Hvornår er man kærester m.m....????

Hej,
Har nu datet den her fyr et par måneder og 3. Vi ses et par gange i ugen (incl. weekenden) og de sidste par weekender har jeg været hos ham fra fredag til søndag/mandag. Men hvornår er man kærester? Skal man spørge eller...?[:|]
Synes vi har det supergodt sammen og jeg er gået hen og blive mere end bare glad for ham. Vi er gode til komplimenter og tror da også han er glad for mig. Han vil dog gerne vi tager det stille og roligt, da han er lidt skræmt af et tidligere forhold. Vi har talt om at tage på en weekendtur, og jeg har sagt, at jeg bare synes, vi skal gøre det ellers bliver det ikke til noget. Han skal dog noget de næste mange weekender... Skal jeg bare bestille og så overraske ham eller...?😃
En sidste ting - han har en veninde (en tidl. kollega til ham), som jeg pludselig er blevet lidt utryg ved. Jeg plejer ikke være jaloux anlagt, men eftersom han et par gange har nævnt, at der ikke er noget mellem dem og at han ikke er til kvinder med børn (det giver kun problemer, siger han), så er jeg blevet lidt usikker. Bør nok bare stole på det han siger, men....😕
Håber I vil hjælpe mig på vej igen- igen.... Tidligere haft stor glæde af jeres gode råd og vejledning.
Knuz...

Men hvis du ikke selv er i stand til at vurdere hvornår man er kærester hvilket jo er individuelt hvordan man definerer, ja så er du simpelthen ikke gammel nok til at have en !

Undskyld mig, men spørger simpelthen af den simple årsag, at jeg er itvivl. Hvorfor er det forkert??? Er på den anden side også bange for at presse ham...

Det kan jeg ikke læse ud fra dit indlæg, men tilgengæld kan jeg læse hans reaktion på det at have en kæreste med børn, og det vil han ikke have, tror han er lidt som mig på det punkt, jeg vil aldrig finde mig en mand med børn, for så skal jeg også trækkes med hende, altså moren til hans børn og det gider jeg ikke, derud over så er det utroligt svært i disse tider at finde sig i at moren/faren pusser nusser så meget om ungen uden at lære den pli osv, så jeg nægter at have en kæreste med børn, de blir simpelthen pillet fra, de kan godt bruges som legetøj, men intet mere end det.

Hej Miss Falster,
Nej, jeg har ingen børn - kun en lille hund;o)

Læg en seddel over på hans bord med det store spørgsmål og så et "ja" eller "nej". Så er det ude af verden.

hun skal jo også få ham til at sende sedlen tilbage til hendes bord. Helst uden klassen opdager, hvad der foregår. Eeey, det er også så besværligt!

Helt ærlig - det er ikke for sjov, jeg spørger. Jeg beder venligst om, at mit indlæg tages alvorligt. Tak.

Når begge er enige om at det er jer der er sammen??!! Hvad med at spørge ham når i ses...??? Du kan jo spørge om hvordan han ser på jer 2. Ser han nogen former for fremtid sammen, eller er det sjov og ballade i hans øjne.... Og hvordan har du det selv, hvad vil du gerne med jer????
På mig lyder det da til at være på vej mod kærester. Men er du i tvivl så spørg ham, så du ikke bliver involveret alt for meget, hvis han nu ikke ser en fremtid sammen... Så er det trods alt bedre at du kan bakke ud nu, end når det kommer til at gøre endnu mere ondt, hvis du forstår..

Helt ærligt, I lyder ikke som et nyforelsket par. Ser hinanden kun et par gange om ugen?? Den er da rivende gal. Og hvis I har et langdistanceforhold kan du da lige bide spids på, at han lover 2-3 andre piger lige så meget (lidt) som dig!

ej jeg har aldrig stået i sådan en sitiation, enten har vi kysset og vi er kæreste eller også har vi ikke. Nu er jeg jo af den type der finder at et kys er personligt og det kun kan gives til den jeg elsker så, derfor så har jeg sagt fra starten af at hvis han kysser mig så er det fordi han vil have mig og alt hvad dertil høre af underlig kvinde 😉 men hvis du ikke har det sådan så ved jeg ikke hvordan du skal gøre.

Man er vel kærester når man er enige om at omtale hinanden som "min kæreste" og føler sig godt tilpas med det.

du ikke ,at du bare kan spørger ham om i er kærster.
Og hvad han mener i skal i fremtiden.

Hej,
Jeg er helt enig, men han har boet sammen med en kæreste, som pludselig blev meget jaloux efter de havde været sammen nogle år og det ønsker han ikke opleve igen. Han er måske lidt bange for, at jeg bliver jaloux efetr en periode - ved det ikke....
Han er meget ophængt på hans job og arbejder ofte sent.

Hej Trina,
Ja, kunne vel spørge ham når vi ses, men er så forbandet bange for at presse ham når han nu har sagt, han gerne vil have, vi skal tage det stille og roligt.
Jeg vil meget gerne ham og ønsker også, at vi kunne ses mere, men igen - han gerne vil have, vi skal tage det stille og roligt - og så er han også meget ophængt på hans job og han arbejder gerne sent.
Tror måske jeg tænker for meget over tingene istedet for at bare nyde det. Jeg ved det ikke, men trænger bare sådan til at snakke med nogle om det. Er så bange for at skræmme ham væk pga. min usikkerhed. Skrev en mail til ham for 1 time siden og har ikke hørt noget endnu og er tæt på at græde.... ja, det er frygteligt.

Ja, vi ser kun hinanden et par gange om ugen, da han er meget ophængt på hans job og ofte arbejder sent. Og nej, det er ikke en langdistanceforhold. Vi bor 15 min fra hinanden og om en måned bor vi 5 min gang fra hinanden.
Jeg ville også gerne se ham mere, men er bange for at presse ham for meget.

... jeg er bange for at presse ham og fordi han gerne vil tage det stille og roligt.

Du ikke forstår mit indlæg, så prøv at læse det igen.
Definitionen er forskellig !
Så jeg skærer det ud i pap for dig.
Nogle synes man er kærester når man ses fast i en månedstid, andre når man deler bord og seng, andre synes man er "par" og ikke kærester, andre igen synes man er kærester bare man har været sammen en aften.
DERFOR kan ingen her svare dig på spørgsmålet !! Det kan ikke være så svært at forstå.
Du må med dine forventninger der efter min mening nok er en smule teenageagtige dermed vente til fyren i en tilfældig sætning siger " det er så min kæreste" eller spørge ham selv.
Det sidste ville dog virke latterligt og var du min date ville jeg flygte skrigende bort og tjekke din dåbsattest hvis du stillede mig det spørgsmål.

et godt svar på problemet .
Hvorfor skulle du presse ham?
Og hvorfor vil han tage det stille og rolig?

Det er enden på et godt forhold, ligesåsnart den ene føjer sig for den anden. Lige nu spiller det hele efter hans pibe. Han skulle da aldrig have givet sig i kast med kærligheden, hvis han ikke har tid!
Tving ham til at tage stilling. Hvis han virkelig elsker dig, så presser du ham ikke. Heller ikke, hvis du vækker ham kl 3 om natten. Sådan har rigtige kærester det. Kærester, der er forekslet i hinanden.

... han tidligere har været i et forhold, hvor kæresten var jaloux og først viste det efter et godt stykke tid. Er bange for at skræmme ham væk, hvis jeg skriver eller ringer for ofte. Helt ærlig, så har jeg den dårligst selvtillid på denne jord og jeg er så bange for at blive svigtet....

Din dårlige selvtillid får du af, at han lader dig kue rent psykisk ved at være så forbeholdende over for dig. Jeg er f.eks. ikke 110% sikker på, at han har sååå travlt, at han ikke har tid til dig, når I kun bor 15 min fra hinanden.
At give som undskyldning, at han ikke har tid og desuden er bange for, at du er lige så jaloux, den lyder lidt som om, han prøver at sige noget, han ikke kan tage sig mod til. Jeg tror mere på, at han blot leder efter en anledning til at give dig et afslag, men er en vatpuk som ikke tør.
Beklager, men sådan ser det ud, udefra set, når man ser nøgternt på det.

Jeg er delvis enig med dig, og jeg har også svært ved at spørge ham. Ved ikke om jeg tænker for meget over det om vi nu er kærester, men må indrømme, at min selvtillid ikke er god og jeg er bange for at blive svigtet.
Jeg har mødt hans bror og svigerinde for snart 1 md siden, og de ved godt, hvad der foregår... Dengang spurgte de om vi var kærester, og det svarede ingen af os på. Og det er vel ingen undskyldning, at det var i en brandert?

jeg forstår ikke rigtig din tvivl. Du må mærke efter inden i dig selv og vide om det føles rigtig for dig.
ellers må du jo tage en snak med din "ven" og sige hvordan du føler! det er den korteste vej mellem ven og forhold!

om, at han er manden i mit liv. Men synes det er lidt akavet at spørg ham. Igen, så er jeg bange for at skræmme ham væk, og jeg har en forbandet dårlig selvtillid og bange for at blive svigtet.... Har sagt til ham, at jeg er blevet glad for ham og han sagde også for 14 dage siden det samme. Han siger også ofte, at jeg er dejlig...

Det ville være dumt at presse ham og hvad skal du egentlig med den oplysning/svar? Skal I så være mere sammen eller hvad går det ud på?
Når du vil have en etiket på ham (tilhører...) eller på "forholdet", så føler han det er en vigtig aftale, han skal bindes af. Hvis det ikke er så længe siden, det sidste forhold gik i skudder-mudder, så er det vel okay at han ikke sådan bare lige flytter funktionen over på en anden person.
Mht jalousi, så formoder jeg, det er hans forklaring, der ligger til grund for din opfattelse, men har du spurgt ham, om hun havde grund til det? At du er ramt af den nu, er helt naturligt. Det er fordi du ikke ved, hvor du har ham.
Slap lidt af, nyd at være sammen med ham og lad det skinne igennem. Han kan sagtens føle presset af din attitude alene. Få ham til at føle sig godt tilpas i dit nærvær. Der er ikke noget mænd forelsker sig så nemt i, som øjne der ser lidt beundrende på dem. De fleste mænd forelsker sig først i følelsen, hun frembringer inden de forelsker sig i pigen.

Hej Pigesind,
Mange tusind tak for dit svar, hvilket hjælper mig til klarhed.
Vil gerne se ham mere i hverdagen, men jeg bor i en anden by og er ved at sælge hus m.v. Ligeledes arbejder han en del - gerne til sent om aftenen.
Han gik ud af forholdet for 3 år siden og som jeg forstår det, har han haft svært ved at holde på kærester netop fordi han går så meget op i sit arbejde.
Jeg prøver at nyde det. Har været hos ham de sidste 2 weekender, han kørte mig hjem søndag sent aften og fik efterfølgende en sød sms fra ham, som jeg ikke responderede på, men det tror jeg heller ikke var meningen. Jeg har nu ikke hørt fra ham siden da og er bange for at der er sket noget. Sendte en mail til ham ved 9-tiden og ikke hørt noget. Jeg har en virkelig ringe selvtillid og er bange for at miste/skræmme ham væk.

Jeg syntes virkeligt du skal bruge energien på at opbygge din egen selvtillid.
Der er naturligvis ikke noget underligt i at du er bange for at skubbe en fra dig som du holder af, men det lyder nærmest som om du er bange for at han ikke føler du har noget at give, og at du nærmest kunne være en belastning og den er altså helt gal...
Du skal se på dig selv og den person du er og finde ud af hvad det er der gør dig til en fantastisk kvinde.
Se på al den kærlighed du har at give, og overvej hvem der har fortjent den.
Tænk på alle de fantastiske ting du har i dig og som du vil kunne dele med den rigtige, og ikke bare en der syntes du er OK, men en der virkeligt fatter hvor heldig han er at han har fundet dig.
Held og lykke med det
Lasse Schou

Hej Lasse,
Tusind tak for dit virkelig gode svar, som jeg sætter stor pris på. Der er noget om det, du skriver og det har givet stof til eftertanke.😉
Tusind tak.

Hvis han ønsker at tage det stille og roligt, er han i gang med at mærke efter, hanudnytter dig ikke når han vil gøre det på den måde. Du skal læne dig tilbage og nyde tiden med ham, og du skal samtidig lade dig selv mærke godt efter. Hvis han siger der ikke er noget med den tidligere kollega, så må du tro på det. Fornemmer du andet og kan du ikke slippe tanken, så lyt til dig selv,for så er det fordi du inderst inde ikke stoler på ham. På lang sigt, er det vigtigt at i kan stole på hinanden da jalousi er dræbende i hvert forhold. Jeg vil bare råde dig til, at mærke efter selv, aldrig lade ham fortællle dig hvordan du skal føle....Håber det kan bruges bare lidt.Held og lykke med det, og husk at nyde det.
Tanker herfra

hei tri-girl.
jeg blev så glad for at se dit indlæg for jeg befinder mig selv i en meget lig situation, og det er altid rart at se man ikke er den eneste.
det lyder alligevel som om du er 'tættere' på kæreste-labelen end jeg er. jeg har datet den her fyr siden slutningen af november, og alting gik rigtig godt indtil sidst i december hvor der gik så mange rygter om ham og en anden pige at jeg for første gang tog 'os' op til diskussion, og sagde at hvis han ville fortsætte med at se mig så skulle han kun se mig. og det gik han ind på. så vel vidende at vi kun var sammen med hinanden blev jeg lidt roligere, men vi var stadig ikke kærester. vi datede bare kun hinanden. og siden den samtale blev alting pludselig helt vildt besværligt. han ville også tage tingene stille og roligt, jeg begyndte at blive jaloux, jeg turde ikke fortælle ham hvor gdt jeg kunne lide ham af frygt for at skræmme ham.og han blev forvirret og skræmt hveranden dag og begyndte ikke at lade høre fra sig. alt sammen fordi han troede jeg ville have mere end han var klar til at give mig.
oven i så vi ikke hinanden mellem jul og nytår.. og det blev næsten 2 uger i alt fordi han skulle til eksamen. og i den tid hørte jeg utrolig lidt fra ham. i januar har vi set hinanden ca. en gang om ugen og kun en dag ad gangen. nu er han til sin sidste eksamen i dag og jeg er bare spændt på at se hvordan det bliver herfra.
for når man ikke er kærester, men kun ser hinanden, men tager det sille og roligt hvad fuck er man så?!
og hvad kan man regne med og hvor meget må man skrive til hinanden?
min selvtillid er kun gået ned ad bakke siden jeg havde 'snakken' med ham.
mht. at du ikke har hørt fra ham siden søndag kan jeg godt forstå du er ved at gå op i ligningen over det. mit råd er at du lader være med at kontakte ham mere indtil måske i morgeneftermiddag hvor du kan ringe og spørge om han stadig lever?
det plejer at give mig lidt fred i sjælen at tænke på den måde og giver som regl resultat, men du kan selvfølgelig også se det som 'the blind leading the blind'. xD
det jeg er kommet frem til i mit ikke-forhold er at hvis det er det her han tilbyder aå må jeg gøre op med mig selv om det er godt nok. og hvis det ikke er det så er det mit ansvar at passe på mig selv og trække mig ud af det i tide.
jeg foreslår dig at gøre det samme. hvis du kan nyde at være sammen med ham og være glad når du ikke er sammen med ham så er det godt. men hvis du kun er glad når du er sammen med ham og ellers river håret ud på dig selv hver gang du ikke hører noget så er det bare ikke iorden. det er forfærdeligt når ens gode humør kommer an på et andet menneske i så høj grad. især når det ikke er en magt de er interesseret i at have over en..
rigtig meget held og lykke! jeg håber du bliver glad og får din selvtillid tilbage!

har lige læst alle dine indlæg og svar til dig. Forstår ikke rigtig hvorfor du spørger hvornår man er kærester? Man er vel kærester når man ser hinanden mere end en gang og overnatter hos hinanden. Om det så kun er kærester for 6 mdr eller 6 år må tiden jo vise.
Du skriver du har en meget lav selvtillid og ikke vil presse ham❓Og i har været sammen i 2-3 mdr. og nu vil du allerede på weekendtur. Tag det stille og rolig. Hvis i virkelig elsker hinanden rigtig elsker så er man ikke i tvivl. Og selvom man er kærester i et par mdr. behøver man jo ikke nødvendigvis allerede tænke på at man skal flytte sammen, på weekendophold eller møde familien. Så tag det roligt og ring/sms til ham når du føler for det. Det er ikke at presse. Og hvis han synes det går for hurtigt må du jo vælger om du vil ham og om du vil give ham den tid han har brug for. Men ring og sms til ham når du har noget du vil fortælle ham. Og se tiden an.

Bare lige en biting - forstår ikke helt, du siger "allerede", når de har kendt hinanden i 2-3 mdr. Jeg og kæresten havde da allerede både været på telttur og cykelferie sammen samt set hinandens familier mange gange på det tidspunkt. Og vi var vel at mærke 21 og 30 år, er jeg så bare unormal, hvis jeg ikke synes det er for tidligt?

ikke det jeg mente :-) Du er meget normal men hun virker bare så desperat at det skal være NU det hele. Hvis begge parter gerne vil et forhold gør man alt sammen fra første dag :-)

før man kan kalde sig kærester.

Og så skal du spørge din socialrådgiver til råds.

i jyllandsområdet?
Er du fra Jylland?

da begynder man at kende hinanden virkelig

først så mener jeg at det lyder underligt at du lige lægger vægt på kys, jeg har haft flere kærerster, men jeg har aldrig kysset dem.
sex er vel ikke noget kvinder bruger som en betingelse for at kalde hinanden for lkærester, man må jo formode at kvinden også har fornøjelse af samværet, ellers kan hun jo bare sige til, og jeg kører hjem omgående.
sex er ikke så vigtigt at jeg vil bede om det, hvis det ikke ligger i luften, så kan jeg som nævnt hurtigt finde hjem igen.
jeg har haft besøg af op til 6 kvinder der ikke rigtig ved hvad de vil, så når det er på tide at den sidste bus kører, har jeg bedt dem om at forlade mit hjem.
engang havde jeg besøg af en pige, og efter et stykke tid begyndte hun at klage over at hun frøs, så jeg skruede op for varmen, men det hjalp intet, så da jeg ikke kunne få mere varme ud af radiatorerne, smed jeg en dyne over hende, hvorefter hun blev så sur at hun sagde, så er det også ligemeget, nu går jeg hjem, fint sagde jeg, god tur hjemover, senere kom jeg til at tænke på, at hun muligvis forventede at jeg skulle varme hende, men jeg skulle ikke have klinket noget for man kan ikke stole på kvinder, bagefter kunne hun måske få dårlig samvitighed og anklage mig for voldtægt, det er jo det man oplever med dagens kvinder.
tidligere var det nemmere for kvinder at sige nej til at blive lokket i uføre, for som regel havde de en nederdel på med lynlås i siden, og den var næsten umulig at åbne, og desuden havde de korset og strømpeholder på, og 3 par uldne strømpebukser, eller hvad de nu kaldtes.

nyd livet ...
Hvad I er betyder mindre når bare I har det godt.
Der er jo ingen garantier for noget ... enten så må man satse eller også må man holde sig fra kærlighed.
Nu mere ro på du udviser og plads til at det skal udvikles ... nu mere vil han holde af dig og ønske dig i hans liv.
Gør du det for surt på en eller anden måde ja så er fristelsen for at finde noget andet jo også mere attraktivt.
Så det er DIG der styrer hvilken retning det skal gå i.

Det er fint nok han siger lad os tage det stille og roligt. Men også forståligt at du gerne vil vide hvor du står....
Du kan jo evt lave et kompromis med dig selv, hvor du så tager det stille og roligt, evt en månede, lader ham komme til dig, ikke fordi i skal ud i en hvem skriver først konkurrence, men giver ham lidt ro, og i stedet for at sidde og vente ved telefonen, for gjort nogle ting der er gode for dig selv...
Og når du så syntes den månede er ved at være gået, spørger indtil jer igen, om du spilder din tid, eller om i skal finde ud af noget mere seriøst....
Lad for din egen skyld ikke rende rundt enter ham som en lorgerende vovhund, det er no go....[l][l][l]

Vent nu lidt. Hvorfor er du så defensivt?? Bare rolig.😉
Læs mit tidligere svar igen ordentligt. Jeg har ikke sagt noget at kvinder
er sådan som du siger ...
Det er meget logisk, når man taler om Mere voksen- som du er, skal man virkelig også brug hovedet, når man satse noget ...
Husk!: At der er altid risiko, når man tage en chance. Så hvis man er ligeglad uden at
overveje de hele ... så er det en selv risiko.
Fortsat god fornøjelse!🙂

Du er for ung ligesom jeg var dengang
H. Malthesen[l]

Jeg kunne have skrevet dit indlæg, indtil for nylig. Bortset fra at vi ikke har datet i flere måneder, men knap en måned. Uden at vi har aftalt at være kærester. Jeg ved også at han slet ikke havde travlt, da han havde brændt sig før.
Men vi fik en snak en dag, og jeg fik sagt at jeg havde tilbudt ham at være kæreste, hvilket han ikke havde opfanget, og så endte det med at han sagde ja til at være det :-)
Men fortsat var vi ikke venner på facebook, og jeg havde mine tanker. Jeg skrev dog et brev til ham på face og han har nok set det idiotiske i ikke at være venner, når vi er så tætte som to mennesker kan være. Så han anmodede om venskab. Jeg er ok med at vi ikke står som kærester endnu, af hensyn til vores børn og flere forliste forhold. Men når ungerne ved det, så skal det fremgå af vores status!
Tak snakken med ham, og hvis han ikke ved efter måneder, om du skal være hans kæreste, så er han nok ikke så vild med dig.
Ang. den kollega, så er det nok naturligt at se spøgelser, når man ikke ved om man er kærester og hvad der afholder jer fra at være det. Men hvis han ud af det blå siger: hende skal du ikke være nervøs for, hun har børn, så ville mine alarmklokker ringe.
Så er han formentlig tiltrukket og har måske et eller andet spil kørende. Men siger han det, fordi du har spurgt nysgerrigt til hende eller at han fornemmer din mistro, så forstår jeg bedre.

Måske er det fordi hun ikke vil presse ham til at de er kærester. For nogen mænd har den her ticks, at de løber skrigende bort hvis kvinden gerne vil vide om de er eller ikke er. For de ser sikkert den her færdig pakke med villa, volvo og vovse og deres helveds seje ungkarle😉 tilværelse synke i grus.
Når en kvinde gerne vil vide om hun spilder tiden med ham. For kvinder er desvære indrettet med en fysisk udløbsdato på deres æg.
Derfor er det sku da rart at vide om manden bare er en BØV, eller han er en mand.
Jeg skal så ikke kunne sige om det er trådstarters bevæggrund for at gerne ville vide om han er inde eller ude.
Det er bare sådan at man føler nogen gange man skal vægte sine ord rigtig meget overfor en mand der er kæreste potentiale.

generelt: når man kun knalder med den samme person, så er den persons ens kæreste. Så kan der være forhold, der kun handler om sex og nogle der også handler om noget andet også. Men mest sex (for mig altså).
Personligt foretrækker jeg serialt monogami. Det skaber færre problemer for mig og for min partner og jeg er ikke interesseret i folk, der har det anderledes. Jeg går ikke i seng med en, hvis jeg dater en anden. Man (og jeg) kan selvfølgelig have one night stands, men kun hvis begge parter er indforstået med, at der ikke ligger andet i det og at begge ikke dater en anden eller er følelsesmæssigt forpligtet til 3. part. Jeg gør meget ud af ikke at såre andre og skabe unødvendige konflikter, da jeg sagtens kan finde mig en anden kvinde, er det ikke et problem for mig af give afkald på sex med en bestemt, hvis det sparer mig for en masse problemer med f.eks. vedkomnes forsmåede elskere. Jeg respekterer folks følelser. Men hvis jeg vil og hun vil og hun samtidig ikke ønsker at være sammen med 3. part, så er jeg selvfølgelig med, medmindre jeg selv har et særligt forhold til 3. part.
Jeg ville dog aldrig kunn finde på at date en pige, som bare ville såre en eks' følelser eller chikanere en anden og at hjælpe hende med at manipulere med vedkomne. Så er det i virkeligheden ikke mig, hun er interesseret i og jeg er helst fri for hende og den konflikt, hun trækker mig ind i.
Der må ikke være 3. parter i mine forhold overhovedet. Uanset hvor seriøst det så end er. Jeg vil ikke have andre til at bestemme i mit kærlighedsliv. Derfor kan jeg selvfølgelig godt høre på hendes problemer med andre og forsøge at hjælpe til at løse dem og hun tilsvarende. Men jeg vil ikke blandes ind i konflikten, sålænge den ikke truer min partners tilværelse eller liv. Gør den det, er jeg selvfølgelig 150% på min partners side.
Desværre er det ikke alle mine eks'er der har det på samme måde😕.

at man er kærester, når man kun knalder med en bestemt person (og ingen andre), så er vedkomne ens kæreste.
Det er også nødvendigt at være åben om ens forhold fra det tidspunkt det etableres. Jeg definerer forhold således, at det etableres, når man har knaldet med hinanden første gang.
Hvis det aftales efter første date eller one night stand, at man ses igen, er jeg locked på den person og forventer det samme af vedkomne også selvom dette ikke siges eksplicit.
Hvis man bare har et knald og ingen intentioner om at ses igen, er der ikke noget til hinder for, at jeg knalder med en anden dagen efter. I så fald skal det fremgå eksplicit, at man ikke har intentioner om at køre videre med forholdet bagefter, så man undgår misforståelser.
Man skal passe meget på for at undgå følelsesmæssigt rod og man skal aldrig gøre noget, som man ikke føler at man kan stå ved i fuld åbenhed. Det gælder især, når det handler om sex og følelser.

Med den slags mænd er i kærester når han synes det, og først der.
Det er normalt at mænd har svært ved at knytte sig når de er blevet svigtet i sidste forhold. Lysten til at binde sig er der men det går meget langsomt. Det har jeg oplevet med min kæreste. Derfor må du kunne tage han måske ikke siger i er kærester men at i heller ikke ser andre. Men du kan spørge ham om i er kærester og hvis han er i tvivl kan du spørge lidt til om hvordan hans følelser er for dig, det vil give dig lidt bekræftelse i at han kan lide dig, for ellers havde han ikke datet dig i al den tid.
Vi er kun blevet kærester fordi nogle venner i en fest havde undret sig over hvorfor vi ikke var kærester selv efter et halvt år. Der sagde min kæreste først at, oke, så var vi kærester...ikke særlig romantisk. Dagen efter fortrød han til dels at han havde sagt det [:|]
Sådan nogle mænd har bare brug for tid, og masser af det. Og den manglende respons på følelser kan gøre én utryg og har let til jalousi. Så jeg vil råde dig til at sove på det når disse utrygge følelser melder sig i stedet for at konfrontere ham med dem.
Andet jeg vil råde dig til er at prøve at hvile i forholdet som det er nu, værdsæt den tid i har sammen og den søde savn du har for ham når i er hver for sig. For uanset hvad der sker, har du dejlige minder fra den tid.

hvorfor er ordet "kæreste" så vigtigt? Ham du ser bliver hverken mere eller mindre DIN af at han får et "ord" på sig, gør han?
😉

...hmm, det var da et godt spørgmål. Tror det handler om at man gerne vil have den endelige bekræftelse på at man er kærester, så man ikke spilder sin tid.

Jamen, hvordan skal et ord kunne forsikre mod at man spilder sin tid?
Kærester går nemt og hurtigt fra hinanden igen - lige så hurtigt som folk der bare "ser hinanden" eller dater. Hverken hans eller hendes intentioner kan afspejles i et ord, kan det? Nogle kærester flytter aldrig sammen og skaber et fælles liv - er det så ikke ens endelige ønsker md livet, man som nyt "par" skal diskutere, istedet for at diskutere hvorvidt man er kærester eller ej?
Ordet kæreste sikrer ikke mod utroskab - og hvis man har aftalt monogami, kan man vel også være utro?
Hvad er det ordet kæreste gør, som "man" ikke kan få, ved blot at nyde samværet med ham, hvis man allerede har taget snak om monogami eler ej og fremtidsdrømme?
🙂