11tilføjet af

Jeg kan godt køre bil... Jeg kan bare ikke bestå

Jeg har efterhånden været længe i gang med at tage kørekort, og i sidste uge dumpede jeg min fjerde køreprøve i træk. Det er ved at ødelægge min selvtillid fuldstændigt, og for hver prøve, jeg dumper, får jeg det dårligere med mig selv.
Min kørelærer har gang på gang forklaret mig, at jeg sagtens kan køre og at det derfor har undret ham, hver gang, jeg dumpede.
Den første prøve var en dum fejl og blev afsluttet efter mindre end 10 minutter. Det var dengang, jeg stadig havde min selvtillid i behold.
Den anden prøve bestod jeg lige netop ikke, fordi jeg startede dårligt ud med min teori om motoren og derefter lavede få småfejl under selve kørslen.
Den tredje køreprøve var jeg meget nervøs for at skulle dumpe endnu en gang, og derfor tænkte jeg ikke klart og overså nogle vigtige detaljer i trafikken.
I sidste uge gik det helt galt, da jeg var så nervøs, at prøven endnu en gang måtte stoppes efter kun 5 minutter.
Ingen af prøverne har hjulpet på min selvtillid, der ellers startede med at være i top. Efterhånden føler jeg mig som en idiot, fordi alle andre omkring mig bestod i første eller andet forsøg.
I bund og grund har jeg altid hadet at køre bil, også dengang, jeg endnu ikke var fyldt 18 havde jeg mareridt om at køre bil, og den had er efterhånden blevet til frygt og nervøsitet.
I mit tilfælde var min nervøsitet så ekstrem, at jeg bogstaveligt talt ikke turde at tænke på køreskolen i nogle perioder. Derfor kom jeg især teoretisk meget langt bagud i forhold til resten af klassen. Dette fik jeg dog rettet op på, da jeg opdagede, at jeg ikke ville bestå teoriprøven uden en stor indsats, og efter at have øvet teori i to dage gik jeg op til prøven og fik 0 fejl.
Derfor skulle man tro, at jeg bare kunne gøre det samme med køreprøven, men tværtimod går det dårligere for hver gang, og hvis jeg ikke består den femte prøve, tror jeg, jeg giver op.
Min kørelærer siger, jeg sagtens kan køre, men hvorfor føler jeg mig så ikke klar til prøven, og hvorfor kan jeg så ikke bestå prøven?
tilføjet af

måske

skulle du prøve en hypnotisør, som kan fjerne din nervøsitet ved den køreprøve, eller også lade være med at tage kortet?
Du skriver jo at du i bund og grund hader at kører bil!! så ser jeg da overhovedet ingen grund til at du tager kørekort, det vil da blive en pine for dig hver gang du så skal ud i trafikken.
tilføjet af

din kørelærer siger, ja tak

for han er kun intereseret i at tjene alle de penge han kan, fordi du er så uheldig at dumpe.
da jeg i sin tid tog kørekort var der ikke noget der hed et fast hold, man kunne bare tilmelde sig, og køre rundt i bilen, sammen med mere trænede elever, men vi gik naturligvis til teori sammen.
jeg havde aldrig forudset at jeg kunne tage kørekort ved første forsøg, for der gik vilde rygter om, at hvis man kom til køreprøve med en bestemt arrig motorsagkyndig, ja så ville man automatisk dumpe.
alle frygtede ham, også jeg, så naturligvis skulle jeg aflægge prøve hos ham.
i et kryds skulle jeg dreje til venstre, og altså holde tilbage for færdslen fra højre, den motorsagkyndige bremsede lidt, og så gik turen op på politistationen, hvor jeg fik en køreseddel, beviset før kørekortet.
du skal ikke være nervøs, at du ikke kender teorien bag en motor betyder ikke, at du ikke kan bestå, motoren er ikke en del af det sikkerhedsmæssige udstyr.
løft busten lidt, og stram ballerne, og brug en god duftevand, og smil, og fortæl den motorsagkyndige, at du er lykkelig for, at netop han har taget sig tid til at give dig et kørekort.
betal ikke for flere timer til kørelæreren, hvis han har udtalt at du sagtens kan køre, så er der ingen grund til at betale mere, eller skift evt. kørelærer.
tilføjet af

hypnotisør, hvad med en gang skarlandsfeber

det er da vist et dumt råd du kommer med, du læser for mange dameblade, det er jo netop kællingesladder der opfinder alle de unødvendige plattenslagere.
tilføjet af

Dødsbillister

Måske vore motorsagkyndige i virkeligheden er blevet bedre til at spotte dødsbillister og at det er derfor du ikke kan bestå. Du ved, rigtig mange dødsulykker sker faktisk fordi "DØDS" billister uberritiget og ved en fejl har fået deres kørekort.
Det kunne være, at du bare skal lade det blive ved det og ikke gøre yderligere forsøg. Måske vil du rede dit eget og andres liv ved ALDRIG at køre bil......bare et hint, tag hellere bussen eller din cykel😉
tilføjet af

Jeg ved ikke om du har

Været oppe hos samme motorsagkyndige, men, hvis så prøv en anden.
Jeg dumpede første gang jeg var oppe, jeg lavede ingen fejl?, så hvorfor pokker dumpede jeg så, jeg skulle over et kryde, lige over, i højre svingsbanen holdt der en lastbil fra postvæsnet, han fandt pludseligt ud af at den var helt gal, han skulle til venstre, så han tvang sig ind foran mig midt i krydset, og der holdt vi så til der blev rødt, lastbilen kunne ikke komme ud af krydset Pga modkørendene trafik, så da der blev rødt kunne han køre mod posthuset, og jeg kunne forsætte lige ud, det var jeg jo nød til, jeg holdt midt i krydset, men det dumpede jeg på.
Jeg fortalte det til min kørelære, så da jeg skulle op næste gang sagde han til mig at jeg skulle sige at det var venninge på en bakke jeg var dumpet i, men da han så spurgde mig om hvorfor jeg var dumpet første gang, der kikkede jeg ham ind i øjnene og sagde hvad der var grunden, også kørte vi en tur, det tog under 5 minuter, og vi kom ikke gennem nogle lyskurve.
Om der er en "morale" i det?, hvis der er det, så skulle det måske være det at du skulle sige til ham, at du er skide nervøs for ham, og at du sagtens kan køre bil, bare ikke med ham ved siden af, det kan være at han kan hjælpe dig, de har en mulighed, jeg husker bare ikke hvilken, men der er en.
Held og lykke med det.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
tilføjet af

måske

siger din kørelærer at du sagtens kan køre bil fordi han/hun tjener jo lidt mere for hver gang du dumper og vælger at skulle forsøge igen.
Er man dumpet tre gange (måske allerede efter to forsøg) bør man tænke alvorligt på om man nu også bør køre bil.
tilføjet af

Mere logik...

For det første kan du jo se af nogle af de andre svar, at der er et vist lotterielement i det at tage kørekort.
Det er naturligvis forkert; men som du ser, er der nogle, der begår fejl, - og som alligevel får kortet, - og andre som ikke laver nogen fejl; men dumper alligevel.
Det er du simpelthen nød til at forholde dig til. Helt personligt mener jeg også, en del af spørgsmålene til teoriprøven er direkte vildledende; men det er en anden sag.
Brug de gange, du er dumpet positivt! Det viser jo bare, at selv om man føler, man behersker tingene, så kan der nemt opstå situationer, som bringer én på glatis. Og det gælder OGSÅ, selv om du består prøven, og derfor må køre. Det er værd at huske på.
Det gamle mundheld om, at det er først, når man har fået kørekortet, man skal lære at køre bil, - gælder stadigvæk. Kørekortet fortæller, at man kan færdes i trafikken på betryggende vis; men rutinen og evnen til at forudse situationer og bedømme andre trafikanter, kan man ikke nå at opbygge på den forholdsvis korte tid.
Kunne du forestille dig en kørelærer, som rent ud siger: Du får aldrig kørekort, for du kan ganske enkelt ikke køre bil!❓Nej, vel?
Det skriver jeg ikke, fordi jeg ikke tror, du kan køre bil; men jeg tror ikke, din nuværende kørelærer har lyst eller evne til at hjælpe dig over den hurdle.
Hvis du rent faktisk kører godt og er rimelig rutineret, og din nervøsitet kun skyldes et nærmest fobisk forhold til prøven, vil jeg også anbefale dig at prøve at finde en hypnotisør. For så er det jo nerverne, der spiller dig et puds.
Men det undrer mig lidt, at du ikke føler dig så sikker på dig selv, at det ikke er et problem at have den prøvesagkyndige ved siden af? Hvis du ikke selv føler dig sikker på dine evner som bilist, må du tage nogle flere køretimer, indtil du når dertil.
Du skal nå dertil, hvor du tænker: Det her kan jeg! - Så er det muligt, jeg får en eller anden dum eller sur prøvesagkyndig, som dumper mig af den ene eller den anden grund; men grundlæggende KAN jeg køre bil.
Nå, - der var lige en trold ind over, - med nogle bemærkninger om dødsbilister? Men dødsbilister er ikke usikre bilister, eller elever, som er nervøse til prøven. Dødsbilister er bilister, som tror, de er usårlige. Bilister, der tror, at uanset hvad de foretager sig, så vil et mirakel redde dem. Derfor kører de både alt for stærkt efter forholdene, og de tager ofte nogle helt afsindige chancer. Det går lige indtil den dag, hvor deres held slipper op.
Jeg har selv været passager hos sådan en engang. Sådan én, der mente, det var tilstrækkeligt, hvis der kunne være en sammenfoldet avis mellem bilerne, når man overhalede...
Jeg kan naturligvis ikke afvise, at du kan blive sådan én; men jeg tror ikke, sandsynligheden er ret stor. 😉
Om du vil have det kørekort eller ej, kan vi ikke afgøre for dig. Men hvis jeg var dig, ville jeg helt klart prøve med en anden kørelærer - før 5 køreprøve. Om ikke andet, så for at få et par friske øjne på, hvordan du kører.
Der er ganske meget forskel på kørelærere, - og der er også ganske meget forskel på kemien mellem lærer og elev.
Men jvf. det jeg skrev tidligere, synes jeg da, du skal overveje det grundigt. For - på den ene side er det hele spildt, hvis du ikke tager kortet nu. På den anden side kan det også meget vel være spildt, hvis du ikke har tænkt dig at bruge kortet, når du får det?
Som sagt skal de "gode vaner" og indhøstede erfaringer gerne indbygges i rutinen i tiden efter at kørekortet er erhvervet. Sørger man ikke for det, tror jeg nemt, man bliver en usikker bilist, og søger at undgå at køre bil. Og det er en ond cirkel.
Selvfølgelig kan du køre bil og tage kørekortet. Spørgsmålet er, om du vil?
tilføjet af

Bare kør uden kort

Du skal jo bare ud og øve dig, og det gøres bedst ved at køre alene uden andre i bilen og så kan du bestille en køreprøve senere. Du har jo haft massere af køretimer så du lærer intet nyt ved at spilde flere penge sammen med en kørelærer.
tilføjet af

Sikke noget pis

Folk som kører galt er spritbilister og folk der foretager sig alt muligt andet end at orientere sig i trafikken. Vedkommende er sikkert en udemærket bilist som blot skal have noget rutine.
tilføjet af

Selv pis med dig

Siden hvornår er det blevet en menneske ret at erhverve et kørekort?
Nogen har bare slet ikke talentet.
Der burde være grænser for hvor mange gange man kan gøre forsøg på at tage et kørekort.
Det er desværre ikke kun spritbilister og folk der ikke orienterer sig der kører galt.
Hvis det var det, så var det nok lidt nemmere at dæmme op for alle ulykkerne......tror du ikke?
tilføjet af

Ulovligt

Det er da ulovligt.
Medmindre man kan køre på et fuldstændigt lukket område.. hvilket de færreste har.
Jeg er selv ved at tage mit kørekort, og jeg er rent ud sagt rædselslagen for at køre bil (Og ret elendig til det også) og jeg har da tænkt at hvis det ikke lykkedes til køreprøven, så må jeg vel leve med busser indtil jeg tør prøve igen.
Det er surt og komplet nederen, ja, men andre alternativer er der jo ikke..
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.