Lever ikke for at leve. Lever for at dø...
Lever ikke for at leve. Lever for at dø...
Og ventetiden er alt for lang...
I mange år har jeg overvejet selvmord, og har da osse prøvet det. Men blev selvskader i stedet. Piller, cutter, og brænder mig.
Det er længe siden sidst. Men nu er trangen der igen. Føler ikke at jeg har gjort noget med mit liv og alle mine drømme har jeg måtte droppe en efter en. Gård med masser af dyr, blev til, lille sted med får, blev til en skurvogn på landet. Intet kan gå i opfyldelse.
Kæreste har jeg ikke (osse noget jeg har måtte vælge fra), når jeg ik kan klare mig selv. Hvordan skulle jeg så kunne holde en fyr ud. Alligevel savner jeg det da.
Er "bange" for min far. Han bliver sur hvis jeg spørg om hjælp. Og det tære på selvtilliden. Jeg er 31 og burde kunne klare mig selv. Men med kronisk desperation, gigt og en lille snært af fibromyalgi, så er det bare pisse svært!
Grunden til at jeg stadig er her er at min mor ville gå helt ned, hvis jeg døde.
Mon man bare skulle påføre sig endnu et mærke. Var bare så stolt over at der er gået år siden sidst...
Og ventetiden er alt for lang...
I mange år har jeg overvejet selvmord, og har da osse prøvet det. Men blev selvskader i stedet. Piller, cutter, og brænder mig.
Det er længe siden sidst. Men nu er trangen der igen. Føler ikke at jeg har gjort noget med mit liv og alle mine drømme har jeg måtte droppe en efter en. Gård med masser af dyr, blev til, lille sted med får, blev til en skurvogn på landet. Intet kan gå i opfyldelse.
Kæreste har jeg ikke (osse noget jeg har måtte vælge fra), når jeg ik kan klare mig selv. Hvordan skulle jeg så kunne holde en fyr ud. Alligevel savner jeg det da.
Er "bange" for min far. Han bliver sur hvis jeg spørg om hjælp. Og det tære på selvtilliden. Jeg er 31 og burde kunne klare mig selv. Men med kronisk desperation, gigt og en lille snært af fibromyalgi, så er det bare pisse svært!
Grunden til at jeg stadig er her er at min mor ville gå helt ned, hvis jeg døde.
Mon man bare skulle påføre sig endnu et mærke. Var bare så stolt over at der er gået år siden sidst...