Hvorfor sådan?
Hej alle sammen.
Jeg har en mor som altid ødelægger mit gode humør. ALTID.
For ca 9 måneder siden blev det rigtig slemt. Min far arbejder for søværnet, og var ude på en 3½ måned lang tur. De skriver altid mails til hinanden og sådan. I de mails min mor sendte til ham begyndte hun at skrive at hun ikke glædede sig til han kom hjem og at hun ikke savnede ham.
Det er jo også fair nok at hun har det sådan, men problemet var bare at det ALTID gik ud over mig, og ikke min lillesøster.
Jeg gjorde alting galt, jeg kunne bare flytte op til min biologiske far (Som jeg absolut ikke kan med, ser ham kun 2 gange om året), hvis ikke, kunne jeg bare skride væk hjemmefra, hun var træt af at se på mig, og sådan nogle ting.
Det er ikke så sjovt at få smidt i hovedet når man er 15 år gammel. Nå, min far kom så hjem, og 2 dage efter hans hjemkost sagde hun til ham at hun ville skilles. Deres ægteskab har lige siden for 3 år siden været noget lort, men da vi så flyttede og min mor blev arbejdsløs og hun bare sad derhjemme, blev det for alvor ikke særlig godt.
Lidt efter min mor havde sagt det til min far, havde jeg min matematik eksamen, som var min sidste eksamen, så de havde besluttet at fortælle min søster og jeg det på det tidpunkt. Min mor havde fundet sammen med en gammel ungdomskæreste igen, her i Roskilde hvor vi bor nu. Efter vi flyttede til Roskilde blev hun meget gladere, men hun er igen begyndt med at jeg aldrig gøre noget rigtig og de ting jeg skrev før.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har prøvet og snakke med hende om det, og det hjalp tilsyneladende ikke det store, hun er stadig meget sur.
Futte^ 16 år.
Jeg har en mor som altid ødelægger mit gode humør. ALTID.
For ca 9 måneder siden blev det rigtig slemt. Min far arbejder for søværnet, og var ude på en 3½ måned lang tur. De skriver altid mails til hinanden og sådan. I de mails min mor sendte til ham begyndte hun at skrive at hun ikke glædede sig til han kom hjem og at hun ikke savnede ham.
Det er jo også fair nok at hun har det sådan, men problemet var bare at det ALTID gik ud over mig, og ikke min lillesøster.
Jeg gjorde alting galt, jeg kunne bare flytte op til min biologiske far (Som jeg absolut ikke kan med, ser ham kun 2 gange om året), hvis ikke, kunne jeg bare skride væk hjemmefra, hun var træt af at se på mig, og sådan nogle ting.
Det er ikke så sjovt at få smidt i hovedet når man er 15 år gammel. Nå, min far kom så hjem, og 2 dage efter hans hjemkost sagde hun til ham at hun ville skilles. Deres ægteskab har lige siden for 3 år siden været noget lort, men da vi så flyttede og min mor blev arbejdsløs og hun bare sad derhjemme, blev det for alvor ikke særlig godt.
Lidt efter min mor havde sagt det til min far, havde jeg min matematik eksamen, som var min sidste eksamen, så de havde besluttet at fortælle min søster og jeg det på det tidpunkt. Min mor havde fundet sammen med en gammel ungdomskæreste igen, her i Roskilde hvor vi bor nu. Efter vi flyttede til Roskilde blev hun meget gladere, men hun er igen begyndt med at jeg aldrig gøre noget rigtig og de ting jeg skrev før.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har prøvet og snakke med hende om det, og det hjalp tilsyneladende ikke det store, hun er stadig meget sur.
Futte^ 16 år.