HVORFOR DØR VI?
God morgen.
I går fortalte jeg dig, at Jesus sammenlignede døden med en dyb drømmeløs søvn, og også at det oprindelig slet ikke var Guds hensigt at mennesket skulle dø.
- http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=520990
Det var skabt til at leve evigt.
Hvorfor dør vi så overhovedet? For at få besvaret det spørgsmål må vi vende tilbage til det der skete den gang Adam og Eva var de eneste mennesker på jorden. Bibelen forklarer: "Jehova Gud lod af agerjorden fremvokse hvert træ som er indbydende at se på og godt at spise af." (1 Mosebog 2:9) Men de første mennesker blev pålagt én begrænsning. Jehova sagde til Adam. "Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø." (1 Mosebog 2:16-17) Den befaling var ikke svær at adlyde. Der var så mange andre træer Adam og Eva kunne spise af. Men dette påbud gav dem mulighed for at vise deres taknemmelighed overfor ham som havde givet dem alt, også et fuldkomment liv. Ved at adlyde ville de desuden vise respekt overfor deres himmelske Fars myndighed og samtidig give udtryk for at de ønskede hans kærlige vejledning.
Sørgeligt nok valgte de to første mennesker at overtræde Guds bud da de blev fristet af Satan. Gennem en slange stillede han Eva spørgsmålet: "Er det virkeligt rigtigt at Gud har sagt I ikke må spise af hvert eneste træ i haven?" Eva svarede: "Af frugten af havens træer har vi lov at spise. Men med hensyn til at spise af frugten på det træ der står midt i haven har Gud sagt: 'I må ikke spise af det, nej, I må ikke røre ved det, for at I ikke skal dø.'"
- 1 Mosebog 3:1-3.
"I skal visselig ikke dø," sagde Satan. "Gud véd at den dag I spiser af den, vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt." (1 Mosebog 3:4-5) Satan ønskede at Eva skulle tro det ville gavne hende at spise af frugten fra kundskabens træ. Han hævdede at hun selv kunne afgøre hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert; hun havde ret til at gøre lige hvad hun ville. Satan anklagede også Jehova for at have løjet om hvad der ville ske hvis de spiste af frugten. Eva troede på Satan. Hun tog af frugten og gav sig til at spise af den. Senere gav hun noget til sin mand, og han spiste også af den. De handlede ikke i uvidenhed. De vidste at de gjorde netop det Gud havde sagt at de IKKE måtte gøre. Ved at spise af frugten overtrådte de en enkel og rimelig befaling, og de gjorde det bevidst. De viste foragt for deres himmelske Far og hans myndighed. En sådan mangel på respekt for deres kærlige Skaber kunne ikke tilgives.
Hvordan ville du føle det hvis din søn eller datter som du havde opdraget og taget dig kærligt af, var ulydig mod dig på en måde der viste at han eller hun hverken elskede dig eller havde respekt for dig? Det ville uden tvivl volde dig stor sorg. Forestil dig så hvordan Jehova må have følt det da både Adam og Eva vendte ham ryggen.
Adams og Evas ulydighed gjorde at Jehova ikke havde noget gyldigt grundlag for at lade dem leve evigt. De døde, nøjagtig som han havde sagt de ville. Det betød ikke at de blev overført til en åndeverden. Nej, Adam og Eva ophørte simpelthen med at eksistere. Det fremgår tydeligt af det Jehova sagde til Adam efter at have krævet ham til regnskab for hans ulydighed. Gud sagde: "Du vil vende tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage." (1 Mosebog 3:19) Gud havde dannet Adam af jordens støv. (1 Mosebog 2:7) Før det skete, eksisterede Adam ikke. Da Jehova sagde at han ville vende tilbage til støvet, betød det derfor at han ville vende tilbage til en tilstand af ikke-eksistens. Han ville være lige så livløs som det støv han var blevet dannet af.
Adam og Eva kunne have været i live den dag i dag. Men de døde fordi de valgte at være ulydige mod Gud; de valgte at synde. Årsagen til at vi mennesker dør, er at Adam gav sin syndige tilstand og dermed døden videre til sine efterkommere. (Romerne 5:12) Synden kan sammenlignes med en dødbringende arvelig sygdom som ingen af os kan undgå. Og syndens konsekvens, døden, er en forbandelse, en fjende, ikke en ven. (1 Korinther 15:26) Vi må være dybt taknemmelige for at Jehova tilvejebragte en løsesum som kunne redde os ud af denne frygtelige fjendes hånd.
I morgen vil jeg fortælle dig hvorfor det er gavnligt og hvordan det beskytter os, at kende sandheden om døden. Tak for denne gang, og hav en fortsat god dag.
Bibelen online gør det nemt for dig at slå skriftstederne op -> http://watchtower.org/bible/
I går fortalte jeg dig, at Jesus sammenlignede døden med en dyb drømmeløs søvn, og også at det oprindelig slet ikke var Guds hensigt at mennesket skulle dø.
- http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=520990
Det var skabt til at leve evigt.
Hvorfor dør vi så overhovedet? For at få besvaret det spørgsmål må vi vende tilbage til det der skete den gang Adam og Eva var de eneste mennesker på jorden. Bibelen forklarer: "Jehova Gud lod af agerjorden fremvokse hvert træ som er indbydende at se på og godt at spise af." (1 Mosebog 2:9) Men de første mennesker blev pålagt én begrænsning. Jehova sagde til Adam. "Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø." (1 Mosebog 2:16-17) Den befaling var ikke svær at adlyde. Der var så mange andre træer Adam og Eva kunne spise af. Men dette påbud gav dem mulighed for at vise deres taknemmelighed overfor ham som havde givet dem alt, også et fuldkomment liv. Ved at adlyde ville de desuden vise respekt overfor deres himmelske Fars myndighed og samtidig give udtryk for at de ønskede hans kærlige vejledning.
Sørgeligt nok valgte de to første mennesker at overtræde Guds bud da de blev fristet af Satan. Gennem en slange stillede han Eva spørgsmålet: "Er det virkeligt rigtigt at Gud har sagt I ikke må spise af hvert eneste træ i haven?" Eva svarede: "Af frugten af havens træer har vi lov at spise. Men med hensyn til at spise af frugten på det træ der står midt i haven har Gud sagt: 'I må ikke spise af det, nej, I må ikke røre ved det, for at I ikke skal dø.'"
- 1 Mosebog 3:1-3.
"I skal visselig ikke dø," sagde Satan. "Gud véd at den dag I spiser af den, vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt." (1 Mosebog 3:4-5) Satan ønskede at Eva skulle tro det ville gavne hende at spise af frugten fra kundskabens træ. Han hævdede at hun selv kunne afgøre hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert; hun havde ret til at gøre lige hvad hun ville. Satan anklagede også Jehova for at have løjet om hvad der ville ske hvis de spiste af frugten. Eva troede på Satan. Hun tog af frugten og gav sig til at spise af den. Senere gav hun noget til sin mand, og han spiste også af den. De handlede ikke i uvidenhed. De vidste at de gjorde netop det Gud havde sagt at de IKKE måtte gøre. Ved at spise af frugten overtrådte de en enkel og rimelig befaling, og de gjorde det bevidst. De viste foragt for deres himmelske Far og hans myndighed. En sådan mangel på respekt for deres kærlige Skaber kunne ikke tilgives.
Hvordan ville du føle det hvis din søn eller datter som du havde opdraget og taget dig kærligt af, var ulydig mod dig på en måde der viste at han eller hun hverken elskede dig eller havde respekt for dig? Det ville uden tvivl volde dig stor sorg. Forestil dig så hvordan Jehova må have følt det da både Adam og Eva vendte ham ryggen.
Adams og Evas ulydighed gjorde at Jehova ikke havde noget gyldigt grundlag for at lade dem leve evigt. De døde, nøjagtig som han havde sagt de ville. Det betød ikke at de blev overført til en åndeverden. Nej, Adam og Eva ophørte simpelthen med at eksistere. Det fremgår tydeligt af det Jehova sagde til Adam efter at have krævet ham til regnskab for hans ulydighed. Gud sagde: "Du vil vende tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage." (1 Mosebog 3:19) Gud havde dannet Adam af jordens støv. (1 Mosebog 2:7) Før det skete, eksisterede Adam ikke. Da Jehova sagde at han ville vende tilbage til støvet, betød det derfor at han ville vende tilbage til en tilstand af ikke-eksistens. Han ville være lige så livløs som det støv han var blevet dannet af.
Adam og Eva kunne have været i live den dag i dag. Men de døde fordi de valgte at være ulydige mod Gud; de valgte at synde. Årsagen til at vi mennesker dør, er at Adam gav sin syndige tilstand og dermed døden videre til sine efterkommere. (Romerne 5:12) Synden kan sammenlignes med en dødbringende arvelig sygdom som ingen af os kan undgå. Og syndens konsekvens, døden, er en forbandelse, en fjende, ikke en ven. (1 Korinther 15:26) Vi må være dybt taknemmelige for at Jehova tilvejebragte en løsesum som kunne redde os ud af denne frygtelige fjendes hånd.
I morgen vil jeg fortælle dig hvorfor det er gavnligt og hvordan det beskytter os, at kende sandheden om døden. Tak for denne gang, og hav en fortsat god dag.
Bibelen online gør det nemt for dig at slå skriftstederne op -> http://watchtower.org/bible/