Hvorfor nu lige det ......

Hvordan kan det være, at veninder der skifter status fra single til par, lige pludselig holder op med at invitere deres singleveninder til spisning osv og kun deres veninder i parforhold ?????

er sådan, vil jeg lige sige. Jeg har haft (og har stadig) adskillige veninder gennem årene, hvor status quo ikke ændrede sig for nogen af os, selv om en eller flere af os gik fra single til parforhold, eller omvendt. Måske blev samværet en smule mere flygtigt, men det er vel bare naturligt, når der pludselig er en partner og dennes familie at tage hensyn til i planlægningen. Vi var/er stadig på hinandens lister over inviterede, når der afholdes noget festligt.
Men jeg har også oplevet det, du nævner. Og det var mit indtryk, at det var værst, hvis det var de mere overfladiske "byturs"-venner, eller venskabet var baseret på rene "pige-oplevelser", (shopping, pigeture osv), for der kunne vi lige som ikke finde det nye ståsted og niveau for venskabet, når der pludselig blev blandet kærester ind i det. Sådanne venskaber er vel typisk også dem, der blomstrer op igen, hvis man atter bliver single og begynder at ringe rundt til gamle veninder?
En sidste variant er nok dem, der lader sig opsluge så meget af det nye forhold, at alle vaner og præferencer bliver omlagt til at passe til parforhold. Og måske er der en snert af jalousi i det, når de ikke er interesseret i at have en single kvinde til stede, der kan friste deres mænd? Eller også kan manden ikke så godt lide veninden, der så ryger ud på standby, fordi parforholdet er vigtigere.
Sådanne mennesker plejer, som jeg har bemærket det, at stå MEGET alene, hvis de en dag bliver skilt fra manden. Sørgeligt egentlig, for hvem siger, man ikke kan have sit eget liv, samtidig med man nyder tosomheden? Mon disse kvinder har overvejet, at en af grundene til, deres forhold går i stykker med tiden, det er fordi, de bevidst/ubevidst tilpasser sig de nye forhold så meget, at de snart ikke er de personer mere, som manden faldt for?
;O) Deci

for at give et kort svar lidt hård men sådan er det.
de tror sku du vil ligge i med deres mænd!
sådan er det bare

Som den enste i min gamle vennekreds, vidste min ene veninde ALTID, at hun ville have børn og familie. Og nu er hun den eneste, der er single og har været det enormt længe. hun er meget ked af det og er ved at miste håbet.
Og her er så det svære: Vi andre har været sammen med vores kærester i 3-5 år og er alle begyndt at tænke seriøst på ægteskab og børn, og har det lidt svært med hende.
Når vi alle mødes falder snakken hurtigt på fremtiden/ægteskab, børn, hus, ejerlejlighed osv., og så er der det svære valg: Skal vi snakke om de ting, der er vigtige for os og hermed gøre hende ked af det ved at minde hende om, de ting hun så brændende ønsker og ikke har? (Hun har selv sagt, hun bliver ked af det). Eller skal vi mødes nogle gange uden hende og så få snakket? (Her er hun så udenfor).
Det er super-svært, og vi prøver så at lave ting med hende, der involverer noget andet (fx en aktivitet), men vi har også brug for at ævle parforhold osv., og der er hun så ikke med.
Og nu er vi jo alle i seriøse forhold (bortset fra hende), så vi ved ikke, om det er så sjovt for hende at være til middag, spilaften, fest eller whatever med tre-fire par.
Derfor går der faktisk mange kærlige overvejelser ind i vores inkludering/ekskludering af hende. Jeg tror, mange fra "par-siden" af venskaber godt kunne bruge en klar udmelding fra single-vennen, om hvordan han/hun har det, og om han/hun gerne vil med til diverse ting, også selvom snakken falder meget på par-relaterede ting.

Men de mennesker jeg kender (mig selv inklusive) har slet ikke de tanker!
Jeg har fuld tillid både til kæreste og gode venner.
Men læs mit indlæg nedenfor om lige netop problemstillingen i min vennekreds.

Det er da det samme med mænd, man kan gå til det dyriske... Krage søger krage mere er der ikke i det, temmelig primitivt, men sådan er det.