ikke klage bare luft
Jeg er lidt træt.
Jeg er alene med mine to dejlige drenge på 10 og 14 år
Jeg er under uddannelse, det er jeg for at hive vores leve standart op, det er jeg 37 timer om ugen på en dejlig arbejdsplads.
Jeg tager afsted kl 6 50 om morgenen og er hjemme kl ca kl 17 om eftermiddagen
Mandag får jeg ekstra undervisning i engelsk (da jeg er ordblind) fra kl 16 til 17 30, og er derfor først hjemme kl 18 30, der tager jeg lige fra job til ekstra undervisning.
tirsdag er jeg til ekstra undervisning i Dansk fra kl 17 30 til 19 30 af samme grund som før nævnt og der er jeg tidligst hjemme kl 20 30.
Onsdag har jeg teknisk engelsk i arbejdstiden fra kl 13 til 15 30.
Jeg er træt når jeg kommer hjem, men der er lige nogle ting der skal klares, det kender alle der har børn.
Dertil skal det siges at mine drenge er super gode til at hjælpe til, den store laver mad hver tirsdag til ham og lillebroren, som jeg så spiser rester af når jeg kommer hjem.
De begge to er i stand til at vaske tøj,og mange andre ting.
Den ældste har indlærings problemer, og ligger nu på et 5/6 kl niveau,selvom han skal i 8 kl efter ferien. Den lille er lige blevet tæstet ordblind, og skal efter sommerferien have en it rygsæk.
Jeg har oplyst på skolen at jeg selv er ordblind, og jeg prøver at hjælpe mine børn så godt son mulig, men jeg har ikke altid overskud til at hjlæpe dem, og der ligger tit mails på forælderintra om det ene og det andet, der enten ikke er lavet eller jeg nok lige skal hjælpe dem med.
Det summer hele tiden inde i mit hoved hvad lærende har sagt at jeg skal sætte mig ned og læse sammen med dem , jeg skal sætte mig ned og lave lektier , matematik ect. sammen med dem.
Men jeg må indrømme, jeg orker det ikke, Jeg er så tæt på målet, hvor jeg er færdig med min uddannelse, og jeg ved, at jeg vil få et godt job ,når jeg er færdig om 8 måneder. Men som jeg har det nu, er jeg ved at give op,droppe ud af uddannelsen, og være der 100 % for mine drenge, have overskud til at hjælpe dem når de kom hjem fra skole, og være mor med stort M.
Men hvis jeg dropper ud er hele den invistering jeg har gjort i at få os op på en bedre levestandart fulstændig tabt, og jeg er tilbage der hvor jeg kom fra, nemlig fra ingenting.Alt hvad jeg ejer her jeg kæmpet hårdt for.
Jeg vil ikke opgive den ekstra undervisning jeg får. Det har hjulpet mig så meget , og hvis jeg bare havde fået denne hjælp for mange år siden, hold da op hvor havde jeg ikke været idag.
Vi er flyttet til denne by for to år siden, jeg har ikke rigtig haft tid til at etablere et socialt netværk, så når jeg er færdig med de mange gøre mål, ja så er jeg for træt til at skulle igang med at lave et socialt netværk.
ind i mellem drømmer jeg om at der var en anden voksen der kunne hjælpe mig, bare en lille smugle, en der ikke var ordblind , som kunne hjælpe mine drenge med deres lektier. Der findes sikkert nogle unge studerende der gerne mod betalig vil hjælpe, og bare jeg havde pengene til det.(vi 3 lever for min voksen elev løn)
Åh jeg er træt, hvor finder jeg dog styrken til at forsætte. Hvor vil mine børn ende, vil de ende på samfundets bund fordi jeg ikke kan yde mere ??
Nå nu kalder pligterne igen inden jeg skal i seng så jeg er klar til at tage endnu en dag imorgen.
Jeg er alene med mine to dejlige drenge på 10 og 14 år
Jeg er under uddannelse, det er jeg for at hive vores leve standart op, det er jeg 37 timer om ugen på en dejlig arbejdsplads.
Jeg tager afsted kl 6 50 om morgenen og er hjemme kl ca kl 17 om eftermiddagen
Mandag får jeg ekstra undervisning i engelsk (da jeg er ordblind) fra kl 16 til 17 30, og er derfor først hjemme kl 18 30, der tager jeg lige fra job til ekstra undervisning.
tirsdag er jeg til ekstra undervisning i Dansk fra kl 17 30 til 19 30 af samme grund som før nævnt og der er jeg tidligst hjemme kl 20 30.
Onsdag har jeg teknisk engelsk i arbejdstiden fra kl 13 til 15 30.
Jeg er træt når jeg kommer hjem, men der er lige nogle ting der skal klares, det kender alle der har børn.
Dertil skal det siges at mine drenge er super gode til at hjælpe til, den store laver mad hver tirsdag til ham og lillebroren, som jeg så spiser rester af når jeg kommer hjem.
De begge to er i stand til at vaske tøj,og mange andre ting.
Den ældste har indlærings problemer, og ligger nu på et 5/6 kl niveau,selvom han skal i 8 kl efter ferien. Den lille er lige blevet tæstet ordblind, og skal efter sommerferien have en it rygsæk.
Jeg har oplyst på skolen at jeg selv er ordblind, og jeg prøver at hjælpe mine børn så godt son mulig, men jeg har ikke altid overskud til at hjlæpe dem, og der ligger tit mails på forælderintra om det ene og det andet, der enten ikke er lavet eller jeg nok lige skal hjælpe dem med.
Det summer hele tiden inde i mit hoved hvad lærende har sagt at jeg skal sætte mig ned og læse sammen med dem , jeg skal sætte mig ned og lave lektier , matematik ect. sammen med dem.
Men jeg må indrømme, jeg orker det ikke, Jeg er så tæt på målet, hvor jeg er færdig med min uddannelse, og jeg ved, at jeg vil få et godt job ,når jeg er færdig om 8 måneder. Men som jeg har det nu, er jeg ved at give op,droppe ud af uddannelsen, og være der 100 % for mine drenge, have overskud til at hjælpe dem når de kom hjem fra skole, og være mor med stort M.
Men hvis jeg dropper ud er hele den invistering jeg har gjort i at få os op på en bedre levestandart fulstændig tabt, og jeg er tilbage der hvor jeg kom fra, nemlig fra ingenting.Alt hvad jeg ejer her jeg kæmpet hårdt for.
Jeg vil ikke opgive den ekstra undervisning jeg får. Det har hjulpet mig så meget , og hvis jeg bare havde fået denne hjælp for mange år siden, hold da op hvor havde jeg ikke været idag.
Vi er flyttet til denne by for to år siden, jeg har ikke rigtig haft tid til at etablere et socialt netværk, så når jeg er færdig med de mange gøre mål, ja så er jeg for træt til at skulle igang med at lave et socialt netværk.
ind i mellem drømmer jeg om at der var en anden voksen der kunne hjælpe mig, bare en lille smugle, en der ikke var ordblind , som kunne hjælpe mine drenge med deres lektier. Der findes sikkert nogle unge studerende der gerne mod betalig vil hjælpe, og bare jeg havde pengene til det.(vi 3 lever for min voksen elev løn)
Åh jeg er træt, hvor finder jeg dog styrken til at forsætte. Hvor vil mine børn ende, vil de ende på samfundets bund fordi jeg ikke kan yde mere ??
Nå nu kalder pligterne igen inden jeg skal i seng så jeg er klar til at tage endnu en dag imorgen.