Er der nogen fare ved den mad vi spiser?
SPISER du tre måltider om dagen? I så fald vil du, når du er blevet 70, have indtaget over 75.000 måltider. Hvis du er en typisk europæer, vil du blandt andet have spist cirka 10.000 æg, 5000 brød, 100 sække kartofler, 3 okser og 2 får. Betragter vi det som en sur pligt at spise al den mad? Nej, de fleste glæder sig til deres næste måltid og forbinder det med noget hyggeligt. Forstanderen af en husholdningsskole går så vidt som til at sige: „Mad er det vigtigste i livet.“
Oftest tager vi det for givet at den mad vi spiser, er som den skal være. Men hvis blot et af de ovennævnte 75.000 måltider skulle indeholde noget skadeligt, kunne vi blive alvorligt syge. Kan vi være sikre på at den mad vi spiser, er god nok? Flere og flere forbrugere har deres tvivl. I nogle lande har man sat stor fokus på fødevarekvaliteten. Hvorfor?
Hvert år bliver omkring 15 procent af Europas befolkning ramt af fødevarebårne sygdomme. I begyndelsen af 1980’erne førte giftig spiseolie i Spanien for eksempel til at over 1000 mennesker døde og cirka 20.000 blev alvorligt syge. I 1999 kom det som et chok for Belgiens befolkning at nogle af deres fødevarer såsom æg, fjerkræ, ost og smør muligvis var blevet forurenet med giftstoffet dioxin. For ikke så længe siden blev britiske forbrugere forfærdede over at høre at køer var blevet smittet med BSE, eller kogalskab, en situation som fik katastrofale følger for kødindustrien. Så udbrød der mund- og klovsyge, som medførte at millioner af køer, får, grise og geder måtte slås ned og skaffes af vejen.
Disse risici er alvorlige, men der er også andre faktorer som vækker bekymring når det drejer sig om fødevarer. Forbrugere er foruroligede over visse nye fremgangsmåder der bruges i forbindelse med dyrkning og forarbejdning af fødevarer. Europa-Kommissionen skrev i 1998: „Nye teknologier såsom bestråling af levnedsmidler og gensplejsning af afgrøder har været genstand for megen polemik.“ Forbedrer sådanne moderne videnskabelige metoder vores fødevarer, eller resulterer de i sundhedsskadelige produkter? Og hvad kan vi gøre for at sikre os at den mad vi spiser, er af god kvalitet?
Oftest tager vi det for givet at den mad vi spiser, er som den skal være. Men hvis blot et af de ovennævnte 75.000 måltider skulle indeholde noget skadeligt, kunne vi blive alvorligt syge. Kan vi være sikre på at den mad vi spiser, er god nok? Flere og flere forbrugere har deres tvivl. I nogle lande har man sat stor fokus på fødevarekvaliteten. Hvorfor?
Hvert år bliver omkring 15 procent af Europas befolkning ramt af fødevarebårne sygdomme. I begyndelsen af 1980’erne førte giftig spiseolie i Spanien for eksempel til at over 1000 mennesker døde og cirka 20.000 blev alvorligt syge. I 1999 kom det som et chok for Belgiens befolkning at nogle af deres fødevarer såsom æg, fjerkræ, ost og smør muligvis var blevet forurenet med giftstoffet dioxin. For ikke så længe siden blev britiske forbrugere forfærdede over at høre at køer var blevet smittet med BSE, eller kogalskab, en situation som fik katastrofale følger for kødindustrien. Så udbrød der mund- og klovsyge, som medførte at millioner af køer, får, grise og geder måtte slås ned og skaffes af vejen.
Disse risici er alvorlige, men der er også andre faktorer som vækker bekymring når det drejer sig om fødevarer. Forbrugere er foruroligede over visse nye fremgangsmåder der bruges i forbindelse med dyrkning og forarbejdning af fødevarer. Europa-Kommissionen skrev i 1998: „Nye teknologier såsom bestråling af levnedsmidler og gensplejsning af afgrøder har været genstand for megen polemik.“ Forbedrer sådanne moderne videnskabelige metoder vores fødevarer, eller resulterer de i sundhedsskadelige produkter? Og hvad kan vi gøre for at sikre os at den mad vi spiser, er af god kvalitet?