4tilføjet af

Jagthund og udstationering...

Goddag, jeg er lidt usikker på et par ting om det at have hund.
Jeg er gået på jagt i to år nu, og vil gerne anskaffe mig en apporterende hund. Jeg er den eneste i familien der går på jagt, men har svf. jagtvenner.
Problemet er to ting –
For det første er der en periode næste sommer hvor jeg får lov til at tage fri i 10 uger. Det lyder som et perfekt tidspunkt for at integrere en hvalp i familien, hvis ikke der lige var grunden til min orlov: vi skal lave alle de store ting ved vores nye hus. Paneler ud, to skillevægge ud, efterisolere taget, og meget mere. Jeg formoder at det er en meget skidt tid at introducere hunden til sit fremtidige hjem, fordi det hele er kaos?
Og for det andet: jeg er officer og selvom jeg ikke er i kamptropperne må jeg regne med kortere udsendelser i ny og næ. Det er mellem 2 og 4 måneder ca. hvert 1,5 år, desuden omtrent én større øvelse eller kursus hvert år, det kan være mellem 3 og 6 uger. Jeg er lidt bange for at det ikke er så smart at have jagthund så. En ren familiehund vil stadig have familien når jeg ikke er hjemme, men en jagthund kan vel ikke bare ”vedligeholdes” ved at sende den på jagt med mine venner f.eks.?
Hvad siger I der har forstand på det.
tilføjet af

Kontakt Dyrenes Beskyttelse

De ved alt om den slags, er jeg ret sikker på🙂
tilføjet af

hundeejer gennem 50 år

Du har ikke noget problem, hvis der er andre til at passe din hund i medens, det indøvet forlader glemmer den ikke og mange af disse er øvrigt medfødt og de bliver kun trænet op af os mennesker, det er ikke os menesker der er så fandens dygtige, det er vores hunde der er det. Men husk ! Kun med kærlighed kan du opdrage din hund.
tilføjet af

Er ikke ekspert

i jagthunde, men ville umiddelbart tro at det kan lade sig gøre.
Men, hvorom end alting er, bør du under ingen omstændigheder tage hverken mine eller andres ord her på debatten, for gode varer - du bør kontakte specialklubben under DKK, tale med opdrættere, osv.
Især en anerkendt opdrætter vil ikke alene kunne rådgive dig, men tit har en opdrætter også kontakter til andre jægere, som gerne vil have din hund i pleje og vedligeholde hundens jagtfærdigheder, mens du er udstationeret.
Det eneste, jeg ikke helt kan få til at passe ind i dit liv er hvornår skal du kunne lære din hund at apportere? Det kan den ikke lære på kort tid og især i starten vil det kræve en del vedligeholdelse.
Med en god hund kan næsten alt lade sig gøre, blot du planlægger det rigtigt og får kontakt med de rette opdrættere.
tilføjet af

forslag

Jeg tror du har ret i din formodning om at det ikke er smart at få hunden hjem lige når i har gang i den større ombygning. Den skal jo vænne sig til at få et nyt hjem og lære jer at kende, og det er vel lidt begrænset hvor meget tid i har til hunden, når i skal ha' lavet alle de ting på huset ?
Forslag:
Har du ikke et par dages ferie/afspadsering der ligger lige op af en weekend så du kunne få hunden hjem dér og så ha' en 3-4 dage til at lade den falde til hvor du er hjemme hos den?
-Det kunne måske være en løsning :)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.