Hvorfor vil han ikke det?

Min kæreste og jeg har været sammen en del år. Vi har det rigtig godt sammen.
Der mangler bare lige en ting; den ultimative kærlighederklæring; at blive gift.
Og der har vi så et lille problem - for det vil han ikke!
Vi kan simpelthen ikke forstå hinanden på det punkt. Han kan ikke forstå, hvor meget det betyder for mig, og jeg kan ikke forstå, hvor lidt det betyder for ham.
Er der andre der har erfaringer med det - og hvorfor er det lige at nogle bare ikke vil!!

Det er ikke den ultimative kærlighederklæring, at blive gift for mange
mænd, men det er det helt klart for kvinden. Pga. kvinden er mere
romantisk, og det kan mange mænd ikke forholde sig til.
Hvis du vil giftes, så må du ud og finde en romantisk mand. ;)

... men at skifte ham ud for det - det kan jeg nu ikke finde på.

Prøv at spørge ham, hvorfor det lige er, at han ikke vil.
Er det økonomisk, religiøst, noget andet?
Og hvis han ikke kan komme med en forklaring, men "bare ikke rigtigt gider" eller lignende, så må du spørge: "Hvis du er ligeglad, og jeg virkeligt ønsker det, hvorfor kan du så ikke glæde mig?"
Altså, hvis det kunne være det samme for ham, så skulle hans kærlighed gøre, at han ønskede at glæde dig.
Noget helt andet (ren strøtanke) er, at han måske ubevidst er bange for at blive HELT bundet. Mange mænd ser mere alvorligt på ægteskab, end de enddog selv er klare over.
Lidt i stil med, at selvom han elsker dig, og I har været sammen længe, og han VIL blive hos dig, så er han ikke HELT bundet til dig endnu.
Du kan jo forsigtigt spørge til det, hvis det ligner noget rigtigt, men forvent ikke, at han har gjort sig dybere overvejelser - han er nok ikke selv klar over grunden.

Hej der Artemis
Det du fortæller, genkender jeg fra mange af mine mandlige venner. De elsker deres frihed. Nu ved jeg ikke hvor gammel din fyr er, men lur mig om ikke det er hans angst for at miste den værdifulde frihed som får ham til at stejle.
Jeg vil ikke tilskrive det manglende romantik. Den kan man sgu sagtens have uden at kaste sig i hymens lænker. Hvorfor hedder det mon "Hymens lænker" når man bliver gift? Giver det ikke mit argument en smule medhold?
Giv ham tid. Læg ikke alt muligt andet i det. Og ja, vi er nogle røvhuller til at ville indrømme den slags, fordi det lader os stå tilbage som ufølsomme fjolser der nok aldrig bliver voksne.
På USA´sk siger man at fyren ikke vil indgå "commitment". Det vil sige man er angst for at forpligte sig. Og tro mig, jeg ved hvad jeg taler om - har aldrig været gift, og jeg er over 40!!
Nu tænder du nok helt af. Men engang friede en kvinde til mig....
Din fyr er ikke noget særtilfælde. Det er nok ikke et brugbart argument, men giv ham tid. Han elsker dig ikke mindre bare fordi det der med ægteskab ikke tiltaler ham så meget lige for blikøjet. Det kommer!!
Mvh McMurphy

Det er da ikke kun mænd, som er bange for forpligtelse. Jeg selv er blevet friet til 3 gange og hver gang er det ikke endt i noget, selvom jeg elskede fyrene (altså det skete ikke på samme tid :-)
Jeg har det på den ene side sådan, at jeg er bange for at gå glip af noget (miste frihed, få børn osv) og når jeg engang imellem prøver at være helt ærlig - så er jeg også bange, hvis jeg aldrig helt kommer til at binde mig 100 %?!
Jeg har en drøm om at blive gift, men hvornår det overhovedet skal passe ind i mit liv plus jeg samtidig kan forholde mig til det - det aner jeg ikke!

... trods modvilje. Og det selvom jeg er 100 % mere romantisk end min kone. Tror det er en forskellig opfattelse af hvad der er romantisk. I vores tilfælde skyldes min modstand primært en masse forventninger til giftemålet fra min kone's side (og ikke mindst hendes mor) og jeg nægtede ganske simpelt at blive statist til mit eget bryllup. Derfor blev vi gift på mine præmisser.
Iøvrigt synes jeg at brylluper er en borgerlig/religiøs foranstaltning der ikke har meget med romantik at gøre. Jeg forpligtede mig 100 % til min kone den dag vi blev enige om at lave børn sammen ............ hvad kan være mere forpligtende og romantisk end at skabe nyt liv sammen ???

To kloge mænd har engang sagt: "At gifte sig er noget man kun bør gøre, hvis man ikke KAN lade være" og den anden sagde: " Man skal ikke gifte sig med den man kan leve med, men med den man ikke vil leve foruden"
Spørg fyren hvilke af de udsagn han er uenig i - og tag så en snak derfra.
Stor Knus
Dulkis

Det har ingen reel betydning at blive gift ved foged eller i kirke, det er blot for 'alle de andre' ja en bekendtgørelse - en lysning/oplysning til de ANDRE mennesker end 'vi to'.
Det er intet bevis for kærligheden det at blive gift offentligt. Og kærligheden kan iøvrigt ikke bevises, den kan udelukkende vises.
Det er min mening og filosoffers mening og også Guds (kærlighedens) mening - altså efter min mening. ;)
Giftermål, guldringe, ejendomme, biler, hvad ved jeg er alt sammen symboler og intet andet end symboler.