Hvorfor er jeg udenfor?

Jeg læser økonomi til dagligt. Jeg er meget udenfor og jeg tror at det er p.g.a. mit udseende, der efter min egen mening ikke er for godt. Jeg er lettere overvægtig og hader mit ansigt. Jeg er også lidt mørkere i huden da jeg er adopteret fra Argentina. Jeg er knap 180 høj og
føler mig meget lavere end gennemsnittet. Hvad gør en fyr som mig???? Jeg har totalt mistet livslysten og føler mig totalt usynlig. Jeg sidder bare alene i pauserne og selvom jeg prøver at starte en samtale bliver jeg overhørt af alle. Vær rare at komme med alle forslag da jeg ikke kan klare dette liv længere. Jeg har kun få venner og meget lidt selvværd. Hjælp mig!!!!!

Hej med dig... Øv, det er aldrig sjovt at være udenfor. Men har du tænkt over at det måske er pga din egen indstilling? Hvis du selv synes der er noget galt med dig, er du måske ikke så god til at tage kontakt til folk. Har du prøvet at gå hen og snakke med dine klassekammerater i stedet for at vente på de kommer til dig? Du må jo vise dem at du har noget at byde på. Så burde dit udseende ikke betyde noget. Håber det hjalp lidt.. kh fra mig.

læste lige at du har prøvet at snakke med dem.. hmm.. du må vel bare blive ved med at prøve.. vi ka jo ikke ha at du går og har det dårligt..

at søge professionelt hjælp? For du må elske dig selv, inden du kan elske andre, eller for den sags skyld inden andre kan elske dig! Respektere dig selv som den du er.
Søg psykolog-hjælp.. Det tror jeg er det bedste råd nogen kan give dig.
Ønsker dig alt lykke fremover.
Samara

Jeg forstår dine følelser, fordi også jeg sneg mig væk i pauserne, gemte mig i en gårdhave, da jeg gik i gymnasiet. Fordi ingen talte med mig.
Jeg var tynd, havde briller, kom fra en udkant af landet til en større by. Var genert, havde mindreværdskomplekser. Fandt livet meget trist.
Men her er, hvad jeg gjorde, og hvad du kan gøre:
Jeg accepterede min ensomhed - også nødvendigt, for den varede ved.
Prøvede at blive dygtig i skolen - hvilket jeg blev.
Prøvede at gøre noget godt for min krop - cykelde, og blev stolt af, at jeg var stærk og sund.
tænkte meget - som du - og blev klar over, at jeg var den, der forstod mig selv bedst og havde størst medfølelse med mig i min isolerede situation.
Gav mig til at drømme om et bedre liv, jeg ønskede mig at finde en god mand og få en dejlig lille datter.
Jeg fik det hele, men fandt ikke kærlighed med manden, blev alene igen. Brugte stadig metoden at prøve at blive dygtig, så jeg fik en ekstra uddannelse og var meget flittig på jobbet.
Så fik jeg en leder, der ikke brød sig om mig, holdt mig udenfor, skældte mig ud. Holdt til det i nogle år, men gik så min vej.
Nu har jeg nogle dejlige, næsten voksne børn, og ingen arbejde (men søger).
Og ved du, hvad jeg især har? Jeg har stolthed over, at jeg har stræbt så meget, været så god til at give kærlighed til mine børn, været så flittig og dygtig.
Og nu, ja nu er jeg overbevist om, at mine egne tanker har skabt de fleste af mine problemer i hele mit liv! For jeg var lys, slank, smuk, som ung kvinde, men troede ikke selv på det.
Og jeg var dygtig og værdifuld som medarbejder, men troede ikke på det og var bare bange for at blivd smidt ud.
Så det, som du skal gøre nu, er:
Tænk godt om dig selv. Vær stolt af din spændende, argentinske baggrund og din flotte, mørke hud. Du er attraktiv!
Vær stolt af din flotte, stærke krop og arbejd for at gøre den endnu smukkere og stærkere (væk med lidt af det overflødige, hellere muskler : -)
Og fordyb dig i dit studium, det er det, der bliver dit eksistensgrundlag i livet. Giv dig til at drømme, lav i tankerne dit drømmejob, som fx kan være at blive ekspert i Danmark i Sydamerikanske forhold, link for virksomheder der vil handle med landene på det kontinent, hvor du er så heldig at være født.
Prøv at udvikle dine menneskelige egenskaber: trofasthed, værdier, åbenhed, loyalitet, sandhed.
Drøm om den smukke pige, som du vil møde, og som vil se ind i dine øjne og genkende dine indre værdier. Og se din personlige styrke, fordi du har klaret et ensomt liv som ung mand. Dig vil hun turde tro på.
Vær overbevist om, at du kan forandre dit liv, fra dette øjeblik. Men kun ved at forandre dine tanker om det.
Livet er det mest kostbare af alt. Og du er ung og har så meget af det foran dig! Vær jublende glad og glæd dig til alt det vidunderlige, som du nu ikke engang er i stand til at forestille dig. Sådan bliver det, jeg ved det.
Kærlige ønsker
fra en lykkelig kvinde på 54

Hej med dig.
Kan sagtens forstå den situation og den modlødhed du må føle, når det virker som om at hele erden overser dig og ingen vil hae noget med dig at gøre. Har slev følt det samme tidligere men dog ikke i så høj grad som det du beskrier. Til gengæld har jeg tit givet en hjælpende hånd til andre i din situation. Først og fremmest tror at du må indse at det ikke er en særlig heldig klasse du er kommet i. At der findes mange røvhuller derude kan vi altid blive enige om, men at der ikke skulle bare et par stykker som kan se ud oer deres egen næsetip og forstå at du altså er lidt ensom, er helt ubegribeligt.
Nu kender jeg selvfølgelig heller ikke alle aspekter af situationen, men det lyder da som om at du er en relatit sympatisk fyr, og der skulle være nogen der kunne have en interesse i at veksle et par ord med dig.
Men sagens kerne er alligevel en anden. Det hbunder nemlig ud i at du sikkert ikke har meget højere tanker om dig selv end de andre sfolk fra din klasse. Hvis du ikke selv kan se hvorfor nogen skulle gide at snakke med dig, er det ubevidst også det signal du udsender til andre. Dered rammer du dig selv med din egen svaghed.
Så af had jeg kan se er det simpelthen dit selvværd, selvtillid og selvrespekt der skal have et ordentligt boost. Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. For mig selv personligt skete det ed at jeg forlod Danmark og tog til Paris for at bo i nogle år. Det at befinde sig i et nyt element hvor ingen kender dig gør at du kan starte helt forfra med at bygge din person op fra grunden. Og folk vil derfor et helt objektivt syn på hvordan du er som person, så hvis du faktisk er en sød og rar person som jeg tror du er vil du nok blive glædeligt overrasket.
Skulle det ikke umuddelbart være muligt at flytte til- eller tage et kortere ophold udlandet vil jeg nok også råde dig til at søge en psykolog og forklare dit problem. En sådan skulle nok kunne hjælpe idg på rette kurs igen. Men en smule luftforandring tror kan betyde alverden for dig, sålænge du bare husker at udnytte situationen ved at være "ny i byen".
Håber du kan bruge det til noget.
Held og lykke

Tak for jeres svar. Jeg vil prøve at tage jeres mange gode råd til eftertanke. Jeg vil gå på diæt og begynde at styrketræne. Jeg vil tage lidt sol og forsøge at pleje migselv lidt. Jeg håber meget at jeg kan forbedre mit liv for jeg er næsten ved at give op.

Jeg tænker om nogle af dine problemer og spekulationer, kan have noget at gøre med identitetsøgen og og at du har svært ved at fungere socialt, sammen med andre? Jeg kender flere adoptivbørn og har selv en søster fra Indien, og ved hvor svært det kan være - Har du selv tænkt at det kunne være noget af grunden til din ulykkelighed?
Mange varme hilsner KD

Kære kvinde.
Jeg blev meget rørt over dit meget kloge svar til den unge fyr.
Det er fuldstændig rigtigt det eneste man kan gøre at at acceptere at for nogle er ensomhed en del af livet og leve derefter.
Det er meget brugbare råd du giver. Tak.

Kære Dig!
Det vigtigste at huske på, at alle har en plads her i livet! Det har du også :-) Ikke noget med at gemme dig væk - jeg er sikker på, at der gemmer sig en flot ung mand inde i dig - find ham frem!
At de medstuderende ikke kan finde plads til dig - tja, det er da klart dem, der vælger noget fra! Og stakkels dem - det er dem, der går glip af dig!
En anden ting er - hvad laver du en din fritid? Du skal ud og finde noget, som du kan gå op i med liv og sjæl! Foreningsverdenen råber på flere medlemmer - hvadenten det er dans, spejder, håndbold eller kor. Find noget hvor der kommer andre mennesker - hvor fællesskabet bruges i lige så høj grad som selve aktiviteten!!
OG til sidst - bliver dine triste nedturstanker ved - så er der kun en vej - og det er psykologen...
God vind frem - og husk på, at du er MINDST lige så meget værd som alle andre

Jeg har selv meget svært ved at snakke med andre, og for noget tid siden fandt jeg ud af jeg havde socialfobi. Det er der rigtig mange der har, viser det sig, i en større eller mindre grad. Prøv at gå ind på http://angstforeningen.dk der kan man læse om det, og der er mange der skriver derinde.

Min kære ven, tag til en psykolog og snakke om din problem, sådan som jeg læste,du må være en fin fyr, men altså der sker altid nogen perioder i ens liv, hvilket man vil følge sig dårligt tilpass, få hjælp af en profetionel. undskyld min dårlige dansk da jeg har boet her i 7 år, og kommer fra iran.

Det med at føgle sig af alene kender jeg alt til, efter jeg misted minne tre brøder for 6 år har jeg følt mig ensom lige siden og har ikke kunne finde vej tilbage til en normal hverdag, og prøver stadigvæk, jeg ved ikke hvorfor jeg skriver dette men hver gang jeg føgler mig alene høre jeg altid Michael Jackson - You Are Not Alone det kan hjælpe jønne

Prøv at søge hjælp på Studenterrådgivningen. De yder ret stor hjælp til ensomme unge, og er også gode til at give selvtillidstræning. Deres hjemmeside er www.studraadgiv.dk.
Der findes også et forum for stille og ensomme unge, som har hjemmesiden http://www.ensomikoebenhavn.dk/ - det tror jeg er rigtig godt. De har også afdelinger i Odense, Ålborg og andre byer...
Du er unik. Du er smuk. Du er dejlig. Husk det!
Anne

Når du oplever det du oplever, så find et bedre sted at være, lad være med at finde dig i det, verden er mangfoldig og du behøver ikke spilde din tid på det sted. DU ER LIGESÅ GOD OG DEJLIG SOM ALLE ANDRE!

Gå straks ned i en sten butik, bed om en sten som hjælper på dårligt selvvær den er ikke så dyr og den hjelper Agat hedder den. hvad med at tale med en læge med forstand på de dele. hej