Hvorfor var navnet JHVH så vigtigt for israelitterne?
Vi husker alle beretningen fra vor barndom: den om Moses der pludselig befandt sig ved den brændende busk og lærte Gud og Guds navn, JHVH at kende (Findes i 2. Mosebog kapitel 3). Men hvorfor var navnet egentligt så vigtigt for jøderne?
Det første man skal forstå er, at for en semit (jøderne var semitter) var det vigtige ved en persons navn ikke selve navnet, men de ting navnet stod for. Og det ser vi også ved den brændende busk, hvor Moses lærer navnet JHVH at kende:
"Moses sagde til Gud: »Hvem er jeg, at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten?« Gud svarede: »Jeg vil være med dig" 2 Mos 3:11-12
Her er en meget vigtig pointe ved den beretning: JHVH er med. Han var med Moses og Han var med det jødiske folk. Det understreges, da Moses umiddelbart derefter spørger om Guds navn:
"Moses sagde til Gud: »Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?« Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«" 2 Mos 3:13-14
"Jeg er" er et ordspil på Guds navn, JHVH. Men sammen med "Jeg er" lægger Gud vægt på at han er med Moses og er med jøderne. JHVH betyder altså: "Jeg er med".
JHVH (Jahve) fortsatte med at understrege betydningen og vigtigheden af sit navn, således:
"Gud sagde videre til Moses: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt. Gå nu og kald Israels ældste sammen, og sig til dem: Herren, jeres fædres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har vist sig for mig og sagt: ›Jeg er opmærksom på jer og på det, der er overgået jer i Egypten, og jeg har besluttet at føre jer bort fra lidelsen i Egypten, til kana'anæernes, hittitternes, amoritternes, perizzitternes, hivvitternes og jebusitternes land, et land der flyder med mælk og honning.‹" 2 Mos 3:15-17
JHVH var altså opmærksom på de lidelser der var overgået israelitterne i Egypten, og havde besluttet at befri dem for lidelserne. Det er en udfrielseshistorie vi læser her: JHVH var ikke bare en man tilbad, næ, Han var med folket - med i deres glæder, sorger og liv. Og Han greb ind og hjalp sit folk, fordi han elskede det.
_____________________________________
Vi skruer lige tiden nogle tusinde år frem - til beretningen om Jesus. Jesu kærlighed er legendarisk, men han blev korsfæstet og lagt i graven - men opstod på trediedagen. Nu efter sin opstandelse ville han give disciplene de allersidste instrukser inden Han tog sæde ved Faderens side:
"Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«" Matt 28:18-20
Her får vi at vide at:
1) Jesus var blevet almægtig (al magt i himlen og på jorden)
2) Disciplene skulle døbe i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn
3) »Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«
"jeg er med" jer - det lyder bekendt, ikke sandt. Det var jo det JHVH stod for. Det var jo betydningen af navnet JHVH - som JHVH skulle kendes ved til evig tid. Og det er så kun en af lighederne mellem Jesus og JHVH der afsløres i dette citat - der er meget mere! For Jesus var også blevet almægtig, ligesom JHVH. DERFOR skulle disciplene døbe, ikke i JHVH's navn, men i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.
Jesu budskab var nemlig, at både Jesus selv, men også Faderen og Helligånden er med os. De er alle tre JHVH. Med os til evig tid. Det ligger også i navnet: Jesus betyder "JHVH frelser" - et navn der illustrerer præcis hvor meget JHVH er med os. Og udfrier os, ligesom JHVH udfriede israelitterne fra Egypten.
_______________________________________________
Der findes en sekt der lægger meget vægt på navnet Jehova. Desværre har de ikke forstået betydningen af navnet: at Gud er med os. Hvor Jesus viste os at vi kan være tæt på Gud - ja, endog kalde Gud for "far" og bede til Jesus - eller have Helligånden nær, så er "Jehova" en fjern og streng Gud for JV'erne. Der er meget langt fra JV'ernes intense studium af Vagttårnet til de første kristne der oplevede Helligånden sætte sig som ildtunger på dem på pinsedagen, så de fik frimodighed til at forkynde kristendommen. Gud var med dem, Helligånden var med dem, Jesus var med dem. Det er ikke tilfældigt at det lige var ildtunger nærheden blev indledt med: det er naturligvis en understregning af ligheden med den brændende busk, hvor Moses lærte betydningen af JHVH's navn. Med ildtungerne kom Gud virkeligt nær - Gud er med os.
Der er ingen "ildtunger" hos JV'erne, intet nærvær med Jehova. JHVH er naturligvis også nær JV'erne, men de bemærker det ikke - hvis de nogensinde så en brændende tornebusk, ville de forsøge at slukke den.....
Det første man skal forstå er, at for en semit (jøderne var semitter) var det vigtige ved en persons navn ikke selve navnet, men de ting navnet stod for. Og det ser vi også ved den brændende busk, hvor Moses lærer navnet JHVH at kende:
"Moses sagde til Gud: »Hvem er jeg, at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten?« Gud svarede: »Jeg vil være med dig" 2 Mos 3:11-12
Her er en meget vigtig pointe ved den beretning: JHVH er med. Han var med Moses og Han var med det jødiske folk. Det understreges, da Moses umiddelbart derefter spørger om Guds navn:
"Moses sagde til Gud: »Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?« Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«" 2 Mos 3:13-14
"Jeg er" er et ordspil på Guds navn, JHVH. Men sammen med "Jeg er" lægger Gud vægt på at han er med Moses og er med jøderne. JHVH betyder altså: "Jeg er med".
JHVH (Jahve) fortsatte med at understrege betydningen og vigtigheden af sit navn, således:
"Gud sagde videre til Moses: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt. Gå nu og kald Israels ældste sammen, og sig til dem: Herren, jeres fædres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har vist sig for mig og sagt: ›Jeg er opmærksom på jer og på det, der er overgået jer i Egypten, og jeg har besluttet at føre jer bort fra lidelsen i Egypten, til kana'anæernes, hittitternes, amoritternes, perizzitternes, hivvitternes og jebusitternes land, et land der flyder med mælk og honning.‹" 2 Mos 3:15-17
JHVH var altså opmærksom på de lidelser der var overgået israelitterne i Egypten, og havde besluttet at befri dem for lidelserne. Det er en udfrielseshistorie vi læser her: JHVH var ikke bare en man tilbad, næ, Han var med folket - med i deres glæder, sorger og liv. Og Han greb ind og hjalp sit folk, fordi han elskede det.
_____________________________________
Vi skruer lige tiden nogle tusinde år frem - til beretningen om Jesus. Jesu kærlighed er legendarisk, men han blev korsfæstet og lagt i graven - men opstod på trediedagen. Nu efter sin opstandelse ville han give disciplene de allersidste instrukser inden Han tog sæde ved Faderens side:
"Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«" Matt 28:18-20
Her får vi at vide at:
1) Jesus var blevet almægtig (al magt i himlen og på jorden)
2) Disciplene skulle døbe i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn
3) »Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«
"jeg er med" jer - det lyder bekendt, ikke sandt. Det var jo det JHVH stod for. Det var jo betydningen af navnet JHVH - som JHVH skulle kendes ved til evig tid. Og det er så kun en af lighederne mellem Jesus og JHVH der afsløres i dette citat - der er meget mere! For Jesus var også blevet almægtig, ligesom JHVH. DERFOR skulle disciplene døbe, ikke i JHVH's navn, men i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.
Jesu budskab var nemlig, at både Jesus selv, men også Faderen og Helligånden er med os. De er alle tre JHVH. Med os til evig tid. Det ligger også i navnet: Jesus betyder "JHVH frelser" - et navn der illustrerer præcis hvor meget JHVH er med os. Og udfrier os, ligesom JHVH udfriede israelitterne fra Egypten.
_______________________________________________
Der findes en sekt der lægger meget vægt på navnet Jehova. Desværre har de ikke forstået betydningen af navnet: at Gud er med os. Hvor Jesus viste os at vi kan være tæt på Gud - ja, endog kalde Gud for "far" og bede til Jesus - eller have Helligånden nær, så er "Jehova" en fjern og streng Gud for JV'erne. Der er meget langt fra JV'ernes intense studium af Vagttårnet til de første kristne der oplevede Helligånden sætte sig som ildtunger på dem på pinsedagen, så de fik frimodighed til at forkynde kristendommen. Gud var med dem, Helligånden var med dem, Jesus var med dem. Det er ikke tilfældigt at det lige var ildtunger nærheden blev indledt med: det er naturligvis en understregning af ligheden med den brændende busk, hvor Moses lærte betydningen af JHVH's navn. Med ildtungerne kom Gud virkeligt nær - Gud er med os.
Der er ingen "ildtunger" hos JV'erne, intet nærvær med Jehova. JHVH er naturligvis også nær JV'erne, men de bemærker det ikke - hvis de nogensinde så en brændende tornebusk, ville de forsøge at slukke den.....