Perspektiv på livet
Vi befinder os i en tid hvor penge sættes over menneskeliv
Et land hvor man kun bli'r accepteret når man er æskestiv
Så man ønsker at bli' sat bare en smule pris på
I et presset samfund hvor man ville ønske man ku' tilstå
Og bare komme vider' føle heldet vende sommetider
Ha' et mål for livet og ik' bare skrive tomme sider
Så vi mennesker sku' ha' det godt og det bør vi gøre krav på
De fleste af os lever lige så usselt som en havmåge
Jeg recitere lige min dagbog ' verden er sindssyg'
Der er altid folk med brug for hjælp i hver en provinsby
Man ser drankeren på gaden fyldt op med ar for livet
Han finder kun trøst i de ting som andre ta'r for givet
Han bliver efterladt med sorg i hjertet i sin egen afkrog
Den eneste han ku' stole på nu var hans dagbog
Vi kender alle til karrierekanonen i form af manden
Det hårde slid hver dag gjorde han var ved at miste forstanden
Først gud og så fanden bedrog ham i helveds lænker
Hans firma gik konkurs, han endte som hjemmehjælper
Der er kvinden der længtes efter teenage årene
Hvor hun var ligeglad når folk sagde hun ik' var fornem
Hun var en af de typer der ku' gør' alt hvad der passede hende
Nu er tiden gået og hun står tilbage som en falmet kvinde
Typen der render rund i sit simple kluns og tror et slips er kunst
Og siger du ham imod brænder han af på et splitsekund
Fælles for dem alle: de bliver forfulgt af problemer
Systemet kræver vi alle skal opnå guld og være kometer
Et land hvor man kun bli'r accepteret når man er æskestiv
Så man ønsker at bli' sat bare en smule pris på
I et presset samfund hvor man ville ønske man ku' tilstå
Og bare komme vider' føle heldet vende sommetider
Ha' et mål for livet og ik' bare skrive tomme sider
Så vi mennesker sku' ha' det godt og det bør vi gøre krav på
De fleste af os lever lige så usselt som en havmåge
Jeg recitere lige min dagbog ' verden er sindssyg'
Der er altid folk med brug for hjælp i hver en provinsby
Man ser drankeren på gaden fyldt op med ar for livet
Han finder kun trøst i de ting som andre ta'r for givet
Han bliver efterladt med sorg i hjertet i sin egen afkrog
Den eneste han ku' stole på nu var hans dagbog
Vi kender alle til karrierekanonen i form af manden
Det hårde slid hver dag gjorde han var ved at miste forstanden
Først gud og så fanden bedrog ham i helveds lænker
Hans firma gik konkurs, han endte som hjemmehjælper
Der er kvinden der længtes efter teenage årene
Hvor hun var ligeglad når folk sagde hun ik' var fornem
Hun var en af de typer der ku' gør' alt hvad der passede hende
Nu er tiden gået og hun står tilbage som en falmet kvinde
Typen der render rund i sit simple kluns og tror et slips er kunst
Og siger du ham imod brænder han af på et splitsekund
Fælles for dem alle: de bliver forfulgt af problemer
Systemet kræver vi alle skal opnå guld og være kometer