Mental-Robotterne danser og tror deres tro:
Information om Danmark
"Den danske udlandsgæld er pist væk!"
http://www.jp.dk/bors/artikel:aid=3651868/
Når du læser Jyllands-Posten den 31. marts 2006...
så tag det lige med et gran salt. Den danske såkaldte udenlandsk statsgæld udgjorde 90,7 mia. kr. ved udgangen af 2005, efter den var steget med 6,8 mia. i løbet af 2005. At den skulle være pist væk tre måneder senere virker lidet sandsynligt.
Nu er det i øvrigt således, at visse dele af pressen ynder kun at nævne udenlandsk statsgæld. Såkaldt indenlandsk statsgæld udgjorde 437,2 mia. kr., forudsat Den Sociale Fond til "den bogførte værdi" af 133,2 mia. kr. behørigt medregnes. Herfra har der været overført renter til afvikling af statsgælden de senere år.
Det er i øvrigt ikke nogen reel sondring mellem begreberne udenlandsk statsgæld og indenlandsk statsgæld længere, da store mængder statspapirer, mest statsobligationer, afsættes i udlandet. Den rigtige sondring ville være at opdele i lånegæld og statspapirgæld.
Statspapirgælden kan man så sige er relativt lidt mindre krævende i og med, at kurserne kan påvirkes af kronekursen. Men vi må da gå ud fra at indehaverne af statsobligationer skal have deres penge tilbage og helst med lidt rente. De penge kan så ikke bruges til noget andet - når bortser fra den Keynesianske Mönchhausen Myte med rytteren og hesten. Lånegæld er oftest aftalt i valuta og med mere ufravigelige tidspunkter for afviklingen.
Samlet beløb disse to størrelser sig altså til 527,9 mia. kr. pr. 31. december 2005, jfr. Danmarks Nationalbanks "Statens låntagning og gæld" 2005 - som rekvireres gratis via
http://www.nationalbanken.dk/ til levering i februar hvert år. Sluttelig skal det anføres, at der de senere år har været en række problemer med at få statsgældsopgørelserne i henholdsvis Danmarks Nationalbank, Finansministeriet og EU til at stemme overens.
(måske en tyvstartet aprilsnar)
1. april 2006
Ebbe Vig, cand. oecon.
Det er jo ikke første gang Jyllands-Posten
tager grundigt fejl:
eks.:
Debat: Forkert brug af statistik
Jyllands-Posten 22.august 2005, 1. sektion, side 9
Af Ebbe Vig, xxxxxxxxxx, Århus C
DANMARKS Statistik taler i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 339, 9/8, om færre somaliere i Danmark og et fald i indvandringen, og det er da slemt nok, for der er jo rent faktisk kommet 125 flere fra Somalia i andet kvartal, og faldet i indvandringen stemmer heller ikke - skal i øvrigt ikke forveksles med nettohjemrejse; dette fald skyldes så vidt vi kan se udelukkende naturalisationstildelingen 14/6.
Der er normalt tre delinger pr. år, men selvsagt fire kvartaler pr. år samt en ujævn fordeling af strømmene over året.
»Men udlændinge siger farvel til Danmark«, skriver Jyllands-Posten samme dag. Derefter bruger journalisterne vandringsstatistikken til at påvise et fald i indvandrerantallet på 315.
Det var - misforstået brug af statistikken. At de tildelte statsborgerskaber overhovedet skulle have nogen betydning, har de - overhovedet ikke - skænket en tanke.
Faktum er mellem ca. 5.963 og ca. 7.489 flere indvandrere til Danmark i andet kvartal 2005 (cirkatallet skyldes, at vi ikke får børneantallet oplyst på lovforslagene, vi får i øvrigt heller ikke længere oplyst, hvor ansøgerne stammer fra, men højst besynderligt nok oplyst, hvor de bor i Danmark).
---------------------------------------
Var jeg taget på ferie en måned senere var den gået glat igennem, for ingen orker at sætte sig
ind i noget mere - eller også holder de kæft.