Hej igen. Det er jo en dejlig mættende hovedret, du har planlagt for dine gæster, så forretten skal vel bare være et par gode mundfulde passende til et glas køligt hvidvin eller to. Så er festen og snakken da godt igang til svinet skal serveres.
Hvis du portionsanretter, så kunne servere:
RØGET LAKS MED GRØNNE
ASPARGES OG KRYDDERURTE-DRESSING
Regn med et par skiver laks og et par
letkogte asparges til hver. Køb også
2-3 bundter brøndkarse.
Dressing:
5 dl creme fraiche 38%
3 dl mayonnaise
2-3 tsk dijon sennep
Saften fra 1 lime
Et par bundter klippet purløg
Et bundt klippet dild
Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde:
Alle ingredienserne til dressingen røres sammen
og smages til med salt og peber. Dressingen
fordeles på de 50 tallerkner, og ovenpå lægges
et lille tæppe af brøndkarse. Garneres med
lakseskiverne, der er rullet op, og de grønne
asparges, der er skåret i passende stykker.
Flutes kan serveres til, men husk I skal have plads
til den helstegte grissebasse.
---------------
Du kunne også overveje "Torsk i slør" - opskriften er her:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=3&conference=203&posting=188317
Den kan portionsanrettes på ristet brød eller serveres på tag-selv-bordet på større fade.
--------------
Endelig er der jo "Tarteletter med rejer og asparges" på fade til tag-selv-bordet. 1 tartelet til hver burde være nok - men regn med at der vil være flere, der snildt kan sætte to-tre stykker til livs, nu de endelig er i nærheden af denne lidt glemte forret.
***********************************************
Desserter, der må du appellere til SOLister med en sød tand. Men kig lige ind i debatten på Mad og Vin, der har Julie Julemandskone efterladt flere lækre chokoladekageopskrifter, der går godt sammen med både frugt og is.
**********************************************
Natmad. Hvad er det for nogle gæster du har inviteret? Vil de være fulde til den tid? Så er en opkvikkende suppe, evt. løgsuppe altid en god ide.
Hvis dine gæster ikke er fulde, men blot opstemte og glade efter timers dans, så kunne et fad med rullepølse, spegepølse og ost sikkert vække begejstring. Hertil godt rugbrød, smør, fedt, sky, løgringe og kolde øl - plus koldt vand, som mange givet vil foretrække.
-----------------
God fødselsdag, tillykke og held og lykke med svinet. Min eneste betænkelighed er, at jeg ikke selv er inviteret med...;o)