler ham eller hende som du selv ville elske at blive behandlet, så oplever du hvad ubetinget kærlighedsudøvelse er, og derved elsker du andre med Guds kærlighed; og fordi man elsker retfærdigheden, og kærligheden hvormed retfærdigheden udøves, derfor elsker man den, som er selve retfærdigheden og selve kærligheden, nemlig Gud. Sådan er det at overholde budene! Det handler nemlig om at forbedre sig ved hjælp af de guddommelige love: De Ti Bud og Jesus' uddybning af disse i Bjergprædikenen, disse er nemlig beskrivelser af hvordan man øver sig i, at gøre andre godt, og hvordan man vender sig bort fra at begå mere ondskab og i stedet udøver retfærdighed, i kærlighed. Det er jo det, det hele går ud på, again.
"Thi hvad et menneske sår, det skal han også høste."(Paulus' Brev til Galaterne 6,7)
Du skriver:
"Hvem har nogensinde bildt dig ind, at kristne ikke tror på at overholde budene? Og hvem har omvendt bildt dig ind, at budene kan frelse os? Vi kan kun frelses af nåde"
Her siger du det selv: "Vi tror på budene, men vi tror ikke på at vi skal overholde budene for at blive retfærdige mennesker, det sker helt automatisk uden at vi behøver at udøve retfærdighed.Vi bliver frelst ved tro alene." Men den holder ikke, for så kan man jo teoretisk set, begå hvilken som helst ondskab, "når bare man tror" for man tænker jo: "om jeg gør det gode eller det onde betyder jo intet, for det er jo ikke gerningerne der tæller". Nej, nej, og atter nej! Hvad tænker du dog på i dit hjerte, det er jo det de fleste gør og derfor er der så meget ondskab i verden. Den, der kender noget til at udøve ubetinget kærlighed, kender også noget til guddommelig sandhed; sådan erfarer man hvad sandhed er. Har du helt glemt hvad Jesus sagde:
Hvis jeg ikke GØR min Faders GERNINGER, så skal I ikke tro mig!
Men hvis jeg GØR dem, SÅ TRO GERNINGERNE, SELV OM I IKKE VIL TRO MIG; DA skal I INDSE OG FORSTÅ, at Faderen er i mig, og jeg er i Faderen."(Joh. 10,34-38)
“Sandelig siger jeg eder: Den, som tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, han skal gøre endnu større gerninger.”(Joh. 14,12)
At udøve retfærdighed og gøre godt mod andre, det er jo selve kernen i budskabet fra Gud, som Jesus kom med, hvordan kan du dog være blind overfor disse ord som Jesus taler her? Og dette ord som Jesus udtaler, som en del af konklusionen på Bjergprædikenen:
"Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, DET SAMME SKAL I GØRE MOD DEM; thi sådan er loven og profeterne."(Matt. 7,12)
Og videre:
“Enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, OG HANDLER EFTER DEM, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på klippegrunden."(Matt 7,24)
"... SÅ TRO GERNINGERNE... DA SKAL I INDSE OG FORSTÅ... " "... DET SAMME SKAL I GØRE MOD DEM... " "... OG HANDLER EFTER DEM... ," hvordan kan du misforstå dette? Det er jo en opfordring til, at gøre gode gerninger! Det er handlingerne der er afgørende for at finde sandheden og Guds rige, udøvet i kærlighed og retfærdighed, i lighed med hvad Jesus gjorde. Sådan øver man sig i retfærdighed!
"Bliv i min kærlighed! HVIS I HOLDER MINE BUD, VIL I BLIVE I MIN KÆRLIGHED, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed."(Joh. 15,9-10)
Du skriver:
"... så "loven" fører kun til fortabelse og kendskab til sin synd..."
Og når man kender til hvor man fejler/synder, så har man mulighed for at rette sine fejl og lære, ikke længere at begå disse synder; og man har så renset sit hjerte en anelse mere på vejen til at blive et retfærdigt menneske. Derfor er loven nødvendig, for at have en "moralsk målestok" for, hvornår man fejler og hvornår det lykkes at handle i ubetinget kærlighed!
Hvis du lærer andre at gå imod det Jesus lærte fra sig, det, som er selve Guds lære, så er du en sandhedens fjende, fordi du taler imod Skaberen selv. Gør ikke det, om du selv vil finde barmhjertighed og nåde for dine gerninger i mørket, for lige nu er du med til at tjene mørket og til at tjene alt det, der er afskyeligt for Gud. Så at være religiøs, som du er det, er faktisk en synd, for du medvirker til at fastholde folk I uvidenhedens mørke.
Du kan da ikke blive et retfærdigt menneske uden at udøve retfærdighed, hvordan kan du dog tro på en sådan påstand? Hvis du, som i min tidligere lignelse, påstår, at du kan blive bager uden at bage brød, så ville du jo lyve. Og hvis du påstår, at du kan blive retfærdig uden at udøve retfærdighed, så lyver du også. Disse påstande hænger ikke sammen! Det værste er, at du også forsøger at bilde andre disse ulogiske og usammenhængende løgne ind, så de måske også kommer til at tro blindt på påstande der er af løgnen; det er derfor jeg er kommet, for at irettesætte misforståelserne, i sandhedens tjeneste.
Nåden består i følgende:
"Enhver som ophører med sine synder, tilgives dem, og enhver, som fortsætter i sine synder, tilbageholdes i dem." Så man tilgives altså sine fortidige synder, idet man af et oprigtigt hjerte fortryder sine fejltagelser, men de fremtidige synder, dem skal man så sandelig stadig stå til regnskab for; og når man så også af et oprigtigt hjerte fortryder disse synder, så gælder reglen om tilgivelse fra Gud stadig. Og ved at øve sig i, at overholde budene, lærer vi at undgå at begå synd. Sådan fungerer det!
Guds rige er så nær som i dit eget hjertes evne til at elske andre ubetinget, men lige nu nægter du at gøre dette, ikke underligt at du ikke kan se, når du IKKE VIL SE!
Men hvis du har mod til det, så prøv at elske andre ubetinget og forstå sandheden som vil frigøre dig fra de misforståelser, som indtil videre har tilbageholdt dig i syndens lænker.
"Enhver, der gør synd, er syndens træl."(Joh. 8,34)
Kan det skade at begynde at gøre andre godt? Næppe! Tværtimod! Gør det ikke kun fordi Jesus sagde det, men fordi du elsker retfærdighed og det, at gøre andre godt. Lad dit hjerte gennemstrømme af kærlighed til andre, uden at forvente andet til gengæld end, glæden ved at give. Så følger du Jesus, og så gør du Guds vilje!

"Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store."(Lukas 16,10)
Kærligst, Lightsearch.

Hej Lightsearch
Tak for indlægget. Men jeg vil gerne igen understrege, at der egentligt ikke er nogen grund til alle dine henvisninger om, at vi skal undgå synden- jeg er 100% enig i det synspunkt. Jeg tror du seriøst misforstår kristendommen når du antager, at kristne ikke prøver at undgå synd. Men jeg vil godt prøve at udvide dit perspektiv på syndens problem lidt, bl.a. ved hjælp af et af dine citater fra Bibelen:
"Enhver, der gør synd, er syndens træl."(Joh. 8,34)
Det jeg gerne vil understrege er, at det ikke er lykken at synde. "Syndens træl"- det lyder ikke rart, vel! Det er sådan lidt som at være en misbruger- man ville egentligt gerne ud af misbruget, men man kan ikke! Og det er lige præcis den kristne grundholdning til syndens problem- vi er alle syndens trælle (også du).
"Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os" 1 Joh 1:8
Det er altså et eksistentielt grundvilkår- kristne ønsker ikke at synde, men som alle andre kan vi ikke lade være. Det betyder ikke, at troen ikke hjælper dem til ikke at synde- det gør den i høj grad:
"Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer" Joh 14:26
En af årsagerne til, at troen er god er altså, at den hjælper os til at overvinde synd- vi bliver bedre til at gøre ret, bl.a. fordi vi bliver mindet om at gøre ret af Helligånden. Du har helt misforstået det, hvis du tror kristne ikke stræber efter at undgå synd. Faktisk var der også på Bibelens tid nogle der hånede de kristne på samme måde som du. Om deres kritik skrev Paulus (prøv at overveje dette sted grundigt):
"Og skulle vi så gøre det onde, for at det gode kan komme, sådan som nogle bagtaler os for og påstår, at vi siger? De får den dom, de fortjener!" Rom 3:8
For det er jo slet ikke det vi kristne siger. Det vi kristne siger (i overensstemmelse med Bibelens budskab) er, at evangeliet sætter os fri fra syndens trældom:
"Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Aldeles ikke! Ved I ikke, at den, I stiller jer til rådighed for som trælle og viser lydighed, må I også være trælle for og vise lydighed, hvad enten det er synden, og det fører til død, eller det er lydigheden, og det fører til retfærdighed? Men Gud ske tak for, at I, der var syndens trælle, er blevet lydige af hjertet imod den lære, I blev indført i! Befriet fra synden er I blevet trælle for retfærdigheden" Rom 6:15-18
Evangeliet slipper os altså fri fra syndens slaveri. Det man skal forstå er, hvad synd egentligt er for noget. Ordet "synd" er hentet fra bueskydning og betyder egentligt at ramme ved siden af. Synden får os altså til at ramme ved siden af- vi bliver ikke lykkelige og vi lever ikke op til Guds krav! Det er denne ulykkelige virkelighed evangeliet slipper os fri af, men det gør det ikke kun ved at gøre os bedre til at undgå at synde. Syndens problem er langt mere radikalt- kristne kan trods al evangeliets hjælp alligevel ikke lade være at synde.
Det er her nåden kommer ind i billedet- Guds nåde strækker længere end til at hjælpe os med at opføre os ordentligt. Nåden betyder, at vores synd ikke tilregnes, hvis vi er af Kristus (det betyder at vi ærligt forsøger at følge Kristus):
"Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har også vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt" Gal 2:16
Det er altså troen der retfærdiggør os- ikke gerningerne. For vi synder jo alle. Men det kræver altså, at vi er villige til at tro på Jesu evangelium, herunder at følge budene så godt vi overhovedet formår.
Forresten: At elske Gud og at elske sin næste er to sider af samme sag (det er derfor de to bud er lig hinanden).

Han ofrede sig selv for vores skyld, for vore synder, så vi ved ham igen kan opnå det evige liv

Hej again!
Først skriver du:
"Det jeg gerne vil understrege er, at det ikke er lykken at synde. "Syndens træl"- det lyder ikke rart, vel! Det er sådan lidt som at være en misbruger- man ville egentligt gerne ud af misbruget, men man kan ikke! Og det er lige præcis den kristne grundholdning til syndens problem- vi er alle syndens trælle" (også du).
Så skriver du dette:
"Det vi kristne siger (i overensstemmelse med Bibelens budskab) er, at evangeliet sætter os fri fra syndens trældom"
Du modsiger dig selv: Først mener du at vi alle er syndens trælle(slaver), og dernæst mener du at evangeliet har frigjort nogen, der tror som du gør, fra synd. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Hvis ALLE er slaver af synden, så kan ingen af alle disse være frigjort fra synd, og dog påstår du, at de der tror på evangeliet, som du opfatter dette, er frigjort fra synd? Det er da noget vrøvl at skrive. Vil du venligst forklare hvad du mener, for begge påstande kan ikke være sande. Man er jo ikke både syndens træl og så alligevel ikke syndens træl, det giver ingen mening at skrive sådan.
Du mener ikke at man kan lade være med at synde, med den holdning kan man jo lige så godt lade være med at forsøge at gøre det gode, så det er hvad du og dine undlader at gøre. Sådan opfordrer man ikke andre til at blive bedre mennesker. Det starter i hjertet hos hvert enkelt menneske når man tager den beslutning om, at man vil arbejde på ikke at gøre andre ondt, men tvætimod øve sig i, at gøre dem godt. Derfor sagde Jesus:
"Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem; thi sådan er loven og profeterne."(Matt. 7,12)
"Sådan er loven," den kærlighedens og retfærdighedens lov, fra Gud, som du prøver at ugyldiggøre ved at påstå, at det ikke er nødvendigt at overholde budene for "evangeliet sætter os fri fra syndens trældom". Men det er løgn! Ved at arbejde sig hen imod at overholde budene, altså ved at øve sig i retfærdighed, sådan kan man efterhånden blive mere og mere ren af hjertet. Det kræver at man begynder at handle retfærdigt i overensstemmelse med Guds vilje, og så kan man begynde på at blive mere og mere syndfri. Som jeg spurgte dig om: Kan man blive bager uden at bage? kan man blive retfærdig uden at udøve retfærdighed? Og svaret er: Nej! selvfølgelig ikke, for så ville man udgive sig for at være noget som man ikke engang har forsøgt at udøve og som man derfor ikke kan betegnes som. Det siger jo sig selv.
Man skal starte med at gøre det gode, og så vil man ved sine handlinger, i kraft af det ubetingede kærlighedsmotiv som man handler ud fra, vise, at man har Guds kærlighed i sig, og at man, fordi man elsker retfærdighed elsker den, som er retfærdigheden selv, nemlig Gud. Man udlever sit ønske om at gøre godt, og så indser man at denne gennemstrømning af ubetinget kærlighed til andre er selve Guds ånd som virker i een, og derigennem lærer man at elske denne kærligheds Kilde, nemlig Gud.
Du forsøger at lære folk, at de kan elske nogen, som de ikke kender. Kan du f.eks.elske et menneske, som du aldrig har lært at kende? Lige så lidt kan man elske Gud, hvis man ikke først elsker retfærdighed og ubetinget kærlighed, og herigennem lærer hvem Gud er. Og når man så forstår at elske det gode, så forstår man også at alt det ægte gode i mennesker stammer fra Gud. Man elsker andre med Guds kærlighed og man udøver retfærdighed overfor andre med Guds retfærdighed, ligeså med barmhjertighed og sandhed og visdom og godhed. Disse er alle guddommelige egenskaber som kan gennemstrømme det menneskelige hjerte, idet ens handlinger bliver gjort i Guds ånd.
Først når man begynder at gøre de gode uselviske handlinger, så vil man lære hvem Gud er, det omvendte kan ikke lade sig gøre. Du og dine lærer folk, at de kan blive retfærdige uden at udøve retfærdighed, men blot ved at afsige en slags trylleformular omkring troen på Jesus, og vupti, så er man retfærdiggjort. Men det er løgn, for så er folk jo først da begyndt at blive opmærksom på Jesus' ord om hvad retfærdighedsudøvelse er, de skal først til at lære at udøve denne, men det forhindrer I dem i, ved at pådutte dem fraser som: "Du skal ikke forstå, bare tro", og ved, at I fordrejer Guds lære til menneskers anskuelse, idet I bilder dem ind, at de ikke behøver at overholde budene og dermed søge at blive retfærdige mennesker som Jesus oprindeligt lærte os, at vi jo netop skal gøre, hvis vi ønsker at finde den hele sandhed og altså få del i Guds visdom, så vi en skønne dag kan blive fuldkomne retfærdige mennesker.
Jeg fristes til at skrive: "Og du gør dig selv til lærer om Guds sandhed og forstår ikke dette? Ve dig, again, for du lukker Himlens rige for menneskene, selv går du ikke ind, og dem som vil ind, forhindrer du deri."
Du skriver:
"Evangeliet slipper os altså fri fra syndens slaveri. Det man skal forstå er, hvad synd egentligt er for noget. Ordet "synd" er hentet fra bueskydning og betyder egentligt at ramme ved siden af. Synden får os altså til at ramme ved siden af- vi bliver ikke lykkelige og vi lever ikke op til Guds krav! Det er denne ulykkelige virkelighed evangeliet slipper os fri af, men det gør det ikke kun ved at gøre os bedre til at undgå at synde. Syndens problem er langt mere radikalt- kristne kan trods al evangeliets hjælp alligevel ikke lade være at synde."
"... vi lever ikke op til Guds krav." Her siger du selv, at Gud stiller krav til menneskene om at undgå "at ramme ved siden af," så det skal vi altså undgå og redskaberne er budenes oveholdelse! Derfor blev budene givet til menneskene, og derfor uddybede Jesus deres betydning i bl.a. Bjergprædikenen!
Det er ikke evangeliet i sig selv der frigør mennesker fra synd, men dets budskab om, at vende sig bort fra al ondskab, og i stedet for at krænke, gøre andre godt. Det kræver at man "fatter et andet sind" og begynder at udøve retfærdighed i praksis.
Fordi I lærer folk, at man ikke behøver overholde budene og at de, uden at udøve retfærdighed kan blive retfærdige, derfor kan folk, som tror på jeres falske vidnesbyrd ikke lade være med at synde; hvorfor skulle de lade være, når I påstår at de ikke behøver at gøre det gode? I giver folk alle mulige undskyldninger for ikke at gøre det gode, så hvorfor skulle de dog anstrenge sig for, at overholde noget som de, i følge jeres dogmatiske påstande, ikke behøver at gøre? Kan du ikke se, at I på den måde underminerer Guds lære, som Jesus kom med, og at I derfor dagligt korsfæster Jesus med jeres vildledende vidnesbyrd? I får ikke folk til at gøre det gode, men til at undlade at gøre godt!
Du skriver selv, at Gud stiller krav til dem, som ønsker at finde hans Rige, men du opfordrer dem ikke til, at efterleve disse krav. Tværtimod, så mener du ikke at det har nogen større betydning, at søge at blive et retfærdigt menneske gennem de gode gerninger, men det er netop selve kernen i budskabet fra Gud, at de gode gerninger er hele forudsætningen for at finde Riget. Og du lærer andre om Guds rige og forstår ikke selv det grundlæggende udgangspunkt for at finde det?
Læs, hvad Jesus rent faktisk siger i Bibelen og sammenlign det med, hvad du og din slags lærer folk og du vil finde at jeres dogmatiske fremstillinger strider direkte imod Jesus' egne ord; men så længe du dyrker løgnen, så længe vil du ikke have hjerte til, at skue sandheden. Så længe vil manglen på retfærdighed i dit hjerte gøre, at du er blind overfor den sande lære!
Du skriver:
"Det er altså troen der retfærdiggør os- ikke gerningerne. For vi synder jo alle. Men det kræver altså, at vi er villige til at tro på Jesu evangelium, herunder at følge budene så godt vi overhovedet formår."
Igen modsiger du dig selv, for du mener ikke at det er gerningerne der retfærdiggør, men samtidig siger du, at I forsøger at følge budene så godt I kan. Hvis jeg var dig, så ville jeg undlade at den første bemærkning og udleve det sidste, med overholdelse af budene.
Der kan kun være en eneste grund til, at nogen nægter at overholdelsen af budene har betydning for at blive retfærdig, og det er fordi man ikke selv ønsker at udøve retfærdigheden på grund af sit hjertes hårdhed, men tværtimod ønsker at fortsætte i sine synder, det, som man hele tiden har gjort; og så har det, at man tror på en religion, ikke ændret ens adfær overhovedet, det har ikke flyttet ens moralske standpunkter overhovedet, for man gør jo, moralsk set, det samme som man alltid har gjort. Religion afskaffer ikke synd, men medfører synd! Romerbrevet 2,13 siger:
"Thi IKKE lovens hørere er retfærdige for Gud, men LOVENS GØRERE SKAL RETFÆRDIGGØRES."
Den kærlighedens lov, som du åbenbart ikke mener er gældende længere, efter Jesus, men her står det sort på hvidt, skrevet EFTER at Jesus' døde og EFTER han fór til Himlen, så kærlighedens lov, De Ti Bud, er altså stadig gældende, også EFTER opstandelsen! Det kan du ikke bortforklare.
"Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv." (Jakobs Brev 1,22)
Kærligst, Lightsearch.

Hej PhalanX!
Vil du venligst uddybe din kommentar, for jeg er ikke helt sikker på hvad du mener?
Kærligst, Lightsearch.

Hej Lightsearch
Det står efterhånden klart, hvordan du opfatter Bibelen. Du tager nogle steder du kan lide (i dette tilfælde steder der siger man skal opføre sig ordentligt) og blander det med din egen filosofi, hvorefter du siger det er sandheden. Steder i Bibelen der ikke passer med det du skriver ignorerer du bare- for det er altså uomtvisteligt, at Bibelen siger vi er frelst af tro og nåde- ikke gerninger:
"For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham; det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse. Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus" Rom 3:20-24

Du kan naturligvis godt vælge bare at ignorere den slags steder og sige, at det synes du lyder ulogisk! Folk må tro, hvad de vil. Jeg vil bare godt understrege, at Bibelens lære om synd er konsekvent- den lærer os:
1) Vi skal undgå at synde
2) Desværre kan vi ikke lade være
3) Kristne får hjælp til ikke at synde, fordi Helligånden vejleder dem til at lade være
4) Men selv kristne synder, så det er ved guds nåde vi frelses.
Så skriver du retorisk: "Du modsiger dig selv: Først mener du at vi alle er syndens trælle(slaver), og dernæst mener du at evangeliet har frigjort nogen, der tror som du gør, fra synd. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Hvis ALLE er slaver af synden, så kan ingen af alle disse være frigjort fra synd, og dog påstår du, at de der tror på evangeliet, som du opfatter dette, er frigjort fra synd? Det er da noget vrøvl at skrive. Vil du venligst forklare hvad du mener, for begge påstande kan ikke være sande. Man er jo ikke både syndens træl og så alligevel ikke syndens træl, det giver ingen mening at skrive sådan".
Ja, det vil jeg da gerne forklare. Når man bliver kristen bliver man født af Helligånden- man bliver selv ånd:
"Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd" Joh 3:5-6
Det betyder naturligvis ikke, at kristne ikke har noget legeme, men det betyder, at noget nyt er født (ånd) og begynder at vokse i os. "Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv" (Joh 6:63). Guds ord (Joh 1:1-3) er altså ikke helt almindelige ord- de er ånd og liv. Det er altså Guds ord der gradvist gør os til ånd. Som Paulus skriver:
"når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud" 1 Kor 13:10-12
Vi bliver altså født af ånd, men ånden "driver" os fremad, så vi efterhånden kommer nærmere Gud. Den retfærdighed Gud giver os er altså noget der efterhånden vokser frem- man starter som nyfødt i ånden, vokser så i ånden indtil man til sidst er som Gud vil have en. Retfærdigheden er altså et pantebrev vi har- noget der engang vil vise sig- ånden hjælper os nok til at gøre ret, men vi må vente på at gøre alt rigtigt:
"Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve. For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham"
Bibelen taler om et indre menneske (vores ånd) som dagligt fornys og vokser:
"Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag" 2 Kor 4:16
"og beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans ånd" Ef 3:16
Ånden er altså det der får det indre menneske til at "vokse" så vi bliver stadigt mindre syndige, derfor sammenlignes ånden (Guds ord) med åndelig mad og drikke:
"Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.«....Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.«" Joh 4:14; 6:27
Bibelen er altså logisk nok. Den sammenligner det at slippe af med synden med at noget nyt (ånden) vokser frem- nok bliver kristne ikke så "gode" at de bliver retfærdggjorte af det, men de får dog vidnesbyrd om, at Gud en dag vil lade os slippe af med syndens slaveri. Men vi må have tålmodighed og acceptere, at vi endnu er børn i ånden- men vi vil en dag blive fuldmodne. Derfor er det nåden der frelser os- men vi anstrenger os aligevel for at gøre godt. Og der er intet selvmodsigende i det- det handler om, at noget nyt vokser frem i os!
"Du forsøger at lære folk, at de kan elske nogen, som de ikke kender. Kan du f.eks.elske et menneske, som du aldrig har lært at kende?".
Nej, jeg gør ikke. Jeg lærer folk, at de skal blive andres næste- det betyder, at få et forhold til dem vi kan hjælpe. Det er det der er pointen i lignelsen om den barmhjertige samaritaner- da lignelsen var slut, spurgte Jesus ikke, hvem der havde behandlet sin næste som han skulle. Nej, det Han spurgte om var:
"Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«" Luk 10:36-37
Vi kan som du selv siger ikke elske nogen vi ikke kender. Men vi kan være villige til at gøre godt og derved blive andres næste- det er det jeg lærer folk.

"Gud har fremstillet ham som et offer til forsoning ved tro på hans blod. Dette gjorde Gud for at vise sin egen retfærdighed, fordi han havde eftergivet synder som var begået i fortiden mens han viste overbærenhed; for at vise sin egen retfærdighed i den nuværende tidsperiode, at han måtte være retfærdig, også når han erklærer det menneske retfærdigt som har tro på Jesus." (Romerne 3:25-26)
"Han har ikke nødig, ligesom de [andre] ypperstepræster, daglig at bringe slagtofre, først for sine egne synder og derefter for folkets (for dette gjorde han én gang for alle da han bragte sig selv [som offer])" (Hebræerne 7:27)

Du kender historien om Adam & Eva. De blev skabt med den egenskab at have evigt liv, men fordi de syndede mod Gud, og valgte at lytte til djævelen, blev de straffet med dødelighed, altså vi blev smidt ud af Edens have, og dømt til at vandre rundet på denne jord, hvor vi selv skal råde over den. Den eneste måde hvorpå vi kunne få evigt liv igen var ved, at Gud offerede sin egen søn eller som han også kaldes "menneskesønnen". Det skal forståes på denne måde, at man kan vælge at følge sin forfader Adam og Eva eller følge den nye ordning, Jesus Kristus, ved troen på ham kan vi igen få evigt liv, for han gav sit liv for vores skyld, han tog alle vores synder og byttede dem med sit liv.
Håber Det hjalp, ellers må du lige sige til.
Mvh Kristian aka PhalanX

Hvis man fortolker det rigtigt, så betyder det faktisk det samme som jeg har skrevet, vores synder var en enorm byrde, som der intet soneoffer var for, men der var den mulighed at Faderen kunne ofre sin egen søn for vores synder, altså i bytte, man kan vel sige på en måde havde djævelen taget os til fange, og den eneste måde hvorpå vi kunne gå fri var ved at Jesus gav sit jordiske liv i bytte, der står et sted i Bibelen "Han gav sit liv for vore synder" eller noget i den stil, jeg kan ikke lige huske det helt 100%

Hej again!
Du skriver og citerer:
"Det står efterhånden klart, hvordan du opfatter Bibelen. Du tager nogle steder du kan lide (i dette tilfælde steder der siger man skal opføre sig ordentligt) og blander det med din egen filosofi, hvorefter du siger det er sandheden. Steder i Bibelen der ikke passer med det du skriver ignorerer du bare- for det er altså uomtvisteligt, at Bibelen siger vi er frelst af tro og nåde- ikke gerninger:
"For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham; det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse. Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus" Rom 3:20-24"
Dette skriftsted er tydeligvis af løgnen, for det opfordrer indirekte folk til ikke at gøre andre godt, for det behøver de jo ikke ifølge dette skriftsted. Hvorfor skulle de så anstrenge sig for at gøre noget, som de ifølge disse løgne, ikke behøver? Det er sådan udøvelsen af retfærdighed undermineres og udvandes. Det gælder først og fremmest om, at gøre gode gerninger og på denne måde ELSKE sig til, hvad sandhed er. Hvis man benægter betydningen af, at gøre andre godt, hvad gør man så, i stedet for at gøre det gode?
Det er påfaldende, at det du beskylder mig for, er præcis det du selv gør. Forskellen på os to er, at idet jeg sætter Jesus' ord over det, der tydeligt taler imod retfærdigheden, så tager du det, der tydeligt taler imod Jesus' egne ord om retfærdighed og gerningernes betydning, og lader disse tvivlsomme breve gælde over Jesusordene. Hvilke ord vejer tungest; brevene, som mange steder er stærkt forfalskede idet de taler direkte imod logikken og Jesus egne ord om retfærdighed, eller: Jesus ord, den, som Gud sendte for at lære os om kærlighed og visdom, ham som var, og er, ét med Guds vilje?
Om lovgerningernes betydning sagde Jesus selv:
"Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem; thi sådan er loven og profeterne."(Matt. 7,12)
"Sådan er LOVEN," sagde Jesus om den ubetingede kærligheds udlevelse, og det forsøger du at ugyldiggøre, og sætter brevene OVER hans ord? Men den går ikke, for så tror du ikke Jesus selv, men på påstande fremsat af tvivlsomme kilder der taler direkte imod hans ord. Hvilke ord vejer tungest? Hvem taler af Gud: Jesus eller dem, som har skrevet brevene? for de kan ikke begge være lige sande, da de modsiger hinanden. Svar mig lige på det. Jeg ved, at Jesus er af sandhed, og at store dele af brevene er direkte forfalskede og skrevet sådan så de kirkelige myndigheder kunne styre meninghedernes tanker som de ønskede. Og hvem i meninghederne ville vove at tale imod breve som angiveligt skulle være skrevet af disciplene? derfor valgte man at påstå at disse breves indhold var skrevet direkte af disciplene selv, hvilket der senere er blevet sået stor tvivl om. Men bare indholdet i de eksempler som du kommer med viser tydeligt at de ikke er af Gud, men at de er skrevet ud fra mennekers anskuelse, den anskuelse som du åbenbart tror frem for Guds sandhed. Du tror ikke på sandheden, men på menneskers fremstilling af det I kalder for "sandhed".
Det, der udtrykker ægte ubetinget kærlighed og retfærdighed i skrifterne og opfordrer til at handle sådan, også i de skrifter som de andre hovedreligioner benytter sig af, er af sandhed, men det, der taler imod den ægte ubetingede kærlighedsudøvelse, er af løgnen. Sådan kan man skelne det falske fra det sande.
Jeg tager de dele som taler om ægte ubetinget kærlighed og retfærdighed og som har overlevet alle tilføjelserne til Bibelen og alt det man har fjernet, bl.a. de to meget vigtige skrifter: Siraks Bog og Visdommens Bog, samt den lige så vigtige lære om reinkarnation, sidstnævnte lære som man ved et kirkemøde omkring det sjette århundrede forsøgte at fjerne helt, da man netop ikke ønskede at folk skulle vide at de selv var ansvarlige for deres egne skæbners videre forløb, i dette og i de kommende liv. Så kunne præsterne fremstå som de suveræne fortolkere af "Guds vilje," og stakkels dem som talte imod præsterne, for de blev smidt i fængsel eller blev endog henrettet for deres synspunkter, i lighed med hvad deres forgængere gjorde med Jesus, men buddet "du må ikke slå ihjel" det troede man åbenbart heller ikke på den gang, ligesom du og dine ikke tror på buddet "Du må ikke bære falsk vidnesbyrd," dette bud, som I dagligt overtræder ved at forsøge at ugyldiggøre Jesus' vidnesbyrd! Sådan forsøgte man dengang at styre meningeheden i en bestemt retning og du er en af deres efterkommere som stadig forsøger at videreføre de løgne som dengang blev vedtaget for at bedrage folk.
Så sent, som ca. midten af 1800-tallet, for mindre end to hundrede år siden, valgte kirken igen at amputere Bibelens indhold, da fjernede man Siraks Bog og Visdommens Bog. Det, der før af kirken blev betragtet som en del af Guds ufravigelige sandhed, blev altså fra den ene dag til den anden betragtet som et skrift udenfor Bibelen og derfor ikke længere som en del af "sandheden". Og selv om skriftet er tilgængeligt, den dag i dag, så bliver det stadig ikke officelt betragtet som værende af sandhed, da kirken har vedtaget at det ikke er en del af Bibelen længere. Hvordan vil du forklare den form for manipulation med skrifterne i Bibelen og så stadig påstå, at alt det resterende i Bibelen er 100% sandt. Hvis man tillod sig at fjerne så betydningsfulde skrifter inden for de sidste 200 år, hvad er der så ikke blevet fjernet eller tilføjet i tidens løb, siden de første ægte skrifter blev skrevet for næsten 2000 år siden? I den katolske Bibel er Siraks Bog og Visdommens Bog dog stadig en del af Bibelens skrifter, det bør lige bemærkes, og så kan man jo selv læse dem og i sit hjerte konstatere deres vigtighed; katolikkerne har dog manipuleret lige så meget med skrifterne, så på det punkt er de ikke meget bedre, og de fordrejer også sandhedens ord til deres egen dogmatiske forestilling, ligesom I gør.
Tænk dig lige om og indse, at jeg taler sandt. Du kan jo selv undersøge det, for disse kirkemøder hvor manipulationerne fandt sted er veldokumenterede og offentligt tilgængelige. Sådan er den kirke eller religion som du repræsenterer, dit livssyn er baseret på løgne og manipulation af menneskers tankegang, tilpasset tidens dogmatiske religiøse opfattelse af "sandheden". Sørgeligt, men sandt!
Lightsearch.

Hej again!
du brugte dette skriftsted som "bevis" for dine påstande:
"For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham; det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse. Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus" Rom 3:20-24
Og disse ord fra Jesus siger præcis det modsatte:
“Sandelig siger jeg eder: Den, som tror på mig, han skal også gøre de GERNINGER, jeg gør, ja, han skal GØRE endnu større GERNINGER.”(Joh. 14,12)
"Bliv i min kærlighed! Hvis I HOLDER MINE BUD, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed."(Joh. 15,9-10)
"Gode mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" ... Du kender BUDENE: Du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle, du må ikke sige falsk vidnesbyrd, ær din fader og din moder."(Lukas 18,18-20)
"Mester! hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?" ... Vil du gå ind til livet, så HOLD BUDENE."(Matt. 19,16-17)
"Hvis I elsker mig, så HOLD MINE BEFALINGER!"(Joh. 14,15)
"Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, DET SAMME SKAL I GØRE MOD DEM; thi SÅDAN ER LOVEN og profeterne."(Matt. 7,12)
Og dette:
JOH. ÅB. 14,13: “Salige er de døde, som dør i Herren fra nu af. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, thi deres GERNINGER følger dem.”
Og alt dette mener du altså ikke taler imod førstnævnte skriftord, der siger:
"For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham... og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus".
Man skal aktivt GØRE de gode gerninger for at blive i Jesus' kærlighed og: "vil du gå ind til livet (underforstået det evige liv), så HOLD BUDENE," og: "DET SAMME SKAL I GØRE MOD DEM; thi SÅDAN ER LOVEN," og: "Den, som tror på mig, han skal også gøre de GERNINGER, jeg gør, ja, han skal GØRE endnu større GERNINGER," og: "Gode mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" ... Du kender BUDENE: Du må ikke slå ihjel...," Og: "Hvis I HOLDER MINE BUD, vil I blive i min kærlighed;" alt dette mener du ikke taler imod det ord som du påstår er "af sandhed"??? Hvor blind kan man være???
Jeg har nu påvist, at du modsiger dig selv ved, at tro på alt det der modsiger Jesus, og som mennesker netop på grund af deres hjerters hårdhed og for at styre meninghederne og fordi de ikke ønsker at gøre andre godt, men kun dem selv, har fordrejet og tilføjet fordi de nægter at gøre det gode, ligesom du gør. Hvis du ønskede at gøre andre godt, for deres skyld, så ville du elske mit vidnesbyrd, for jeg taler ud fra Jesus ord, dem, som Gud sendte ham for at lære os om, nemlig sandheden om Den Ene Eviges lære. Men ligesom dine forgængere, de skriftkloge og farisæerne, så hader du sandheden og dermed hader du Jesus vidnesbyrd, og dermed ringeagter du den, som sendte ham. Gør ikke det, again, for så handler du imod alt det der er godt og retfærdigt.
Ikke desto mindre så skal du vide at Himmeriget er nær, så nær, som i dit eget hjertes evne til, at elske andre ubetinget. Udøv retfærdighed og gør andre godt, udelukkende for deres skyld, så vil du erfare, idet du gør hans vilje, som også sendte mig, at læren er fra Gud, og at jeg ikke taler af mit eget.
Jeg tilhører ikke nogen form for menneskeskabt religion, trosretning eller interesseorganisation, jeg tilhører kun Gud; og jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje, som sendte mig.
I Sandhedens tjeneste, Lightsearch.

Hej Lightsearch
OK, så skærer jeg det ud i pap. Nej, jeg mener ikke, at steder der siger vi frelses af tro/nåde siger det modsatte af steder de siger vi skal gøre gode gerninger. Det er dig der siger de to ting modsiger hinanden.
Hvis du vil vide, hvorfor jeg ikke mener de to ting modsiger hinanden, så må du læse mine svar igen- jeg har gjort meget grundigt rede for det og ser ingen grund til at gentage mine svar yderligere, før du antyder en interesse i, at prøve at forstå hvad jeg skriver!