Som barn og ung er der mange ting man drømmer om at nå. At udleve mine drømme var altid noget jeg gik meget op i.
Jeg har heldigvis også noget at opleve rigtige gode ting i mit liv.
3 dejlige børn har beriget mit liv så meget.
Men som jeg engang skrev i min profiltekst, kæmpede jeg med kræften flere gange.
Så var jeg "rask" og så brød det ud igen. osv. osv.
Har altid været meget stædig og virkelig troet på, at jeg kom på benene igen.
Men må indrømme, at jeg ikke altid får ret.
Lægerne har hele tiden haft forskellige meninger og forskellige svar, men for en gang skyld kan de dog endelig blive enige. De kan ikke gøre mere for mig, kroppen kan ikke klare mere kemo, og strålingerne kan midlertidigt kun holde de værste smerter af vejen.
Jeg tror nok, jeg har affundet mig med, at sådan er det altså nu.. Men det har også taget mange dage, med tårer, bandeord, vantro, resignation og til sidst accepten af, at kræften nu endelig har overtaget.
Idag havde jeg ved hjælp af en meget nær veninde arrangeret et farvelmøde til alle dem der havde mulighed for lige at kigge ind.
Jeg lagde ud med, med det samme, at det ikke skulle være store tudedag, men derimod en hilsen og et knus til alle dem jeg havde kær, og som har støttet mig så meget i mine kampe her de sidste år.
Jeg har holdt meget af at skrive digte, har brugt det som adspredelse når tankerne trykkede for meget.
Nu sidder jeg her alene tilbage, har tændt en masse fyrfadslys, sat noget rigtig god stille musik på, og så tænker jeg tilbage på tidligere idag. Det var både psykisk hårdt, men alligevel også godt at få sagt farvel og tak til de mennesker der har betydet så meget for mig.
Jeg vil godt se dem inden jeg bliver alt for skæv af de smertestillende midler, der står til rådighed mod de gener der nu kommer.
Det føles lidt underligt at skrive dette indlæg, men jeg er glad for jeg gør det.
At jeg får lov at sætte ord på mine tanker, at dele dem med nogle der gider læse dette, og så samtidig sige alle en kæmpe tak for gode kommentarer, indlæg og debatter her på solen.
Jeg ved ikke hvor meget mere jeg kommer på fremover. Men jeg vil forsøge at "klikke" ind når det er muligt.
Som jeg startede med at skrive.. Husk at leve livet som du ønsker det, gem ikke noget til senere, men gør det du har lyst til mens du kan ;O)
Kræft er en frygtelig ting, jeg bliver så ked af det når det rammer børn, for de har hele livet foran sig. Jeg nåede da heldigvis at leve længe nok, til at føle, jeg også fik noget ud af livet.
Tror jeg stopper her... Sender mange gode tanker ud her på solen ;O)
tilføjet af myynameis
Kære sonna!
Sikke et smukt indlæg du har skrevt her på Sol..
Først blev jeg helt trist men lagde så mærke til al den kærlighed du skriver med og så blev jeg super gald på dine vejne over at du tråds sygdom har så stort overskud at du får sagt farvel til alle.
Jeg sender dig mange varme tanker
En Q
tilføjet af tomtitomtitom
Wow wow.
Hold lige et ojeblik.
Lad mig nu få, styr på hvad det er du skriver, og hvad du mener.
Jeg kan ikke skrive ret meget lige nu, men jeg ved noget, via andre om alternative behandlinger i California. Og desvære er det weekend, og jeg har ikke sat mig ind i sagen, men, !!! håbet er noget man aldrig, aldrig, aldrig opgiver.
Kræft er noget forfærdeligt, men det er også noget vi ikke ved meget om, og der er meget vi kan gør.
En af de bedste remedier, er om at være ligeglade med hvad andre synes om dig, og dine sygdom, tror mig, jeg har lidt erfaring her...
Jeg regner med at jeg kan kontakter dig på Sonna@sol.dk
hvis jeg kan få den information jeg tænker på, vil jeg kontakte dig på din email sol.
hvis dette er ikke korrekt, kontakt mig venligt på nico@n49.dk
Livet starter hvor andre tror det slutter.
beviset findes.
vh
Tom
tilføjet af aikon64
nej
hvor jeg beundre din styrke her i sådan en svære tid.
Selv om jeg ikke kender dig så føler jeg med dig og din familie.
Håber det bedste for dig i tiden som kommer nu.
tilføjet af kajsa_simonsen
Hej Sonna
Ja, jeg kender dig slet ikke. Det er det første indlæg jeg har læst fra dig.
Men sikke et indlæg!!! Hold da op hvor må du have det svært. :-( Jeg græd i hjertet da jeg læste det. Men det er flot at du kan skrive sådan, og at få sagt farvel på en ordentlig måde på den måde du har gjort, det er stort. Du virker også nogenlunde afklaret med din situation. Og vi skal så allesammen den vej på et tidspunkt (for at bruge en lidt slidt vending, men sand, det er den). Kræft er dog en forbandet sygdom, som ingen burde rammes af (der er også mange i min familie som har tabt kampen mod den møgsygdom, desværre).
Men jeg synes du har skrevet et flot indlæg.
Mange hilsner
Kajsa_S.
tilføjet af Delfinpigen
Mit hjerte græder for dig
Hej.
Håber det er okey jeg skriver her, fandt det tilfældig og da jeg har læst det græd jeg for det er på en gang ufattlig synd for dig og dine kære men samtid et flot indlæg hvor du har gjort op med dig selv at du må få det bedste ud af resten af livet dog håber jeg stadig de når at finde en helbredesmetode.
Min Mor har også kræft og kæmper for øjeblikket med det det svinger op og ned med hvordan det går ligenu er det heldigvis nogenlunde stabilt ( undskyld hvis jeg er hjerteløs at skrive sådan) du måtte gerne få min mailadresse og skrive hvis du ville snakke men kan ikke se hvor jeg umiddelbart kunne lægge det men ellers er jeg på netdating som delfinpigen hvis du kender det så kan du i hvert fald skrive der...
Jeg ønsker for dig at du må få et mindefyldt og dejlig tid med dine kære i den sidste tid og må gud passe på dig og dine kære. Jeg vil tænke på dig og sende mine varme tanker og håber englene er der og tager imod dig.
kærlieg knus og kram i den svære tid fra Delfinpigen
tilføjet af britzen
Sikke et overskud du har Sonna
Og hvor har jeg nydt mange af dine digte -
Været meget berørt af dem og den smerte de indeholdt, samtidig med håbet, som du ind imellem har ladet skinne i dem -
Jeg vil gerne give dig min hilsen og opmærksomhed, skal blot lige samle mig lidt for dine ord her kan man vist uden at overdrive kalde et :
wake up
Først vil jeg sige til dig, at jeg er meget ked af det på dine vegne at du ikke vandt denne kamp, for jeg ved du har kæmpet og kæmpet bravt, også for at finde lyspunkter og holde fast i de vigtige ting livet har at byde os midt i smerte og bitre kriser -
Trods dit meget triste budskab og farvelhilsen, finder jeg dine ord positive og meget kærlige, du er et meget specielt menneske at du ved det -
Du har gode varme mennesker omkring dig, det kan jeg forstå, når du skriver om din dag idag og det er guld værd -
Vi ved alle at vi ikke er her altid, men vi vil gerne herfra når vi føler os mæt af livet og helst uden smerte, jeg håber for dig at du får al den hjælp du har brug for og ikke mindst at du føler dig mere parat til at give slip, nu du har reflekteret så meget som du har gjort i denne lange og seje tid du har været syg -
Jeg kender ikke din historie i detaljer, men jeg kan forstå at du har accepteret lægernes prognose for din sygdom, eller ihvertfald erkendt det -
Jeg syntes ikke det er let at give dig ord med på vejen, men jeg ved at det er vigtigt at være synlig og blive set/hørt også og især NÅR man er i en situation, der skræmmer de fleste af os -
Det værste er at andre flytter sig fra en, når livet er svært, det fortæller godt nok om deres/vores egen egen angst eller deres/vores følelse af uformåenhed i forhold til, hvordan de/vi skal reagerer bedst overfor et medmenneske, som er i din situation -
Derfor gør jeg mit bedste for at tage dine ord til mig og vise dig det, du er ikke usynlig og at jeg føler med dig -
Jeg vil ikke være så arrogant at påstå at jeg ved hvordan du har det, for det gør jeg ikke, men når jeg prøver at forestille mig i din situation, og hvordan jeg evt ville føle mig ved den, så har jeg en lille snert af, hvordan du må have det -
Ud fra det er det jeg vil sige til dig, at du er et utroligt stærkt, varmt og modigt menneske, dit lys brænder med klar flamme, trods dit budskab og det er dælme fantastisk -
Jeg sender dig varme tanker og ønsker alt godt for dig -
Må dine nære og kære være om dig og bringe dig glæde -
Må engle værne om dig og bringe dig trøst -
Kram fra
guller
tilføjet af tomtitomtitom
tIL SIDST
Fokkov med hvad andre mener, hvad din læge mener.
Hvad er det du selv mener.
Vil du give up?
Hvis ikke, vil jeg gøre en indsats, fordi, du gør.
Skriv mig, om du læser din email, det er nok for mig.
vh
Tom
tilføjet af LepAkAHenrik
En tåre i øjenkrogen
Vil godt starte med at jeg sige, at jeg har dyb respekt for dit indlæg. Selv har jeg for mindre end en mdr. siden midstet et fam. medlem af selv samme årsag, og må sige at jeg har dyb respekt for, at det er lykkedes dig at gøre det som man måske kunne ønske at flere havde overskud til.
:´-<
tilføjet af ftg
Kære Sonna
Stol på Gud. Han vil tage sig af dig. Bed til ham, så vil han hjælpe dig.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af puspigen
en stærk sjæl i en svag krop
Jeg bøjer mit hoved for dit indlæg. Du er en stæk kvinde i en svag krop. Jeg forstår at du opgiver.....at du slipper det du har mest kær...livet og dine omgivelser. Det må være svært for dine børn. Du er nu den svage men vil måske også være den stærke for dine børn. De vil savne dig overalt på denne jord. Jeg syntes det er stærkt gået du har lavet den afskeds arrengement for dine veninder. Jeg syntes det er godt at du har overskud til det inden du bliver sløvet af medicinen. Jeg håber ikke du får for mange smerter...jeg håber du får det godt det andet sted du skal hen efter det her liv. Jeg har også altid sagt at man skal leve nu....ingen kan lave om på det der er sket.....og imorgen ved ingen hvad der sker. Jeg sender dig varme og hjertevenlige tanker. KNUZ
tilføjet af dreamchaser
må du
når du forlader denne jord, lade din sjæl flyve op og blive en stjerne på himlen, så vi andre kan nyde synet af et godt menneske, der har bidraget positivt til denne verden. Guderne er egoistiske og tager de bedste til sig, medens vi andre må vandre i skyggernes dal.
tilføjet af jette-unlogged
Sikken et brev...
Kære SONNA.
Jeg hører til dem, der ikke kendte til dig og din historie før igår, hvor jeg stjæler vers fra dit fine digt: 'Evigheden og havet' og anbringer det, ja nu virker det temmelig malplaceret, i et yderst materielt og ironisk indlæg.
Og så læser jeg nu dette fantastiske brev, der vitterligt slår benene væk under en.
Sikken en skrivegave du har!
Sikken en styrke du har!
Sikken en afsked du tager!
Jeg kan forstå du har været syg længe, du lyder temmelig afklaret.
Jeg tror ikke, at vi kan sætte os ind i din situation, selvom vi forsøger.
Vi kan kun forholde os til den på et teoretisk plan, vi har haft familie og venner vi har mistet og sørget over, men det er bliver på abstraktionens niveau.
Det bliver dog også vores tur engang, det er blot et spørgsmål om tid.
Derfor er det godt at blive mindet om, at vi skal huske, hvad det drejer sig om her i tilværelsen, mens tid er.
Jeg håber og tror de kan holde dig smertefri.
Mange kærlige hilsner og tak for dit bevægende brev fra jette-
tilføjet af mancph
åhhh sonna
Smukt skrevet, og alt er næsten sagt.... men jeg hæfter mig mest ved, at du vil klikke ind i ny og næ---- og DET vil jeg glæde mig til, kære! knus mancph
tilføjet af dominique
Med tårer
Med øjne der er blændet af tårer, læser jeg dit indlæg.. kære Sonna mit hjerte bløder for dig og din familie..Jeg vil ønske, jeg kunne gøre eller skrive noget for at trøste og afhjælpe dine smerter.
Men sandheden er jo, at der er ingen ting eller ord som kan fjerne, den smerte man føler, når man skal efterlade det bedste man har her i livet tilbage på jorden, nemlig ens børn og familie..
Jeg ønsker dig alt godt, i denne svære tid..
Mange knus og tanker..
tilføjet af takanastruppi
Ved ikke hvad jeg skal skrive
Meget stærke ord du har forfattet. Jeg ville ønske at man kunne sige god bedring, men det lyder lidt hult nu, eller hvad?
Jeg vil tage dit råd om at leve hvert minut af livet mere seriøst, men i sidste ende er vi vel isamme båd?
Du skal afsted lidt før os andre, men vi skal jo alle dø?
Snakkede med en 16 årig pige der prøvede at begå selvmord i forgårs, og jeg sagde: Er det ikke lidt tidligt at tage afsted - du er jo næsten lige kommet?
hej
tilføjet af drudeheksehyl
Kæreste Sonna
Alle ord klinger hult nu og det er utrolig svært at skrive et eneste fornuftigt ord.
Men du har på trods af din situation stadig kærligheden i dit hjerte.
Jeg sender dig de bedste tanker og tager lige en sludder med ham deroppe,der kan være lidt svær at få øje på til tider.
De varmeste tanker.
Kærlig hilsen
Drude
tilføjet af Tænkeren
Et brev så smukt
som du har skrevet, gid der var mange som dig, jeg kan ikke sætte mig nok ind i din situation vi lærer lidt når vi mister en meget kær- lærer at ikke lade bagateller styre vores hverdag sætter lidt mer pris på fam. og venner,- dine 3 dejlige børn har vel nok en ballast i den opvækst du har givet dem.
de varmeste tanker følger dig.
tilføjet af piglet45
Kære Sonna.
Det er med tårene trillende ned af kinderne jeg læser dit indlæg. Jeg ved, for en enkel gangs skyld ikke hvad jeg skal sige. Jeg går ud fra at du sidder med de samme tanker og følelser som min mor gjorde det i 94, da hun fik af vide at hun også skulle tabe krigen mod kræften.
Dit overskud og din livsvilje rammer mig direkte i maven, og jeg sidder med en dårlig smag i munden af at jeg har brokket mig for meget og for tit i mit eget liv. Alle petitesser som i bund og grund er så ligegyldige. Hvorfor skal der tragiske hændelser til før man begynder at evaluere ens liv? Dit indlæg har i hvert fald systet godt og grundigt op i mit nu.
Sonna......Jeg ønsker dig det eneste jeg kan ønske dig nu, og det er resten af dit liv uden smerter.
Kærlig hilsen Kajsa
tilføjet af hoenemor1001
Stærkt, stærkt
Jeg skulle bare lige ind og kigge her en søndag morgen, ser din overskrift og tænker: "Nå, er der nu igen en, som ikke gider være på SOL pga. debattonen".
Derefter klikker jeg på den. Jeg skal ellers love for, at jeg er vågen nu. Det er stærke sager. Jeg sidder med tårer i øjnene og føler, at jeg er ramt af en lige højre direkte i mellemgulvet. Du er en stærk person med en livsvilje og kampgejst, som man skal lede længe efter. Hvor ville jeg ønske, at jeg kendte dig, jeg føler, at jeg er gået glip af noget, fordi vi to ikke er rendt ind i hinanden på et tidligere tidspunkt. Du er intet mindre end et fantastisk menneske. Stærkt, stærkt indlæg!
Men husk at bevare håbet. Det er håbet, der holder os i live. Lad dig ikke snyde, men lad dig heller ikke skræmme. Lev dit liv! Ingen af os ved, hvor meget vi har tilbage! Sørg for at nyde DIN tid. Skriv breve til dine børn, skriv dagbog, hold af dine kære! Jeg vil holde lidt øje med og glæde mig til dine indlæg, hvis du kommer her på SOL.
mvh hønemor1001
tilføjet af eks-vidne
Kære Sonna
Tak Sonna fordi du deler dit farvel med os, tak fordi vi igennem dig kan se, hvor godt det er at få sagt ordentlig farvel, til dem man elsker og holder af. Det er godt for alle parter.
Jeg ville så gerne skrive noget inderligt trøstende til dig. Men jeg deler de samme følelser som de andre, der har skrevet til dig. Sidder her med tårer i øjnene og en klump i halsen. Og mærker hvordan maven trækker sig sammen.
Jeg ønsker for dig at din sidste tid må blive god trods alt.
Sender dig masser af varme tanker,
Kærlig hilsen
Manjana
tilføjet af g-l
Smukt, flot og stærkt
Som alle andre før mig, er jeg ude af stand til at sige noget, der kan hjælpe dig. Men også jeg synes, det du beskriver, er skrevet meget smukt.
Det at tage afsked med alle sine kære, som du har gjort er rigtigt smukt og forhåbentligt, bliver det et godt minde for dine kære.
Det at have de holdninger du har og kunne udtrykke dem så klart som du gør her, er rigtig flot!
Det at fortælle os andre her på solen, at du nu tager afsked med os (må med skam melde, at jeg ikke kan mindes, jeg er støt ind i dig før, men det gør ikke min medfølelse med dig mindre. At skulle herfra som 44 årig, er URIMELIGT!) og hvordan du har haft dine kære hos dig igår til afskeds"fest", er så STÆRKT, at jeg ikke har ord for det!
Jeg ønsker for dig, at din sidste tid her på jord, må blive så smertefri som mulig og at du, på trods af medicin osv. kan få det bedste ud af dagene.
Modtag mange, varme tanker fra en ukendt, som synes du klarer det smukt, flot og stærkt!
Gid der var flere af din slags, så tror jeg, at verden var et bedre sted at være.
tilføjet af najja
En stor tak
til alle jer kære, der har sendt mig et ord med på vejen.
I skal vide, at det har varmet så meget i denne svære tid.
Idag skal jeg ned og besøge et hospice center, hvor er det godt
at der findes sådan tilbud.
Ønsker jer alle en rigtig dejlig dag :O)
tilføjet af herete
Du er en stærk og klog kvinde Sonna.
Har efter dit indlæg her læst mange af dine smukke indlæg. Hvor er de givende:-)
Du har levet et rigt liv,ellers kunne du ikke skrive som du gør. Og det er det som er det afgørende IMENS vi lever (vi kan alle dø imorgen..intet er sikkert!) at føle og give udtryk for livets betydning som du har gjort her på debatten.
Ja jeg tror jo at livet (åndeligt talt) FORTSÆTTER efter døden. Men at kroppen er en "overfrakke" man så at sige man lægger fra sig, når den er blevet slidt op. Men vigtigt at man lige til det sidste er vågen åndeligt talt..og det er du virkelig.Tak for dine dejlige indlæg her :-)
Jeg personligt er ret overbevist om at ånden fortsætter sin rejse..
Knus
Pus
tilføjet af Jeannette H
Ønsker dig en god rejse...
Kære dig
Håber du får mulighed for at nyde noget af den sidste tid du har tilbage her i denne verden. Jeg vil ønske dig en god rejse, der hvor du end skal hen.
De bedste tanker til dig som er så stærk, at du har overskud til dette brev.
Jeannette
tilføjet af dulkis
Jeg er hoppet uden om dit indlæg indtil nu
- fordi jeg under ingen omstændigheder kunne finde noget "passende" at skrive til dig. Men nu var der endelig én, der skrev hvad jeg har lyst til at sige til dig.
Tusinde tanker
//Dulkis
tilføjet af anonym
keare Sonna
God bless you.
tilføjet af En mor og mormor
Mange tanker
Kære Sonna.
Jeg sender dig og dine børn mange gode tanker.
Hvor jeg føler med dig og håber, du kommer herfra på en god måde.
tilføjet af holycow
hvor er du stærk
jeg er ret tom for ord lige nu og sidder med en klump i halsen og tårer i øjnene.
Hvor må det være ufatteligt hårdt og samtidigt befriende at kunne planlægge sin afsked med sine nærmeste - og hvor må det være hårdt for dine nærmeste at være vidne til din kamp..
Jeg føler virkeligt med jer og håber du finder styrken til at få gjort de ting du ønsker inden du skal på din næste rejse...
Lotte