15 år og allerede træt af livet..

Jeg er en dreng på 15 år som allerede er træt af at leve, wow jeg er original.
Okay altså. Jeg er en depressiv homoseksuel dreng som har svært ved at finde glæde i livet. I min hverdag laver jeg lektier, gør rent, osv. Jeg har svært ved at finde noget som gør mig glad. Jeg bryder mig ikke om sport og har heller ikke nogen hobbyer - selvom jeg har prøvet lidt af hvert. Mit selvværd er meget lavt, meget - Jeg er meget genert.
Min fortid er lidt et rod så den vil jeg ikke åbne op for.
Jeg har altså svært ved at finde livsglæde. Og måske er det derfor at jeg er kommet til at holde af alt negativt. Jeg søger det negative. Det er som om jeg gør alt hvad jeg kan for at gøre livet svært for mig selv. Jeg elsker at have det dårligt, jeg elsker at græde.
Jeg har også selvskadet i snart et år og har altid drømt om at være psykisk syg.
Jeg føler mig bare fanget i mit liv. Jeg bryder mig ikke om mine venner og hader min hverdag. Alt er bare så besværligt..
På den ene side higer jeg efter alt det negative og syge, men på den anden side ønsker jeg bare at være normal.
Hvad skal jeg gøre?

Jeg syntes du skal snakke med din skole sygeplejske om det, det lyder for mig til og være mere end bare endnu en sur 15årig knægt.
Det er ikke nemt og være homo i den alder og måske ved andre det måske ikk men hvis du ikke er kommet ud med det syntes jeg du skal.
Jeg syntes det er fornuftigt at du får aftalt noget tid med en psykolog med hjælp fra din skole sygeplejske, det er ikke normalt og søge efter problemer.
Jeg tror ikke at du "drømmer" om og være psykisk syg, som en person der arbejder med folk som er det vil jeg bare sige at det ønsker du ikke.
Ellers vil jeg bare sige held og lykke til dig.

Tak for svaret. Psykolog? - så dårligt har jeg det heller ikke..
Vil Bare tilføje at det ikke er noget problem for mig at jeg er homo.

Han er nødvendigvis ikke homoseksuel, fordi hans
seksualitet ikke er færdigudviklet i den alder.

Jeg er homoseksuel, det er der ingen tvivl om.



Tyv tror hver mand stjæler.

Om man har det godt eller dårligt handler i DEN grad om psyken. Og psykologer tager sig både af store og små problemer. Du siger at du ikke har det "så dårligt", men hvor dårligt skal man have det, før man har brug for en at tale med sine problemer om? Eftersom du har startet denne tråd, må du jo have lyst til at tale om dine besværligheder og det er også den eneste måde frem. Det er gennem samtale og genkendelse, at vi lærer os selv og verden omkring os bedre at kende. Det er ikke en floskel, man skal opleve det, før man tror det. Tal med nogle om dine problemer. Og mere end bare én samtale. Bliv ved og bliv ved til du får det bedre, der er en kamp, der skal kæmpes. Jeg vil klart anbefale, at du går til en psykolog, det er der ingen skam i, og hvis du ikke er tryg ved det i starten, behøver ingen andre end dine forældre jo at vide det.
Problemer er til for at blive løst, så du kan vokse som menneske!
Håber du tager mit råd til dig.
Der er kun 'en ting i verden, du altid kan kontrollere, uanset hvilken situation du står i (midt i et jordskælv, fanget i en torturlejr, mobbet i skolen eller på arbejdet) og det er, hvordan DU vælger at reagere på omgivelserne. Tænk over det [l]

hej 🙂 jeg er en 13 årig pige, som også er træt af livet.. går selv til psykolog.. vil ikke anbefale det, da jeg overhoved ikke får noget ud af det. jeg skader også mig selv..du er velkommen til at skrive til mig, hvis der er noget. [l]

Jeg vil bare ikke til psykolog. Det har jeg heller ikke tid til.

Ok tak.

at få en seng at hvile på i skolen, hvis du er træt.

Der er ingen som vil det men nogle gange er det sku nødvendigt og hvis nogen har tid så er det en 15årig knægt.
Tænk over det min ven

Hvis nogen har tid så er det en 15 årig knægt? Vil du være sød at trække den tilbage!
Jeg har stress 24/7. Jeg skal gøre ting fra jeg står op til jeg gå i seng, jeg har aldrig fri til bare at slappe af! Og hvis jeg havde ville jeg slet ikke skrive herind om mine problemer for så ville de slet ikke opstå!
Alt hvad jeg har brug for er mere tid!
Jeg hunser rundt fra jeg står op til jeg går i seng. Så kom ikke her og sig at alt jeg har er tid.

Og hvad betyder det på dansk?

Man behøver ikke have det meget skidt, eller overhovedet have det dårligt, for at opsøge en psykolog.
Det er naturligvis en del billigere hvis man fejler et eller andet, og man kommer med en henvisning.
En tur til en psykolog, kan hjælpe en med at se tingene på den ny måde, og man kan få nogle værktøjer.
Det er ikke noget med at du ligger på en sofa og græder hele din livshistorie ud.
Det er dybest set bare en samtale med et andet menneske, der kan forstå hvad du siger, og kan give dig hjælpemidlerne til at arbejde med små og store ting. En form for hjælp til selvhjælp.
Det kræver naturligvis at man får fat i en, der ikke bare opfatter alle på en vis alder, som en gang hormonelle teenagere.
Du skriver desuden du er selvskader og drømmer om en psykisk lidelse. Det må vist være godt not tegn til at du skal have noget hjælp.
Måske behøver du slet ikke en psykolog. Måske er en tur ned til din egen læge, og en samtale med denne rigeligt for dig.

Så kunne det være at du skulle tage det op med dine forældre, så I kunne finde en anden du kan gå hos.
Det er ikke alle psykologer man lige klikker med.
Men man skal naturligvis også være åben.
Jeg begyndte hos en psykolog da jeg var et år eller to ældre end dig. Han kunne slet ikke håndtere det jeg kom med, så vi fandt en anden psykolog, og det har ændret en hel masse ting i mit liv.
Jeg bruger hende stadig, her 10 år efter.

Det er ikke fordi jeg vil fornærme dig, men medmindre du har 3 jobs ved siden af din skole samt aften arktivitetor så er det ikke fordi du mangler tid.
Du kan droppe nogle af de ting som du stresser rundt med for dermed at sætte fokus på dit helbred, det er altså vigtigere.
Det er ikke for og lyde hård eller led men du må priotere.

Du smider om dig med ord som "stress" og "depressiv".
Hvis du reelt er stresset, og det ikke bare er noget du tror du er, og det samme er gældende for din depressive tilstand, så burde du måske drosle ned.
Der er rigtig mange der tror de fejler noget, fordi de måske er nedtrykte i et stykke tid, eller måske er der meget stress på i en periode.
Du kunne egentlig passe ind i begge kategorier...
Hvis du føler dig nedtrykt i mere end 14 dage i streg, er det tegn på en depression. Ikke bare smådårligt humør, men reelt nedtrykt, manglende vilje/energi til at stå op om morgenen o.l.
Stress kommer til udtryk ved at man f.eks. begynder at virke distræt, man får hovedpine, mavepine e.l.
Fysiske symptomer kan også være et udtryk for en begyndende depression.
Hvis du tror der er noget, og du skriver her inde, så må du jo ønske noget hjælp.
Så snak det igennem med dine forældre, eller en anden voksen du har tillid til.
Hvis du har tid til at skrive på nettet, har du også tid til at bruge ½ time på at snakke med en du føler du kan stole på.
Problemet er ikke tiden, men at tage skridtet.

Jeps

"Har ikke tid" er ingen undskyldning.
Hvis man virkelig har meget at se til er det måske på tide at trappe ned, for chefer og ledere gælder det blot om at uddelegere arbejdet til dem de stoler på, så har de lidt mindre at tænke på......og kan måske redde et skrantende ægteskab og eget helbred.
Har man mange interesser der kræver 24/7 opmærksomhed kan man også droppe et par af dem.
Uoverskuelige ting kan give stress, og senere depression, så gør noget ved de ting der stresser Dig her og nu istedetfor at skubbe problemerne foran Dig.

kender det lidt selv "lidt" fordi det sagtens kunne være meget, har en søn der tænker ligeså. om man er til den ene eller den anden slags partner, er ikke det der tæller , men om man husker de små sejer i hverdagen, man skal ikke gå i troen at alle andre har svaret på alt, alle tager forkerte beslutninger og alle tager rigtige.har man troen på en ven ,kæreste bare en er et tegn på at man vil livetså er der en du kan snakke med, en du føler for(selvom det ikke er gengældt)er der nogle du vil glæde alt er tegn på liv. ved det kan se mega sort ud, og gør man en forskel, tro mig vi gør alle en forskel,hvis man gør ens forældre ked af det, er edt et tegn på at de holder af en og ikke vil undvære en. har selv en søn der er mentalt nede 95% af tiden , men damm vil ikke leve uden ham ,han er en del af mig de små sejre giver en + tankegang,

Hvad er dit formål med at skriv her inden? du skriver du gerne vil være normal og du gerne vil have livsglæde. men når nogen så foreslår at du skal gå til lægen og få lidt råd, siger du jamen jeg er ikke syg, så dårlig har jeg det ikke. når nogen siger at det er måske fordi du ikke er hoppet ud af skbet i nu, siger du jamen jeg er glad for at være homo. så er det bare lidt opmærksomhed du søger, eller er det nogle gode råd??? hvis det er gode råd du søger så være åbne over for de råd du får, hvis det er opmærksomhed så meld dig til et tv show. hvis jeg skal være ærlig synes jeg du er en lille lus, tag dog imod de råd du får, for du skriver jo selv du har det dårligt.

hvis jeg var dig vil jeg i første om snakke mig mine forældre om det elles vil kontakte min læge for at for snak

Hej du unge mand.
Det kan bestemt ikke være rart, at have det som du har. Hvis det er i forhold til din homosexualitet du har problemer, så har jeg hørt, at der findes en ungdomsrådgivning inden for det felt. Hvis du mener de kan hjælpe dig, så tøv ikke men opsøg dem så hurtig du kan.
Sig bare til, hvis du vil vide mere.
Mvh. Martin

Det er heller ikke fordi jeg regner med hverken at have stress eller depression, jeg har bare brugt de orde for at forklare hvordan jeg har det.

Hvordan finder man en person som gider lytte?

Ja undskyld hvis jeg lyder som en 'lus'. Jeg bliver bare nødt til at se på om reelt kan bruge de råd jeg får til noget. Og hvis jeg ikke kan må jeg da også sige fra.
Jeg forventer ingenting.