1tilføjet af

hvorfor først efter døden

Jeg var til en gammel-klasse-kamarrets begravelse, her den anden dag.
Han døde alt for tidligt, efter et liv med mange nederlag, og en svær tilværelse.
Jeg sad der i kirken, og hørte på præstens ord.
Han snakket om de gode ting, han havde gjort i sit liv, og små historier fra hans liv.
Men præsten snakket også om den hårde del af hans liv, som nu og engang havde slået ham ihjel.
Stemningen i kirker blev helt anderledes', da præsten begyndte på denne del af talen.
Folk begyndte at side og enke med deres hoveder, og deres blikke blev helt blanke, det skreg lige fra forståelse, for det liv han havde levet.
Der sad jeg, iblandt forstående og triste mennesker.
Jeg kunne ikke lade vær med at tænke, bare han havde været her, så han kunne føle den stemning, der var her for hans skyl.
Og der slog det mig, hvorfor fik han ikke lov, til at føle den forståelse, der jo var der for ham.
Hvorfor er det først når folk er døde, at vi kan finde forståelse fra for dem.
tilføjet af

Fordi...

... vi mennesker er så forbandet dårlige til at fortælle hinanden at vi er noget værd [:|]
hilsen jagged
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.