Forlovelse eller ej?

jeg er sammen med verdens dejligste mand, og ham vil jeg gøre alt for, være hans kone, føde hans børn.
MEN han vil ikke giftes, eller forloves, min største drøm er at komme til at stå hvid brud eller få ring på, men får det nok ikke.
hvorfor er mænd så stædige???

Hvis han elsker dig så højt, så spørg ham om, hvorfor han ikke vil giftes... Du kunne jo sige, at du ikke vil løbe risikoen med et barn uden for ægteskab, da det er for usikkert. Hvis han foreksempel dør kan der komme nogle problemer osv...
det er da en mulighed.

Du må lige give os lidt mere at tygge på mht. hvor længe i har været sammen, bor i sammen, hvor længe har i gjort det, hvor gamle er i, er i begge parate til børn og hus og den helt store tur i giftekarrusellen? Er du/han skilsmissebarn, er der andre ting som kunne være begrundelse for hans vigen?.. har han det godt med dig, som du med ham?.. vil han ha børn med dig og alt det der ?

MVH
Omni

Hejsa :o)
Ingen indvendiger mod dine ønsker, men som mand mener jeg at have et par idéer om hvorfor din drømmemand ikke vil slæbes til alters.
Vi er så forbandet logiske, og kan ikke indse hvorfor I kvindemennesker kun mener at kunne blive lykkelige ved at tvinge os ind i et ægteskab.
Jeg har selv takket nej til ægteskab, af den enkle grund at jeg ikke kan se formålet. I og med begge parter nu får forældremyndigheden hvis det værste skulle ske, så er ALLE brugbare grunde væk.
Gu kan vi da gi jer en romantisk dag, og en fest med. Men behøver der da for pokker at være papir på?
Venligst Fandango, inkarneret ungkarl

Men dybden af min kærlighed er ikke baseret på hvor meget offenlighed jeg ønsker at blande ind i mit forhold.
Man kan ikke måle min kærlighed i antal bryllupsdage. Den oplever min udkårne dagligt. Og jeg behøvs ikke papir på min kvinde.
Mvh Fandango, enig med Baiz i så meget ;o)

Kærlighed måles ikke i ægteskab/ikke ægteskab. Men børnene og sammenleveren er bedre rustet og sikret, hvis man er gift.
Jeg ønsker mig da en ring på fingeren, når jeg er gammel nok, som siger til folk, at ham jeg går og fletter fingre med, det er verdens dejligste fyr, den perfekte mand. Han som får mig til at føle mig hel... Ham som giver mig lyst til at vågne om morgenen, bare for at se ham lægge ved siden af mig. At nogen elsker mig højere end noget andet i denne onde verden...
Min storebror sagde, da han for nogle måneder siden blev gift, at aldrig har han været så stolt, som da han sagde: "Dette er min kone"...
Jeg ønsker at signalere óver for verden, at ham jeg står med, ham jeg er gift med... Han er dejlig, vidunderlig, den eneste ene... og han er min!
jeg er håbløs romantiker, som nogen måske kan se ud fra mit indlæg...
Men stadigvæk mener jeg også at det er mest praktisk, at man er gift... Man undgår en masse problemer.

Hvis man lever sammen uden at være gift, og man er lykkelige og glade for livet sammen, hvad sker der så, hvis uheldet er ude og den ene dør. Der tilfalder ikke en krone til den der står tilbage. Eventuelle børn arver, men intet tilfalder kæresten, medmindre der er lavet et testamente hvor dette står.
Derfor er det vigtigt med papirer, så alle er sikret ved dødsfald og andre ting. En ægtefælle har noget at skulle have sagt, det har en kæreste ikke.

har prøvet, han siger til mig at det er fordi, at han IKKE tror på ægteskab.

Det kan godt være han ikke tror på ægteskabet, men... Hvis han ikke tror på ægteskabet, og kærligheden som er stå stor. Hvordan kan han så få sig selv til at få børn`? prøv at spørge ham om det. For det er da egentligt et godt spørgsmål.