SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Religion & Livssyn
9tilføjet af jagged
Hvorfor opponerer vi?
Man behøver ikke læse ret meget i Vagttårnets litteratur før man finder deres bud på et svar. (det eneste sande svar, naturligvis)
Vi frafaldne opponerer fordi vi ønsker at slå vores tidligere brødre og søstre. Fordi vi ønsker at svine vagttårnets til og fordi vi ønsker at trække så mange som muligt med os i døden når harmageddon kommer over os. Vi er i dybt åndeligt mørke og er Satans håndlangere.
Er det rigtigt?
Lad mig stille JV et spørgsmål: Hvorfor går i ud og forkynder og ringer på folks døre? Er det ikke fordi i ønsker at de skal høre sandheden? Det er fordi I fuldt og fast tror på at det i gør, er nyttigt, både for jer selv og andre. Jeg VED det er derfor. Det var derfor jeg var hjælpepioner, det var derfor jeg flintrede rundt og ringede på folks døre 60 timer om måneden. Jeg gjorde det fordi jeg oprigtig troede på at jeg gjorde mine medmennesker en tjeneste, jeg prøvede at HJÆLPE folk.
Så hvorfor gør vi frafaldne som gør?
Vi ønsker STADIG at hjælpe folk.
Vi har dokumenterede beviser på at Vagttårnets lære er forkert. Vi har beviser på at de er skyld i at mennesker er blevet dræbt, forfulgt og tortureret p.g.a. læresætninger der aldrig har stået i Biblen. Vi har beviser på at folk er blødt til døde fordi de fulgte en ”lov” der senere blev ændret. Vi har beviser på at børn er blevet misbrugt, for derefter at få mundkurv på. Vi har beviser på at den taktik VT bruger, svarer til den taktik der bliver brugt i andre sekter også kaldet Mind Control.
Vi gør det fordi vi har fået kundskab, vi gør det fordi vi har lært at VT ikke er hvad de gør krav på at være. Vi gør det fordi vi kan se folk bliver udnyttet og vi ønsker at hjælpe dem. Vi gør af nøjagtig den samme grund som fik os til at stemme dørklokker – VI ØNSKER AT HJÆLPE MENNESKER.
Vi har ikke noget som helst ønske om at lange ud efter den enkelte forkynder, de er bare ofre. Vi vil bare så gerne hjælpe dem, fordi de er blevet ført bag lyset og manipuleret med. Og vi vil gerne oplyse folk om hvad der foregår i JV, FØR de bliver involveret.
hilsen jagged
tilføjet af sebl
God og ond
De må jo have let ved at visualisere jer som onde, siden de kan få tilhængerne til at tro på det vås om jer. Måske fordi det er let at forestille sig at andre er fyldt med løgn og ondskab, hvis man inderst inde godt ved man fortrænger ondskaben i den sekt man følger.
Hvordan er det nu det er med den splint og bjælke????
tilføjet af eks-vidne
Men det er jo det,
der er så forfærdeligt.
Citat:
Måske fordi det er let at forestille sig at andre er fyldt med løgn og ondskab, hvis man inderst inde godt ved man fortrænger ondskaben i den sekt man følger.
Kommentar:
Nu kan jeg selvfølgelig ikke tale på alle vidners vejne. Fordi der da er vidner, der godt ved inderst inde, at man fortrænger ondskaben. Fordi man bl.a ikke ønsker at være udstødt og dermed miste sine kære.
Men da jeg var vidne, var jeg da dybt overbevist om, at alle udstødte/"frafaldne" var i satans klør. At alle udenfor JV sad i satans saks. Og at han brugte dem, som marionetdukker til, at udføre hans onde ønsker. Og vildlede os vidner væk fra sandheden.
Så at forestille sig, at andre er fyldt med løgn og ondskab var ikke svært. Netop fordi man troede dybt og inderligt og fuldt ud overbevist på, at man selv havde sandheden.
Det var dem udenfor, der var dumme og uvidende og os indenfor JV, der var de kloge og havde søgt ly, inden uvejret bryder løs.
Sådan sagde en ældste nogenlunde til mig, dengang jeg startede som forkynder. Husk, sagde han, det er dem, der er de dumme og uvidende.
Arrogant? [:|]
Mange hilsner
Manjana
tilføjet af eks-vidne
Det er jo netop det,
vi gør.
Tak jagged for et godt indlæg og tak fordi du er her. Jeg kan godt genkende lidt af mig selv i dine indlæg. Min måde at formulere mig på, ligner lidt din. Men det er jo netop fordi, vi har været i samme båd som vidner.
Jeg har også været hjælpepioner og flintret rundt og ringet på folks døre. Smidt ud af gader og hvad jeg ellers har været igennem
Men vi gjorde det jo gerne, netop fordi vi troede fuldt ud på, at vi kom med et frelsesbudskab. Og selvom det var hårdt at møde modstand, så var det ok fordi vi var jo, skulle jo være forfulgte.
Og det er da det vi skriver her på solen gentagne gange, at JV elsker at føle sig, kalde sig forfulgte. Det var ikke rart men bestemt velkomment.
Jeg håber da meget på, at mange vidner læser med anonymt. Og dem, der står med et ben ude og et ben inde, begynder at undersøge tingene på egen hånd. Ingen skal gå ud af JV på grundlag af det vi skriver. Det skal være deres eget valg.
Men de har lov til at få at vide, hvad det egentlig er for en tro/sekt, de tilhører.
Mange hilsner
Manjana
tilføjet af sebl
Det er dem der er dumme og uvidende
"Sådan sagde en ældste nogenlunde til mig, dengang jeg startede som forkynder. Husk, sagde han, det er dem, der er de dumme og uvidende."
Det er jo lige præcis sådan den slags foregår. Han vidste, at det ikke ville være indlysende for dig, at folks kritik ikke var berettiget, så det skulle lige pointeres at de var de dumme. Det var enmlig en pointe du skulle indlæres med - ligesom sælgere lærer at tro på deres løgne, fordi de får en grundig indlæring i dem.
Det er jo lige nøjagtigt sådan indoktrinering foregår. Men den er aldrig 100% effektiv - inderst inde ved folk selv de tror på en masse løgne de ikke har undersøgt ordentligt. Det er jo en næsten ubærlig tanke, så inddoktrineringen perfektioneres altid med troen på at det er de andre der "er de dumme". Så har man et sted at projicere sin tvivl hen - nemlig på de dumme "andre". Så man vil gerne hjælpe andre med at fjerne deres dumhed (deres splint) - det er bare svært, når ens eget øje er fyldt med en bjælke. For det er jo ikke de andre der er dumme: det er JV'erne der er dumme - det er de nemlig systematisk oplært til at være. JV svarer til kristendom som rumænske børnehjem svarer til det gode børneliv.
tilføjet af darkangel3
Er det ikke lidt for let
Først at behandle andre grimt og umenneskeligt Og bagefter når de andre ikke vil finde sig i det, og giver igen, så kan JV med tilfredshed læne sig tilbage og sige: "Vi er forfulgt".
Det er ikke forfølgelse de er udsat for, det er selvforsvar. De forfulgte er ex-vidnerne
darkangel
tilføjet af sebl
Satans yngel
Er du da helt bims - tager du ex-jv'ernes parti? Så behøver vi vist ikke mere bevis på, at du er Satans yngel....
tilføjet af eks-vidne
Men again
citat:
Men den er aldrig 100% effektiv - inderst inde ved folk selv de tror på en masse løgne de ikke har undersøgt ordentligt.
Kommentar:
Jeg vidste da godt, at menneskerne jeg i fremtiden besøgte ikke var dumme. Men de var dumme i forhold til sandheden, som jeg troede den udfra Biblen dengang.
Og her har du ret i, at det er lige nøjagtig sådan indoktrinering foregår. Det værste er også nok, at samme ældste troede fuldt ud på det han bildte mig ind.
Jeg er ikke sikker på, at du kan sammenligne JV som forkyndere med sælgere. Fordi, JV dybt dybt i deres indre sind og hjerte, virkelig tror på at de kommer med et frelsesbudskab til mennesker. De har sandheden og nu bringer de den videre.
Kan måske sammenligne det med din tro. (Ved godt at du ikke forsøger at trække noget ned over hovedet på folk). Men forsøg nu at sammenlign.
Du tror på Jesus som vores Gud og frelser ikke? Du tror på en Gud men en treenig Gud. Og du tror på, at tror man på Jesus, så har man fået frelsen.
Dette vil du gerne bringe videre ud til dine medmennesker. Fordi det her, ved du bare dybest set, dybt med dig selv er sandt.
Og du ved at det betyder livet for dem, at du fortæller dem det.
Derfor når du møder mennesker, der er lydhøre bringer du budskabet videre. Fordi det er din dybeste inderste overbevisning.
Ved du inderst inde at dette ikke er sandt? Inderst inde ved du så selv, at du tror på en masse løgne du ikke selv har undersøgt ordentligt? ( Jeg er overbevist om, at du har undersøgt dette, så godt tror jeg at jeg kender dig, men tænk nu hvis)? For sådan er det. Træk hvis fra og du har resultatet.
Mange hilsner
Manjana
Ps, det er jo netop det tankekontrol/styring/mindcontrol handler om. Man tænker ikke selv. Man tror vitterligt på. Først den dag et eller andet åbner ens øjne såeeeee???
tilføjet af eks-vidne
Jeg føler mig nu ikke forfulgt
bare løjet en hel masse usandheder på. 🙂
Men tak. 🙂
Citat:
Er det ikke lidt for let - skrevet af darkangel3 - Kl. 21:01, 16.nov.2009
Først at behandle andre grimt og umenneskeligt Og bagefter når de andre ikke vil finde sig i det, og giver igen, så kan JV med tilfredshed læne sig tilbage og sige: "Vi er forfulgt".
Kommentar:
Ja de spiller godt på tangenterne de vidner.
Mange hilsner
Manjana
tilføjet af sebl
Tro viden
"Derfor når du møder mennesker, der er lydhøre bringer du budskabet videre. Fordi det er din dybeste inderste overbevisning.
Ved du inderst inde at dette ikke er sandt? Inderst inde ved du så selv, at du tror på en masse løgne du ikke selv har undersøgt ordentligt?"
God pointe. Men der er en afgørende forskel: Jeg er helt med på at min tro ikke nødvendigvis er sand. Jeg er helt med på at Gud ikke nødvendigvis eksisterer osv. Den distance til troen har en person der er indoktrineret til tro aldrig!