Integrering /social inklusion børneungeområde
http://www.information.dk/298356
En artikel om anbragte børnogunge og om det sociale paradoks der kan foregå når man samfundsmæssigt via lovgivning udført af politikere som ikke har været socialt belastede prøver med hjælp af ansatte og lønmodtagere som ikke har været socialt belastede at integrere børn og unge i det rigtige samfund, den rigtige familieform . . . for ideen er eller har været at hvis man er i rigtige(af dem som ikke har været socialt belastede anskuelsesmæssigt socialt respektable) omgivelser, ideale omgivelser og omgivet at rigtige og ideale individer så løser det´ problemerne som man har med sig fra mindre rigtige sociale omgivelser og mindre idealt fungerende sociale individer !
det er en integrationspolitik en social integrations politik
Artiklen omhandler også tesen om at anbringelsesområdet skal kulegraves, men hvad nyt er der i det, der er lavet rapporter og atter rapporter, undersøgelser år for år, årti for årti og stadig er børneungeområdet desværre mere præget af de mange fejl og mangler som både udgør en aktuel hindring for succes og som betyder store sociale og økonomiske omkostninger for dem der sådan set svigtes af systemet og den politik der uanset den på overfladen bærer præg af omsorg også er præget af manglende accept og respekt for løsningen af de problemer og udfordringer som medfører behov for anbringelser . . .❓
Hvis man politisk accepterer at især fattige forældre kommende som nuværende har behov for at bestå en mindre men ordinær uddannelse i barnepleje, pædagogik og takt og tone og forebyggende viden om konfliktløsning som er relevant for socioøkonomisk mindrebemidlede(som ikke bare kan tage på ferie, ikke bare har økonomisk overskud til ditten og datten indenfor de sociale områder og situationer hvor andre og socioøkonomisk bedrebemidlede boltrer sig... ), vil den sociale politik måske være mere effektiv og sikre bedre livskvalitet i flere familier❓
Istedet for aktiveringskurser, feriepenge til sagsbehandlere der laver fejl i kommunale børneungesager, satspuljemidler til diverse børneorganisationer . . . burde man måske istedet bruge nogle af pengene på forældreuddannelser eller en serie uddannenede enkle internet test som man fortløbende kan få 300 ekstra om året i personfradrag for at bestå❓
Som artiklen nævner er lokale børnehuse måske en god ide, både for de mange unge der i løbet af deres rebelske perioder kommer på kant med familien og for den kommunale børneungeforvaltning som kan møde de unge der hvor de er og allerede derfra prøve at hjælpe og vejlede❓Det vil ihvertfald kunne sikre nogle lokale arbejdspladser❓
En artikel om anbragte børnogunge og om det sociale paradoks der kan foregå når man samfundsmæssigt via lovgivning udført af politikere som ikke har været socialt belastede prøver med hjælp af ansatte og lønmodtagere som ikke har været socialt belastede at integrere børn og unge i det rigtige samfund, den rigtige familieform . . . for ideen er eller har været at hvis man er i rigtige(af dem som ikke har været socialt belastede anskuelsesmæssigt socialt respektable) omgivelser, ideale omgivelser og omgivet at rigtige og ideale individer så løser det´ problemerne som man har med sig fra mindre rigtige sociale omgivelser og mindre idealt fungerende sociale individer !
det er en integrationspolitik en social integrations politik
Artiklen omhandler også tesen om at anbringelsesområdet skal kulegraves, men hvad nyt er der i det, der er lavet rapporter og atter rapporter, undersøgelser år for år, årti for årti og stadig er børneungeområdet desværre mere præget af de mange fejl og mangler som både udgør en aktuel hindring for succes og som betyder store sociale og økonomiske omkostninger for dem der sådan set svigtes af systemet og den politik der uanset den på overfladen bærer præg af omsorg også er præget af manglende accept og respekt for løsningen af de problemer og udfordringer som medfører behov for anbringelser . . .❓
Hvis man politisk accepterer at især fattige forældre kommende som nuværende har behov for at bestå en mindre men ordinær uddannelse i barnepleje, pædagogik og takt og tone og forebyggende viden om konfliktløsning som er relevant for socioøkonomisk mindrebemidlede(som ikke bare kan tage på ferie, ikke bare har økonomisk overskud til ditten og datten indenfor de sociale områder og situationer hvor andre og socioøkonomisk bedrebemidlede boltrer sig... ), vil den sociale politik måske være mere effektiv og sikre bedre livskvalitet i flere familier❓
Istedet for aktiveringskurser, feriepenge til sagsbehandlere der laver fejl i kommunale børneungesager, satspuljemidler til diverse børneorganisationer . . . burde man måske istedet bruge nogle af pengene på forældreuddannelser eller en serie uddannenede enkle internet test som man fortløbende kan få 300 ekstra om året i personfradrag for at bestå❓
Som artiklen nævner er lokale børnehuse måske en god ide, både for de mange unge der i løbet af deres rebelske perioder kommer på kant med familien og for den kommunale børneungeforvaltning som kan møde de unge der hvor de er og allerede derfra prøve at hjælpe og vejlede❓Det vil ihvertfald kunne sikre nogle lokale arbejdspladser❓