Gider ikke mere

Ja, nu kommer der lige nogle ting ud.
Nej hvor er jeg bare træt af at jeg kun har min kæreste, de eneste andre venner jeg har bor på fyn (jeg er sjællænder) så jeg har næsten aldrig tid til at se dem.
Min bedste ven gennem 3 år har næsten lige svigtet. Han gider mig ikke mere, eller, han vil gerne snakke med mig når jeg er glad, han gider bare ikke når der er nogle problemer.
Jeg savner ham sådan. Jeg mangler virkelig en at snakke med ud over min kæreste, men der er bare ingen, og hver gang jeg åbner mig, går det helt galt, jeg ryger tilbage i mit "sorte hul", og kan så vente flere måneder på at det går over, og så ellers begynde forfra med at prøve at finde folk jeg tør stole på.
Jeg er så træt af at snakke med folk der siger at de gerne vil lytte, at jeg bare kan åbne mig. Og jeg er virkelig træt af at fortælle, at hvis de ikke gider mit humør, skal de bare sige til, så snakker vi om noget andet, hvis det er en dårlig periode. Jeg ender altid med at få et eller andet lort smidt i hovedet om at jeg er sygeligt egocentreret.
Er det egocentreret at man snakker om såvel negative som positive følelser, men er villig til ikke at snakke om de negative hvis det går andre på?
Jeg har tilmed prøvet, at et par mennesker ikke har villet snakke om dem selv med mig, og i sidste ende har jeg fået at vide, at jeg aldrig har spurgt ind til dem. Er det så underligt når man får at vide at de ikke gider snakke, fordi man alligevel ikke er gammel nok til at forstå det?
Jeg prøver virkelig at være der for andre, men det gør simpelthen så ondt, når man har været der i såvel medgang som modgang med en person, der har været virkelig langt nede, og man er blevet der, men hvis der så er noget i ens egen verden der går i stykker, så smutter de uden at kigge sig tilbage.
Det er som om der er et lille stykke der bliver revet ud hver gang dette sker, og jeg kan snart ikke holde til det mere.
Jeg var endlig holdt op med at have mine selvmordstanker, og så skal de bare lige komme igen... det har så resulteret i at jeg nærmest ikke har lavet lektier de sidste to måneder, er noget skidt på 2. år!
Jeg gider det bare ikke mere.
Jeg er pisse træt af at komme i skole, og få alt muligt karakterlort i hovedet. Er jeg virkelig den eneste person i hele verden der er godt tilfreds med 8 i så godt som alle fag?
Det er utroligt nedværdigende, når man er enormt glad for en karakter, men konstant får at vide at den er dårlig, og bliver spurgt om man ikke bare er enormt ked af at få sådan en dårlig karakter.
Jeg føler virkelig ikke at der er nogle der kan lide mig, ud over min kæreste, og to veninder, og det er simpelthen ikke nok.
Det er faktisk blevet så skidt, at ikke engang mine dyr kan få hevet mig ud af mit dårlige humør, og jeg kan kun lige overkomme at fodre dem, skifte bur og nusse lidt.
Jeg er bare så træt af det hele.

Hej.
Jeg sidder da og bliver helt ked af at læse dit indlæg.
Har det rigtig skidt når andre mennesker ikke har det godt.
Men jeg har lige brug for at spørge dig om du ikke har søgt noget hjælp....tror jeg kunne være en god ting for dig,så du kan få løst op for noget af alt det du er ked af.
Hvad med evt at begynde at gå til noget sport....og der igennem få nogle gode og fornuftige venner....rigtig venner.De er helt sikker der.!!
Øvvvv det må være træls for dig at have det sådan her op til den søde juletid.
Men hvor er det dejligt at høre at du har en sød kæreste....vedkommende må da betyde alt for dig...men ok bruger du kun vedkommende...kvæler du nok personen.!!
Vil da også lige fortælle dig at,8 i karakter der da rigtig flot...vær bare stolt af det.
Jeg vil til slut ønske dig alt mulig held og lykke fremover.!
Jule varmt Knus Den jysk Q

Jeg har opgivet at søge hjælp... jeg er stødt på en psykolog der havde en reel interesse for mig, og resten har bare sagt at jeg har været helt normal, så det der med at søge hjælp, det virker ikke.
Jeg befinder mig (desværre) i en sund og rask familie, uden nogle egentlige problemer, og det gør tilsyneladende at jeg ikke kan blive ked af det, og at jeg kun er en medløber. Det er sørgeligt, men det er faktisk hvad jeg har fået at vide de gange jeg har bedt direkte om hjælp, og det gider jeg ærligt talt ikke igen.
Det er et ulideligt nederlag!
Det er nemlig det der er problemet, hvis jeg kun snakker med min kæreste - som jeg holder uendeligt meget af - så går det galt i sidste ende. Det ender med at vi køre død i hinanden, og det gavner jo ingen af os, og jeg synes det ville være synd at smide over 2 års udemærket parforhold lige ud af vinduet, fordi det bliver et for "klinet" forhold, og så ved jeg desuden ikke hvad pokker jeg skulle stille op uden ham!

Jeg forstår dig godt, lille ven...
De fleste mennesker har været i din situation,men du er måske mere følsom end gennemsnitet, og det gør mere ondt på dig.
Vi har alle sammen vores måde at takle de situationer du skriver om på. Du trækker dig tilbage, bliver ked af det, og værdsætter ikke dit liv som du skal.
Jeg synes du skal vende ting om og prøver på at se efter det du har i dig, uafhængig af andre mennesker. De andre skal ikke give dig så står påvirkning, og du skal være meget mere bevist om dig selv som du er.
Dagens samfund er egoistisk, mindre forventninger man har fra de andre mennesker, bedre man klar sig.
Du skal blive stærkere og parat til at tabe.
Dårlige karakterer som du kelder dem, betagner dig ikke som menniske, og er meget relative.De skal ikke forklares på noget som helst måde til familien eller venner. De er kun dine,og du skal ikke forklare dig.
Hvis du synes at det vil gøre dig glad med at forbedre de tal du får, må du finde ud af hvad er det der skal til. Er det manglerne kompetance eller manglerne selvtillid, eller noget andet...Der er mange ting man kan arbejde på, men problemet skal først defineres.
Du skal være glad at have din kæreste som lyter til dig og forstår dig. Der er mange som er helt alene i din situation og det må være endnu mere svært.
Prøv på at blive stærk og at lyse dine problemer selv i første omgang. Hvis de ikke kan overskues må du henvende dig til din familie. Men du har også nogle venner som lyter til dig,ikke, men du skal ikke altid komme til dem med problemerne,det kan tit blive for meget.
Verden er stor,og der er mange mennesker omkring, prøv at kigge efter, nye kontakter kan altid skabes, der tage bare lang tid til at opbygge noget betydningsfuld ud af dem. Det kræver masse af arbejde og energi, det skal du være klar over...
Og du skal aldrig opgive, aldrig...
Søg dine muligheder og være aktiv.
Bedste hilsner

1:
Du siger aldrig lille ven til en person der er ked af det (nej, jeg tager det ikke personligt)
2:
Du er desværre et glimrende eksempel på hvor meget uvidenhed der er her i verden.
Jeg er 18, og har i 8 år eller lidt over prøvet at komme af med det her, både ude og med hjælp.
3:
Åh gud, endnu en der begynder på den med "der er mange der har det værre" omgang.
Ikke at jeg tager dit indlæg ilde op, jeg kan bare ærligt talt ikke se hvad det skal til for. Jeg ved godt at det er svært at stå helt alene, men det gør det altså ikke mindre svært for mig. Og så er den med familien en dum ide. Måske virker min familie fin nok, men jeg hader at være social med min familie. Hader generalt at være social med mange mennesker på en gang.
Det er også et problem når man som teenager ikke fester eller drikekr (jo, det er faktisk et problem), man kan dyrke lige så meget sport man vil, og på andre måder prøve at være social, men når man ikke er glad for at feste, så er det næsten umuligt at komme ind nogle steder.
Se bare på mine kontakter... mine to veninder er på alder med mig, min kæreste er 14 år ældre, og min ene veninde er tilmed deprissiv og er på lykkepiller.
Det er ikke så pokkers nemt som folk lægger det ud. Bare fordi man har nogen, kan man sagtens være mindst lige så ensom, og føle sig lige så fortabt, som en der ingen mennesker i hele verden har.
Igen, jeg er ikke negativ, jeg er bare forundret over at folk gang på gang tror at det tilsyneladende bare er "ligetil" og man bare må "se lyst på tingene" for det er ikke altid en mulighed!

Hejsa
Jeg føler med dig. Det er hårdt, at føle sig alene i verden.
Jeg har selv erfaret, at når jeg forventer noget af nogen og dette ønske ikke bliver opfyldt, bliver jeg så utrolig såret. Derfor har jeg idag lært ikke at forvente noget af nogen. Så vidt jeg kan. Ingen er perfekte. :0)
For 1 1/2 år siden havde jeg rigtig mange venner, troede jeg. Det gik op for mig, at de var kun overfladiske venskaber og de gav mig intet.
I dag har jeg 3 gode veninder, og for at være helt ærlig. Så går det meget bedre, da jeg så giver de 3 mere af den jeg er. I stedet for at ligge det ud på en masse mennesker, som alligevel intet gav mig.
Det der er svært i den proces er, at holde fast i sig selv. At tro på at man er god nok. Der er mange mennesker som har nok i sig selv, hvilket i nogen sammenhæng er udemærket. Der findes ikke kun negativ egoisme, den kan sagtens være positiv. :0)
Sådan som jeg læser dit brev, ser jeg at du virker meget usikker på hvem du er. Dette er ikke et svaghedstegn, tværtimod hvis du vender det til din egen fordel. At du kigger på dig selv og den du er, istedet for at kigge på hvad andre er.
Du snakker om at blive svigtet, såret og at du har følelsen af du ikke er god nok. Tro mig, det har vi alle. Og dette er ikke for at nedgøre dine følelser, men for at fortælle dig at alle mennesker kommer i tvivl om sig selv. Ligegyldig alder.
Det der har gjort at jeg ser lysere på livet i dag er, at jeg har valgt at spørge mig selv til råds. Det lyder nok lidt underligt, men rent faktisk er der ingen andre der ved det bedre end mig selv. Det der er svært er, at finde ind til sig selv og lytte efter. Men svarene er i dit hjerte.
Tro på dig selv. Hvis et 8 tal er godt nok for dig, så betyder det intet om andre mener noget andet.
Du søger noget, men du bliver nød til at spørge dig selv om, hvad det er du egentlig søger. Og vær ærlig overfor dig selv.
Er det bekræftigelse af du er god nok som ven? At du er et godt nok menneske? At du ikke er alene om at have disse følelser? Hvad er det du søger?
Og når du så har sat dit mål fra hjertet, så gå efter det. Men vær vågen hele vejen til dit mål ellers miser du noget på vejen.
Dette som jeg har skrevet kommer af helt egen erfaring. Om det kan hjælpe dig, det håber jeg og hvis ikke. Så held og lykke til dig.
Og husk, der er altid lys hvor der er mørke. Du skal bare kigge i den rigtige retning.
Med varme hilsner
Jeanette

Hej, jeg kan godt forstå du er træt af det hele, sådan har jeg det også...
men man må bare prøve at få det bedste ud af alting..
må man spørge hvor fra sjælland du er?

Hej.. Jeg vil ikke sige særligt meget.. Men hvis du har lyst vil jeg gerne tilbyde mig som penneven:)
Jeg plejer at være god til at lytte/snakke, så det var ikke utænkeligt at jeg kan bringe lidt mere glæde i dit liv...
Så du er velkommen til at ligge en mail på dennizzz@solmail.dk, hvis du vil have min støtte..

Er ikke dem du fester og drikker med hver eneste weekend, så
mange unge er faktisk mere ensomme end dig. Desuden er der
mange som dig, der ikke gider feste hver eneste weekend, så
dem skal du ud og finde. Du kan sagtens finde hyggevenner,
der ikke har behov for at opføre sig som festaber hele livet.
Så du skal venner der har de samme interesser som dig, og
inviterer dem til middag eller te, kaffe og kage.
Desuden skal du starte morgenen med at tænke; Hvor er det
en dejlig dag, og jeg har jordens dejligste kæreste.
Når du går i seng skal du sige; Sov god min skat, og tak for endnu
en dejlig dag. Du er bare lyset i mit liv. Men husk det du siger skal
komme fra dit hjerte, så det ikke blive ligegyldigt.
Positive tanker er med til at gøre dig liv bedre, og med til at
du finder venner i dit nærmiljø.
Det kan også være at du har fået en vinterdepression, og den
kan behandles med lysterapi.
Link: http://community.netdoktor.com/ccs/dk/depression/facts/whatis/article.jsp?articleIdent=dk.depression.facts.whatis.dk_depression_xmlarticle_000202

Så du skal finde venner, der har de samme interesser som dig. Og
inviterer dem til middag eller te, kaffe og kage.

..Jeg syntes arligt talt, at de svar du har faaet
var arlige og gode..Synd at du ikke kan se det.
..Jeg tror du skal tage dig lidt sammen..
..Alt kommer ikke bare af sig selv - man maa selv
arbejde paa det og vaer saa lidt mere positiv..
Det er jo snart Jul - hvad med den? er det ogsaa bare noget der skal overstaaes i en fart..
Jeg beklager skriften - men jeg har ikke de sidste
3 bogstaver i alfabetet paa mit keyboard..

1:
Fest siger mig intet.
2:
Jeg er relativt positiv lige nu - bliver faktisk mere positiv i denne mørke tid.
3:
Hvis i ikke har andet end "tænk positive tanker" ideer så gider jeg egentlig ikke høre det, jeg får så meget af det bævl til daglig. Og jeg GIDER ikke høre på hvor mange der har det værre end mig. Det ved jeg god, der er små negerbørn der har det værre end mig... men hvis det er det diskussionen skal handle om, så start da et nyt indlæg?!

Alle jer der er kommet med noget reelt - tak. Det gør mig intet at andre har det på samme måde, eller værre, det er jeg fuldt ud klar over, og det hjælper faktisk ofte at få råd af folk der selv har stået i samme situation.
Jeg bor i den nordlige den af sjælland.
Dig med mailen (sorry, kan ikke lige huske dit nick) kan være at jeg følger op på dit tilbud.
Til jer der siger at man bare skal tage sig sammen og se positivt på det hele:
Det er fedt nok at i kan - men hold da helt kæft hvor er det godt at i ikke skal udøve psykolog hjælp!

For jeg har det på samme måde som du.Jeg er en Norsk pige der komm til Sjælland for snart et år siden, men jeg har bare min kæreste. Han er jeg selvfølgelig glad for!! Men det er og rart at have en venninnde at snakke sammen med!! Jeg har svært for at komme i kontakt med andre piger, måske fordi jeg efterhånden er blevet meget usikker på mig selv. Jeg fundere jo mangen ganger på om det er noget forkert med mig, siden jeg ikke har en venninne. Jeg tænker og mangen ganger på om det ikke er bedre at forsvinde fra jordens overflade!!

God jul til jer alle ........

jeg er en ung mand på 34 og jeg kan ikke mere jeg vil skide på alt jeg vil have det bestr hvis jeg tager mit mit eget liv kan ikke mere

kan ikke mere