I skilsmissens tråd

Hej allesammen! Mine forældre blev skilt for nogle år siden, men jeg skrev egentlig det her for nylig og tænkte at det ville jeg dele det med jer, som et evt indblik i et skilsmisses barns evt. tanker? 🙂
Jeg kigger ud af vinduet og græder.
Jeg tænker på dengang de var lykkeligt gift,
en tid der er fløjet fra min hukommelse med et vift.
Det eneste der er tilbage,
er et stykke skænderier, skilsmisse og klage.
Hvornår er det blevet så slemt,
at alt andet blev glemt.
Er ikke tilpas i mit eget hjem.
Det er så slemt.
jeg føler mig så fortvivlet,
alle mine tanker i universet er blevet hvivlet.
Solen skal skinne,
men hvor er den henne?
Jeg kan ikke længere tænke klart.
Jeg har svært ved at finde en stabil bund,
den er blevet alt for rund,
før var den fald.
Den føles så svært at være glad.
Jeg har glemt hvad jeg følte,
nu er vandene ikke længere kølte.
De er hede som frisk lava,
fuld af mana..
Det er lavet af råb og skændsel,
og det har stadig masser af brændsel..
Brug for hjælp fra en,
ellers får det varige mén.