2tilføjet af

Regeringen vil fjerne stjernernes skattefordel

Regeringen vil stoppe fodboldstjernernes mulighed for at udnytte den lave danske forskerskat. I stedet skal udenlandske forskere have større skatterabat.
I dag slipper højtlønnet udenlandsk arbejdskraft med enten at betale 25 procent i skat de første tre år, de arbejder i Danmark - eller 33 procent i de første fem år. Men det er en skattemæssig "Berlinmur", der holder for mange eksperter væk fra Danmark, mener regeringen.
For at finansiere en ekstra skattelettelse til de kloge hoveder vil regeringen stoppe skatterabatten for de udenlandske sportsfolk, der kommer til landet.
En beslutning, der vil få alvorlige konsekvenser, advarer den professionelle sportsverden. For dermed vil de store profiler vælge Danmark fra, og det vil blandt andet svække fodboldklubbernes konkurrenceevne og vækstmuligheder.
Ud af de næsten 2900 personer, der i dag arbejder under forskerordningen, er de 152 fra kulturens og sportens verden.
http://tv2sport.dk/node/59035
tilføjet af

Og ?

Nogle fodboldspillere tjener rigeligt, den danske stat skal sgu da ikke hjælpe med til at financiere deres yachter i Monacos havn.
tilføjet af

Jeg hader at indrømme det

men jeg er fuldstændig enig med Troels Lund Poulsen - jeg kunne ikke have gjort det bedre selv 😉
Jeg kan da fint se, at det gør livet vanskeligere for en købeklub som FCK, men det gør helt sikkert, at superligaen får mere lige vilkår at arbejde under. Det er helt urimeligt at de høje spillerlønninger rundt om i Europa skal støttes af den danske stat, når f.eks. Martin Jørgensen gerne vil tilbringe sine sidste aktive år i Danmark.
Desuden kan det ikke undgå at smitte positivt af på det danske landshold, fordi det giver bedre avancementsmuligheder for unge talenter af egen avl. Og det er godt nyt for en fodboldentusiast som mig 😉
Samme begrundelse for genoplivning af eksporten af fodboldtalenter - flere og bedre unge spillere vil være efterspurgt i Europa som nogle af os husker det fra 70erne, hvor Lars Bastrup og Preben Elkjær 😃
Det er naturligt nok at de store klubber ikke hopper rundt af begejstring, men hvorfor spillerforeningen hopper med på den vogn, det forstår jeg nu ikke.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.