Mæææhh-mææh!!!
Tænk engang, der dør 42,000 amerikanere om året af psykofarmaka - og så siger psykiaterne at, at det er farligt, hvis patienterne stopper med medicinen! Men det er faktisk mere farligt, at begynde på psykofarmaka viser alle undersøgelser, om de dødelige bivirkninger, som er ved "medicinen"!
Tænk, al psykiatriens "videnskab" bygger kun på retorik i medierne, ikke objektiv forskning. At først begynder en psykiater at snakke om en "kemisk ubalance i hjernen", og så er det senere blevet til "videnskab" når man har sagt det til strækkelig mange gange i medierne!
Tænk, psykofarmaka giver ikke en bedre "psyke", den gør ikke folk raske, men de syntetiske kemikalier ødelægger til gengæld forbindelserne i hjernen, viser alle undersøgelser. Alligevel siger psykiaterne, at det er farligt for patienterne, at stoppe med medicinen!
Tænk, at alle de " hjernesygdomme" som psykiatrien har opfundet, at der er der aldrig er en eneste "sygdom", som er blevet verificeret gennem en videnskabelig test, ikke en! Men der dør flere tusinde mennesker af psykofarmaka hvert år alligevel!
Tænk, hele psykiatriens grundlag for "hjernesygdomme" og "kemiske ubalancer i hjernen" er bare er noget man formoder, altså et postulat, ikke videnskab, og så bliver en masse psykiatere enige ved en konference om, at indlemme disse postulerede "sygdomme" i bogen DSM, og så kalder man det for videnskab ud fra denne bog!
Der er altså objektivt set ikke nogen "sygdomme", men kun en formodning om, at folks psykiske problemer såsom stress, usikkerhed, sorg, selv overdreven glæde, og sågar når kvinden får den månedlige menstruation, og specielt børns spontane glæde, og besværlighed ved, at sidde stille i et voksent miljø - alt det kan nærmest klassificeres som "sygdomme" ud fra den vedtagne "videnskab" i bogen DSM!
Selvfølgelig er det i orden, at kigge på menneskets problemer i sindet, og at erkende, at mennesket tænker enormt meget, og måske burde lære, at koble af på en sund måde. Men at kalde det for "sygdomme", når det bare er noget man har vedtaget, og så bag efter forgifte folk med giftig psykofarmaka! Og så bag efter siger psykiatere, at det er farligt for patienterne at stoppe forgiftningen af hjernen med psykofarmaka, det er altså at vende tingene på hovedet! Og hvorfor gør de det så?
Det virker som om, at man først i psykiatrien selv har troet på disse vedtagne "sygdomme", for det er jo nemt at se, at mennesket i den moderne kultur er enormt stresset og måske tænker for meget. Men der er der andre sunde veje såsom meditation, og ikke gennem giftig medicinering af hjernen. Og det virker altså som om, at psykiateren af forfængelighed gerne vil kaldes for en læge i sindet, og derfor har brug for disse sindets "sygdomme" At en masse unge mennesker bliver forgiftet pga. psykiatriens forfængelighed, fordi de gerne vil være "læger".
Men psykiatere er ikke læger! En læge arbejder ud fra kliniske beviser, og objektive data. Han tager f.eks.en blodprøve, og kan objektivt verificere en tilstand fysisk - og prøver på, at helbrede sine patienter! Psykiateren peger på menneskets opførsel, og så snart det får ondt i livet, så kalder han det for en "sygdom", og kan derefter kalde sig selv for "læge".
Problemet er bare, at psykiske problemer skal man arbejde med psykisk, og ikke sygeligøre, og derefter medicinere med giftig psykofarmaka, som om menneskets naturlige tilskyndelser pludselig er "psykiske sygdomme". Forældre sender godtroende deres børn til psykiateren, fordi de er teenagere, og fordi de har de problemer rollen som teenager medfører. Men de unge mennesker får så i psykiatrien smidt en rolle ud resten af livet på giftig psykofarmaka. De bliver afhængige af medicinen, de tager 20-30 kilo på, føler de ikke kan være i kroppen, de føler en rastløshed, de begynder at tænke på selvmord, og kan se frem til en rolle, som "psykisk syg" i et bofællesskab resten af livet, og bliver så fyldt med psykofarmaka med giftige bivirkninger resten af livet.
Det kan vi simpelthen ikke være bekendt, og så samtidig kalder vi det for et civiliseret velfærdssamfund!
Tænk, al psykiatriens "videnskab" bygger kun på retorik i medierne, ikke objektiv forskning. At først begynder en psykiater at snakke om en "kemisk ubalance i hjernen", og så er det senere blevet til "videnskab" når man har sagt det til strækkelig mange gange i medierne!
Tænk, psykofarmaka giver ikke en bedre "psyke", den gør ikke folk raske, men de syntetiske kemikalier ødelægger til gengæld forbindelserne i hjernen, viser alle undersøgelser. Alligevel siger psykiaterne, at det er farligt for patienterne, at stoppe med medicinen!
Tænk, at alle de " hjernesygdomme" som psykiatrien har opfundet, at der er der aldrig er en eneste "sygdom", som er blevet verificeret gennem en videnskabelig test, ikke en! Men der dør flere tusinde mennesker af psykofarmaka hvert år alligevel!
Tænk, hele psykiatriens grundlag for "hjernesygdomme" og "kemiske ubalancer i hjernen" er bare er noget man formoder, altså et postulat, ikke videnskab, og så bliver en masse psykiatere enige ved en konference om, at indlemme disse postulerede "sygdomme" i bogen DSM, og så kalder man det for videnskab ud fra denne bog!
Der er altså objektivt set ikke nogen "sygdomme", men kun en formodning om, at folks psykiske problemer såsom stress, usikkerhed, sorg, selv overdreven glæde, og sågar når kvinden får den månedlige menstruation, og specielt børns spontane glæde, og besværlighed ved, at sidde stille i et voksent miljø - alt det kan nærmest klassificeres som "sygdomme" ud fra den vedtagne "videnskab" i bogen DSM!
Selvfølgelig er det i orden, at kigge på menneskets problemer i sindet, og at erkende, at mennesket tænker enormt meget, og måske burde lære, at koble af på en sund måde. Men at kalde det for "sygdomme", når det bare er noget man har vedtaget, og så bag efter forgifte folk med giftig psykofarmaka! Og så bag efter siger psykiatere, at det er farligt for patienterne at stoppe forgiftningen af hjernen med psykofarmaka, det er altså at vende tingene på hovedet! Og hvorfor gør de det så?
Det virker som om, at man først i psykiatrien selv har troet på disse vedtagne "sygdomme", for det er jo nemt at se, at mennesket i den moderne kultur er enormt stresset og måske tænker for meget. Men der er der andre sunde veje såsom meditation, og ikke gennem giftig medicinering af hjernen. Og det virker altså som om, at psykiateren af forfængelighed gerne vil kaldes for en læge i sindet, og derfor har brug for disse sindets "sygdomme" At en masse unge mennesker bliver forgiftet pga. psykiatriens forfængelighed, fordi de gerne vil være "læger".
Men psykiatere er ikke læger! En læge arbejder ud fra kliniske beviser, og objektive data. Han tager f.eks.en blodprøve, og kan objektivt verificere en tilstand fysisk - og prøver på, at helbrede sine patienter! Psykiateren peger på menneskets opførsel, og så snart det får ondt i livet, så kalder han det for en "sygdom", og kan derefter kalde sig selv for "læge".
Problemet er bare, at psykiske problemer skal man arbejde med psykisk, og ikke sygeligøre, og derefter medicinere med giftig psykofarmaka, som om menneskets naturlige tilskyndelser pludselig er "psykiske sygdomme". Forældre sender godtroende deres børn til psykiateren, fordi de er teenagere, og fordi de har de problemer rollen som teenager medfører. Men de unge mennesker får så i psykiatrien smidt en rolle ud resten af livet på giftig psykofarmaka. De bliver afhængige af medicinen, de tager 20-30 kilo på, føler de ikke kan være i kroppen, de føler en rastløshed, de begynder at tænke på selvmord, og kan se frem til en rolle, som "psykisk syg" i et bofællesskab resten af livet, og bliver så fyldt med psykofarmaka med giftige bivirkninger resten af livet.
Det kan vi simpelthen ikke være bekendt, og så samtidig kalder vi det for et civiliseret velfærdssamfund!