0tilføjet af

The Rolling Stones dør aldrig!

”Ja tænk, det er præcis 17 år siden jeg stod her og så dem – altså sidste gang jeg så dem.” fortæller en begejstret ældre herre til sin søn, der står med en fadøl i hver hånd, så faren har hænderne fri til at klappe i det sekund de går på.
Her et kvarter inden er stemningen Orange Scene fuld af forventning og godt humør. En kendt sandhed er, at Rolling Stones har det tilfælles med deres publikum, at der er lige så meget ungdom som alderdom tilstede, og at se 72-årige Mick Jagger spæne rundt på Orange Scene som en 19-årig teenager bliver kun mere imponerende med tiden!
Selv er jeg kun omkring 10 år i Rolling Stones-år, men i det sekund de første toner åbnede koncerten, kunne brølene fra de mange vi-har-været-med-hele-vejen-fans med gråsprængte hestehaler og forvaskede fan-t-shirts høres alle steder fra, og overdøvede enhver ung fans råb, og så var niveauet lagt.
De fire bandmedlemmer var i den grad på hjemmebane, under deres egne selvdonerede teltbarduner, og fik rocket gamle og unge fans i to en halv time. For mit eget vedkommende foregik det meste af koncerten på skuldrene af en fyr jeg aldrig fik navnet på, men jeg håber han ved at hans rygskader, som han formentlig mærker i dag, var et hele værd.
Ja ja, som man siger; en rullesten samler ikke mos og alt det der! Og går tilsyneladende heller ikke i stå. The Rolling Stones dør aldrig!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.