savner ham, så det gør ondt.

hej jeg er en ung dame pige hvad man nu siger på 19 år, og har været sammen med manden i mit liv i over et halvt år, vi er for nyligt lige blevet forlovet i andledningen af vores halvårs dag.
vi har været glade for hinanden lige fra dag 1, da vi i tidernes morgen lærete hinanden at kende, vi blev hurtigt gode venner og hygge os sammen, og efter jeg afslutterede et meget dårligt forhold til min eks, hang vi mere og mere sammen, han var der altid for mig når jeg havde brug for det og til sidst kunne vi ikke nøjes som venner mere, vi faldt begge 2 pladask for hinanden og har siden da været sammen, selvom vi ikke bor sammen sover vi 6 ud af ugens 7 dage sammen, og vi skilles da når jeg skal på arbejde eller når han skal til sin ugelige familie besøg. men har i det ikke noget imod at være adskilt fra ham. for vi holder jo kontakten sammen løbende hen på dagen.
nu kom så den tid, som nok en del af danske unge mænd skal igennem.
min kære forlovede er kommet ind og skal tjene sin værnepligt.
jeg vidste det jo godt lang tid før vi kom sammen at han skulle der ind for han har nemlig gjort det frivilligt og det gør heller ikke noget, jeg vil aldrig stå i vejen for hans valg og slet ikke når han har glædet sig så meget til det.
så dagen hvor han skulle møde, kørte jeg ham op til kersernen og allerede der kunne jeg godt mærke at jeg ville hurtigt komme til at savne ham. han ville havde et hurtigt farvel og ses men tja jeg ville lige knuge ham lidt mere, og kysse ham farvel, så blev han sat af og jeg kørte hjem, jeg skrev en lang sms til ham, vidste godt han nok først så den om aften, så blev det aften og fik først 1 sms fra ham ved 23:30 tiden, han skrev bare kort han har haft en hård dag og han også savnede mig, også var der ikke mere i det, jeg skrev hurtigt tilbage til ham men han svarede ikke før en time efter også fik vi os en lille sms´er der.
og har siden da ikke hørt fra ham, jeg kan meget tydelig mærke at han har stor betydning for mig til hverdage, normalt når vi ikke er sammen hører jeg da lidt til ham løbende hen af dagen.
men nu hører jeg ganske lidt til ham, og ved jeg ikke skal frygte han laver noget rod. men savner ham bare så meget at jeg i ny og næ lige kniber en enkel tåre eller to, og ville så gerne hører hans stemme, ligge og kramme og putte mig tæt ind til ham.
ved godt han kun har været der inde i 2 dage og nu vil mange også sige jeg er hys på den, men dem gider jeg ikke hører på for har rigeligt i min mor der syns jeg bare har godt af det.
men fuck hvor gør det bare ondt at savne den man holder rigtig meget af, der må være andre der ude som læser dette der sikkert har prøvet det samme eller noget i den stil, eller nogen som nok kommer til det. men til min trøst så skal han ikke ned til krigen.
vil bare så gerne være sammen med ham lige nu, og prøver se på billeder af ham og nogle film men syns bare det gør det være.🙁
har skrevet om det til mine venner nogen siger "nårh 😉 du har det så hårdt😃 " og andre siger det er et godt tegn, på real love [l]
men det hjælper jo ikke på det at jeg savner ham [:*(]

.. når det rammer dig selv? Din reaktion er ikke okay.
Det er da fint du savner ham. Tænk engang hvis du ikke gjorde, og du havde forlovet dig med ham😮 Det ville da være noget rod.
Du skriver du ikke ville stå i vejen for hans valg. Det er så spørgsmålet om du overhovedet kunne det, men nu har du så valgt at være en byld i røven, så han skal have det dårligt med sig valg, som minimum i hvert fald dårlig samvittighed over, han ikke har en åben hotline til dig. LAD DOG MANDEN I FRED.
Se dine veninder, hæng hjemmer hos din mor - what ever, men lad være med at kontakte ham mere en én gang hver lørdag!!!! Han har glædet sig til det her. Lad ham engagere sig og få så selv et liv og en interesse.

Du er ikke en rar pige !
Få dig et liv og lad manden være i fred - omvendt kan man jo fra hans synspunkt håbe på du skræmmer ham laaaangt væk så han ikke havner i "Ååååhhh - jeg er sådan en lille fortabt pige du skal passe på" - fælden.
Søg hjælp.

Og at du så "sygner" hen fordi han ikke er der. Det skal du lige passe på med. Det er sundt at savne.
Men jeg tror du kommer til at trætte dine venner med din selvoptaget pine.
Hvis du ender med at at starte og ende hver sætning med hvor du savner din kærste.
Så kommer du hurtigt til at side alene og vennerne gider ikke at blive tudet ørene fulde med dit selvoptaget pine.
ham kærsten han elsker dig også. Men han er så i gang med noget der kræver at han er fysisk og derfor er træt når han kommer til sin køje. Der vil ikke være ret meget overskud før han er færdig. Ham kan du hurtigt få kørt træt, hvis du kræver alt for meget han ikke kan give.
Du må bare lære at sådan er det og han kommer hjem igen.
Lad være med at trætte dine venner med din selvoptaget pine. De gider den ikke i længden. De har ikke selv været ude for det og kan ikke rigtig sætte sig ind i det. Og når pladen kære i den samme rille. Så holder de op med at lytte.

han er jo " kun " i trøjen, og har kun været væk i et par dage, nej kære der er grund til at savne, hvis du som jeg skulle undvære ham for evigt,min dejlige mand er her desværre ikke mere, ham ser jeg først når jeg selv lukker øjnene for sidste gang,
Jeg ville gerne bytte med dig, hvis det lod sig gøre, nej kære glæd du dig hellere til du snart ser ham igen.
Hvis du virkelig elsker ham, så tænk på ham, og ikke dig selv.

jeg er også ret sikker på til bare handler om at tilvænne sig det, men det kom bare lidt uventet for mig at jeg reagerede så kraftigt på, og på en måde ja, den gang min mormor døde og hendes bror, var jeg også ked af det og det gik med tiden, men nu har jeg jo gennem det meste af mit liv været en lidt hardcore pige der skjulte sin sorg.
men det undrede mig lidt over jeg kunne reagere så kraftig på noget så simpel som en forlovet i mili og det er endda kun 4 måneder.
nok kan ens venner sige meget, og ja det hjælper også for nogle af dem kender jo også ham, men ville også hører det fra andres synsvinkel.
at nogen så har misforstået mig til jeg hænger op af ham som en byld, det nok min formulering osv.
for vi lever næsten som mand og kone når vi er hjemme sammen laver han tit det han vil og jeg laver mit, og tit er det også ham der planlægger vi skal være sammen selvom jeg nogen gange har sagt jeg er sent hjemme og vil ikke være så meget værd når jeg er så træt.
og alligevel vil han gerne komme, og en dag om ugen når han besøger sin bedstemor tog han før i tiden hjem til mig direkte, men jeg sagde til ham at han burde blive hjemme den dag så han også kunne være sig selv.

at undvære et menneske man har været symbiotisk med - det er kun naturligt!
Samtidig er det en fin mulighed for at få gang i ting og sager i dit eget selvstændige liv....dyrke dine venner, sport, film, cafeaftener, naturen, kunst osv...- alt det gode her i livet, nemlig🙂!
Lige nu oplever han på fuld drøn og udvikler sig menneskeligt...sørg for at du også gør det.
I har jo planer om at være sammen resten af livet, så både du og han vil jo have perioder hvor i af den ene eller anden årsag er lidt
væk fra hinanden...se de perioder som gaver...tidslommer hvor i kan undersøge jer hver især og komme stormende hjem bagefter og dele alt det nye i har lært....
Slap helt af...det ok at savne, du behøver ikke at blive totalt ulykkelig af det...medmindre det er dit valg😉.
Kh
A[s][s][s]

ja kan godt se hvad du mener, jeg er også begyndt at dyrke motion hver aften, det har jeg ikke gjort siden før jeg kom sammen med ham så det også dejligt at gøre det igen især fordi det også hjælper mig med at holde min egen sport oppe, men mit minus er jeg er ung og søger læreplads for at kunne komme ordenlig videre og på det punkt står jeg helt stille, passer godt nok mit fritids job (som jeg ikke er så glad for)
og hygger sammen med vennerne.
men ville så gerne ønske jeg også kunne finde noget nyt jeg kunne fortælle ham. for helt ærligt at sidde i kassen i en lille forretning det er sku da det samme dag ud og dag ind, måske en kunde der gjord noget også det, det.
og af at løbe er der nok heller ikke meget at fortælle om ud over hvor langt og hvad rute også den også død.
så jeg prøver ihærdigt (også før han kom i hæren) at sætte skub i min tilværelse, som skal præge mit liv frem over.
især også fordi han snakker om han gerne inden for nogle år gerne vil havde børn, men jeg har sagt jeg gerne vil havde min uddannelse på plads inden da, og det kan han også godt se. men det er en uddannelse der tager 4 år det lyder ikke af meget men når man ikke kan få den læreplads, kan det godt trække tiden ud [:|]

lige have lov at vænne dig til at i er væk fra hinanden...når nu i er vant til at være så tæt🙂...
Du ville aldrig fange mig i et løbesuit😃😃😃,,,jeg hader det simpelthen...men kan godt lide yoga - fordi det på en måde involvere
personlig vækst,,,at lære sig selv at kende og man møder altid spændende mennesker på yoga kurser...hvis du nu havde mod på at prøve noget måske helt nyt???...Tja den eneste vej omkring lærepladsen er at være original[f], anmasende[s] og fuld af positiv energi.
- der er altid en åben dør, man skal bare lige finde den😉
Så kære du - gå til den og hold hovedet højt,,,det er faktisk lækkert at få børn under uddannelse,,,du kan bedre frit tilrettelægge dit arbejde og din fritid end når du først sidder i trædemøllen...
Alt godt til dig og din kæreste[l]
A[s][s][s]

Tror nok jeg ved hvordan du har det. Min kæreste sidder inde og skal sidde inde mindst 1½ år mere, og det er virkelig hårdt. Jeg hører ikke så meget fra ham, som jeg tidligere gjorde. Jeg føler han er blevet mere afvisende osv.. Men jeg tror bare at vores mænd nok har en smule travlt og hårdt. Jeg har vænnet mig til det, men det har godt nok taget hårdt på vores forhold, at han skal være væk så lang tid. Der er ingen ting at gøre, end at vi skal lade dem vide vi elsker dem og venter på dem :)

så har han mere ene nok tid til at ringe til dig en gang om dagen tro mig

for din dejlig opbakning 🙂
nu dyrker jeg også noget kampsport ved siden af der møder jeg min gode gamle klub venner.
så der får jeg noget møde, og løber det bare mine egen selv træning når jeg kobler fra 🙂
ja jeg må jo bare gå til den, selvom jeg nogen gange finder det svært men med en godopbakning 😉 er der mere mod på det, mange tak for dit råd og støtte 🙂

jeg har faktisk lige som lige blevet ringet op af ham for en times tid siden, han havde det godt men også hårdt, men det der betød mest for mig var bare høre ham igen, og at han havde det godt. jeg ser også frem til fredag hvor jeg skal hente ham 🙂
men det lettede en del bare at hører ham så det var bare super skønt 🙂 [l]

kan godt se hvad du mener. og når du så skriver 1½ år så burde jeg virkelig være taknemmelig over jeg kun skal undvære ham i 4 måneder også endda kan se ham nogle weekender.
vil også virkelig forkæle ham når vi ses her på fredag, men ved ikke helt med hvad, han har selv sagt når han kom i hæren ville han ikke havde det usunde kager, slik, sprut osv.
så ud over at han siger hans ryg er øm og jeg nok skal klare den, så ville jeg nu gerne ønske jeg havde en idé til hvordan man virkelig kan forkæle en mand en weekend. uden at gøre det for usundt og for klæbende.

i to skal laver en aftale om at han ringer og siget nat nat til dig og det behøver ikke tag mere ene 3 min

lyder som en god ide 🙂